På ingen tid fik vi smagt på både Singapore, Malaysia og Thailand - hertil har vi været enormt positivt overrasket.

Vores første dage i Asien, tilbragte vi i Singapore, hvor vi fik udforsket byen på egen hånd og sammen med Lønne og Mette, de to danske piger fra Ribe, som vi mødte i lufthavnen på vej dertil.

Singapore havde utroligt meget at byde på, både fra en moderne side, men også fra en gammel, charmerende og kulturel side. På vores første gåtur rundt i byen, blev vi mødt af små, tæt befolkede gader hvor templer, røgelsespinde og lotusblomster skabte en helt unik stemning. Vi betragtede nøje de lokale, som på deres indkøbsture eller på vejen hjem fra arbejdet lige gik et smut forbi templet for at bede. Templerne er for det meste tilegnet hinduer, hvilket tydeligt kan ses på den smukke udsmykning, som udgør hver en enkelt lille detalje på bygningerne. Det er enormt fascinerende, hvilken rolighed der ligger til folket. Ingen har travlt med at komme fremad på gaden og tålmodigheden er i det hele taget meget gennemtrængende overalt.

På små asiatiske markeder, fik vi udløst vores shoppelyst, da de billige, lækre varer nærmest sprang i hovederne på os - og det kunne vi ikke modstå. Specielt ikke efter en meget dyr måned i Australien.

En helt anden side af Singapore, fik vi set sammen med Lønne, Mette og to andre danske piger. Vi besluttede os for, at besøge "skypark", som er en stor bar/restaurant/hotel/viewpoint tilhørende Raffles hotel. Hotellet består af tre kæmpe skyskrabere hvor på, der ligger en skibslignende terasse hen over alle tre højhuse. Faktisk koster det penge at komme derop, da det kun er egnet til hotellets gæster (det er et meget, meget fint hotel), men vi havde lagt snedige planer. Vi valgte alle at tage finere tøj på, så vi kunne falde i med mængden af hotellets gæster. Vi sagde så til en af vagterne, at vi skulle op og have en drink, og på den måde kom vi gratis derop. Udsigten var fantastisk smuk. Havnen er omgivet af den ene moderne arkitektur efter den anden, alt er oplyst hvormed bygningerne spejler sig i vandet. Faktisk er det nærmest lige så smukt, som en aften på havnen i Sydney. Senere fik vi en god gang aftensmad alle sammen, hvorefter vi gik hjem i seng.

Lønne og Mette skulle videre til Bangkok samme dag, som vi forlod Singapore til fordel for Malaysia, så vi sagde pænt farvel og fortsatte vores duo.

Vi havde ramt vores rejse midt i påsken, og var dermed ikke de eneste fra Singapore, som ville med bussen videre til Malaysia, derfor blev det ikke så nemt, som vi havde troet. I stedet for at tage direkte til Maleka, kom vi med en bus til en lille by i Malaysia kaldet Johor Bahru. Faktisk var det et besøg værd, da vi endte i en anti-turist by, hvor gadekøkkener, trafik og lokale folk var dominerede for gadelivet. Der var ikke så meget at se, andet end en typisk malaysiansk hverdag, og derfor fik vi heldigvis pladser i bussen til Maleka den næste dag.

Selvom vi nu havde fået et rigtig godt syn på både Singapore og Malaysia, blev vi igen positivt overraskede, da vi kom til denne historisk charmerende by. Vi indlogerede os i et gammelt kinesisk peranakanhus (et sted hvortil kineserne immigrerede i 16-1700 tallet). Huset var opdelt i små kinesiske haver, stuer og gange, hvilket gjorde det enormt spændende at bo i.

