Profile
Blog
Photos
Videos
Først vil vi gerne undskylde for den sene opdatering, heldet har ikke ligefrem været med os siden vi ankom til Ghana i lørdags (notat skrevet fredag d. 22. februar).
Mandag d. 18. februar havde vi en aftale på den Danske ambassade, kl. 10. Vi kørte tidlig hjemmefra pga. morgentrafikken, vi blev hentet ved hotellet kl. 8 (8.30 Ghana-tid) og måtte holde i kø hele vejen til Accra. Ca. en halv time inden vores aftale på ambassaden gik bilen i stykker, vi måtte forsøge at snegle os frem med 20 kilometer/timen i "nødsporet/fortorvet" over en strækning på ca. 2 kilometer. Herefter måtte vi vente på tre mekanikere som kunne hente bilen og bringe os til ambassade. Vi ankom ca. en time senere end beregnet, og blev beriget med en masse nyttig information.
Efterfølgende tog vi en taxa til Osu, hvor vi fik vekslet penge, spist god kinesisk mad og Louise fik handlet souvenir til den store guldmedalje, da gaden vrimlede med sælgere som alle ville være ens "vens", (betydende: køb i min butik) tilføjet af sætningen: "It's nice to be nice".
Derefter tog vi til lufthavnen og fik endelig sikret os flybilletter, dog til Kumasi. Bagefter gik turen til Anthonys kontor for at vente på bilen, vi ventede laaang tid - tiden gik med at sole os, slå