I byen kunne man stadig se gamle huse fra kolonitiden samt den første bosættelse. Vi gik tur i chinatown, hvor vi blev mødt af dufte fra små bagerier, restauranter og selvfølgelig templer. Glæden over påskeferien kunne tydelig mærkes overalt i de små kringlede gader, og højtiden skulle da også fejres i aftenens skær med marked, musik og optræden fra den lokale aerobicklub (aka zumba for både gamle, unge, rytmiske, ikke rytmiske men alt i alt glade lokale damer og mænd). Om dagen besluttede vi os for at tage på bådrundfart rundt i byens snoede kanaler igennem rigdom, kultur, slum og seværdigheder. Bedst af alt tog vi på en cykeltur med en sofacykel, hvor en meget glad mand førte os rundt til byens perler. Han havde udstyret cyklen med musik og båthorn, som han selv benyttede sig godt af. Der var heller ingen tvivl om, at det gav lidt ekstra reklame for ham, at have to scandinaviske piger bag på cyklen, da mange af de lokale begyndte at tage billeder af os. Man skulle nok have været der, for at vide hvor morsom og venlig han var. Han tog os rundt til de mange seværdigheder, som vi jo egentlig allerede havde set, vi ville bare ikke skuffe ham. Dog tog han os til en lille lokal villa, hvor samme generation havde boet i årtier. Her blev holdt bryllupper i ægte gammel malaysisk stil og alt stod som det havde gjort de sidste hundrede år - det var meget charmerende!

Næste destination blev Kuala Lumpur - stor og interessant by. Her havde vi en enkelt overnatning, inden vi tog bussen videre til Thailand. Der er ingen tvivl om, at denne by også rummer det meste - alt fra kæmpe, dyre shopping malls, til slum, til hellige templer, til markeder og så videre. Vi valgte at bruge vores dag på at opleve en hellig hindu-grotte lidt uden for byen. Den hellige stemning var lidt fjern, da grotten var omgivet af turister, som havde travlt med at fotografere og fodre vilde aber (hvis ikke aberne selv sørgede for at ligge i baghold og angribe en turist med en madpose i hånden). For at komme op til grotterne, skulle vi op af næsten 300 trin, som lige tog pusten fra os et øjeblik. Inde i selve grotten, var en helt speciel atmosfære. Rundt omkring stod hindustatuer, og man kunne nærmest fornemme alle bønnerne, som igennem årerne, var blevet løsladt i denne hule. Senere blev vi fortalt, at mange hinduer stadig søger til denne grotte - dog har de også grotter hvortil turister ikke må komme - heldigvis!

Mange har sikkert hørt om "the twin towers" i Kuala Lumpur, de er i hvert fald blevet byens kendetegn. Selvom de var så høje, havde vi ikke let ved at finde dem, da de andre højhuse skyggede for synet af dem. Vi snakkede med to nordmænd, som havde haft tårnene som "mødepunkt", hvis de blev væk fra hinanden. Selvfølgelig var det tilfældet, og de skulle derfor finde tårnene, hvilket de heller ikke havde det nemt med. Deres råd til os var, at man ALDRIG skal bruge dem som mødested, da det kan tage timer at finde frem til dem. Selvfølgelig var det nogle flotte bygninger, men alligevel ikke så ophidsende.

Endelig nåede vi den Thailandske grænse, hvilket var en anelse kaotisk. Da vi tog bussen fra Kuala Lumpur, spurgte vi, hvor i Thailand, bussen kørte til. Svaret var: "Thailand" - meget præcist. Men vi tog chancen og hoppede på, og ganske rigtig, stod vi pludselig på thailandsk jord. Vi fik ikke lov at stå ret længe, før vi blev kastet op i en tuk tuk og kørt til et buskontor sammen med to englændere og tre fra canada (heldigvis var vi ikke alene). Sammen fik vi bestilt busbilletter til Krabi, som kørte samme aften, dog i en mindre komfortabel bus. Vi var glade for at være i selskab med de andre, da vi igen i Krabi blev midt op bag på en firhjulstrækker, som så kørte 60 km/t igennem byens gader - heller ikke så betrykkende.

På vores første dag i Krabi, besluttede vi os, at tage til stranden. "Stranden" kunne man så åbenbart kun komme til, ved at sejle en halv times tid med en lille long tail boat ud til en halvø. Der var tilgengæld enormt smukt! Vi lod os synke ned i sandet på standen, som strakte sig ind i en bugt omgivet af klipper og lyseblåt, klart vand. Paradis var kommet til os. halvøen bestod af den smukke strand fordelt på to bugte, en lille by og et minimarked. Herudover holdt en lille del af de lokale også til på øen - alt var meget charmerende.

Dagen syntes at blive perfekt afslappende, lige hvad vi havde brug for efter mange dages rejse. Freden varede bare ikke ved så længe.

En time inden vi skulle med vores båd tilbage til Krabi, besluttede vi os for at få lidt at drikke på en strandbar. Pludselig kom en kvindelig turist op i baren og vi kunne høre ord som "water changes" "tsunami" "other islands". De første tanker som fløj igennem hovedet, var selvfølgelig "slap lige af kvinde - det er da ikke noget at spøge med". Men indenfor få minutter begyndte alt at lukke ned, og vi fik at vide, at en tsunami var på vej, så vi skulle skynde os at betale og komme væk.

Vi henvendte os til turisten fra baren, som fortalte at hun havde fået en besked fra en anden ø, som havde varslet om tsunami. Hvis vandet begyndte at trække sig tilbage, ville der gå omkring 2 timer før bølgen ville ramme, så vi skulle bare skynde os tilbage med båden til Krabi.

Det hele var på daværende tidspunkt rimelig "afslappende", men selvfølgelig sad vores hjerter langt oppe i halsen. Vi forholdte os i ro og gik tilbage mod båden. Roen blev dog afbrudt af en gennemtrængende sirene, hvorefter lokale og turister begyndte at løbe alt hvad de kunne, væk fra stranden. En lokal kvinde råbte til os: "UP THE HILL!", og vi turde selvfølgelig ikke gøre andet. Som alle andre, løb vi så hurtigt vi kunne op mod et bjerg. Stemningen kunne tyde på, at nogen allerede havde set bølgen, så alle troede vel nærmest, at de skulle dø. Vi løb og løb, tabte vores sko, blev hevet op på ladet af en traktor, som så kørte ind i et træ. Der fra måtte vi igen løbe på egne ben opad. Da vi ikke kunne komme længere op, føltes det stadig ikke højt nok. Folk var panikslagne og vi var efterhånden et par hundrede mennesker samlet i en lille bar, som lå højt. Alligevel begydte nogle turister, at klatre op af klipperne uden udstyr - rimelig sindssygt. Billeder fra tsunamien i 2004 stod klart for folks indre blik, det var tydeligt at mærke. Turisterne græd, ringede hjem og så enormt fortabte ud.

Selv var vi meget rastløse og anede ikke rigtig, hvad vi skulle gøre. Vi havde ingen penge på mobilerne - kun lige nok til at skrive en enkelt sms hjem, om at de skulle ringe. Denne paniske stemning fortsatte i en time, da vi ingen nærmere informationer fik. Det var næsten det værste af det hele - uvidenheden. Endelig fortæller en mand, at tsunamien ikke vil ramme - men vi måtte først gå ned et par timer senere. Så blev det til at den ville ramme indenfor 30 min. med en højde på 3 meter. Senere var det 2 meter, så 80 centimerter, så ingenting og til sidst efterskælv. Hele tiden fik vi nye opdateringer, og det endte med, at vi kunne gå ved ved midnat. Da vi boede inde i Krabi, havde vi intet bosted, så vi blev tilbudt at sove på en internetcafe. Vi skulle bare holde os opdatede ved nyhederne og være klar til at løbe igen. Som I nok kan regne ud, blev det en nat med meget lidt søvn. Heldigvis skete der ikke noget, og hvem vi skal takke, ved vi ikke - men vi føler os enormt heldige ovenpå en sådan oplevelse!

Vores planer var nu, at vi skulle møde Cathrine Hasholt, Kirstine Kruse og Signe Bøgelund på Koh Phi Phi. Under tsunamiadvarslerne havde de opholdt sig på Koh Tao (østkysten), og var forståeligt nok ikke helt trykke ved at komme til vestkysten. Heldigvis ombestemte de sig, og sammen havde vi nogle dejlige dage på Koh Phi Phi. Aftenen inden de kom, allierede vi os med to danskere; Mikkel og Marie. Det endte med en god brændert på stranden. Ved midnat begyndte det thailandske nytår, som fejres med en kæmpe vandkamp. Stranden var fyldt med fulde unge, bevæbnet med alverdens buggets og vandpistoler. Denne vandkamp fortsatte hele næste dag, hvor de andre ankom. Det var umuligt at gå igennem gaderne uden at blive gennemblødte. De lokale havde lukket deres boder ned, så de hele familien kunne stå og overdynge turisterne med vand. Derudover blev vi drysset over med mel, så I kan nok regne ud, hvordan vi endte med at se ud. Det var en enormt sjov dag, og denne måde at fejre nytår på, er meget fjern fra vores, hvilket kun gør det endnu mere sjovt.

Ved Koh Phi Phi tog vi på en sejltur rundt til de omkringliggende småøer, som var enormt smukke! Hvide strande, kæmpe klipper, blåt vand. Bedre kunne det ikke være. Vi forkælede os selv med god, billig massage flere gange. Det var rigtig hyggeligt at være flere piger samlet, og udover os, havde vi en følgesvend fra Danmark, David. Den sjoveste fyr vi nogensinde har mødt, og tilsammen var det bestemt ikke kedeligt selskab. En god lille bid fra Danmark :)

Vi efterlod Koh Phi Phi til fordel for Koh Lanta, hvor vi skulle møde Stines familie. Her gik dagene med solbadning (de havde jo lidt at indhente i forhold til vores efterhånden gode tan). Vi kom også på tur i junglen på ryggen af en kæmpe elefant, efterfulgt af trekking ind til et lille vandfald, hvor turen gik over sten, vand og planter. Så har vi også prøvet det, og det var nogle rigtig hyggelige dage:) Tak for det familien Christoffersen :)

Vores sidste dag i denne del af Asien, tilbragte vi i Bangkok. Her er gadelivet en smule kaotisk og trafikregler er ikke til for at blive fulgt. Vi fik set et stort (uoverskueligt) shoppingcenter, som vi hurtigt forlod på grund af alt for mange butikker og ikke mindst mennesker! Det er noget andet end end lørdag i Svendborg bycenter :)

Vi tog på en privat bådtur, med en long tail boat, hvor vi blev sejlet rundt i Bangkoks kanaler. Herfra kunne vi se de store templer og meget andet. Det mest "charmerende" var, at se byens "slum", som bestod af små træhuse bygget på pæle i kanalernes breder. På altanerne blev der tørret vasketøj, dyrket planter, smidt skrald osv. Alle havde travlt med at vinke, når vi passerede deres hjem. Vi blev mødt af lokale i små træbåde, som solgte souvenirs, drikkelse mm. Alt dette udgjorde tilsammen en helt speciel oplevelse, som helt sikkert er et besøg værd. I en af de små kanaler så vi det såkaldte "floating market". Et marked bestående af en masse små både, hvorfra de sælger alt muligt. Dog var de ved at lukke ned da vi kom, så vi så mere af markedet på land, hvor de stadig spillede musik og solgte alt fra køkkenredskaber til blomster og massageolie. Alt i alt en helt fantastisk sejltur.

Herefter begav vi os ud i Bangkoks gader, hvor de lokale hører til i store lader fyldt med grøntsager og andre dagligvarer. Det var helt rart at komme til et sted, som vist slet ikke var tilegnet turisternes interesse. Vejene førte os til Thailands største buddhistiske tempel, hvor buddhaer i guld og mange forskellige former stod overalt. Templet bestod af flere spir og bygninger, bestående af guld, perlemor, glitter og andet pynt - enormt flot og detaljeret. Stemningen indenfor var meget afslappende, og de praktiserende buddhaer var villige til at snakke. Man vidste ikke helt hvad man kunne tillade sig at spørge om, så det blev mest en snak om vejr og vind.

Efter en dag med rejse og storbysoplevelser krøb vi tilbage i vores senge på hotellet i chinatown. Inden søvnen overtog vores kroppe, havde vi tid til at tænke over de mange indtryk og oplevelser Asien havde givet os indtil videre. Både Singapore, Malaysia og Thailand er bestemt steder, hvor vi vil forsøge, at sætte vores nysgerrige fødder endnu engang. Tilbage til lande hvor der midt i al byens kaos, stadig hviler en ro over alle. En sindsro, tålmodighed og levemåde, som vi alle kan lære af hjemme i den travle hverdag.

Nu sidder vi i Indien, som igen er meget anderledes. Havde det ikke været for vores besøg i de forrige lande, ville vores oplevelse her være et stort kulturchok. Men alt dette, vil vi fortælle i vores næste blogindlæg, omhandlende kaotiske, fantastiske Indien (forhåbentligt). :)

Danmark er et fantastisk sted at leve - og vi glæder os til at komme tilbage, efter vi har fået den sidste del af denne fantastiske, livsbekræftende rejse.

Ha' det godt så længe til jer alle sammen! I er i vores tanker hver eneste dag.

Mange hilsner fra New Delhi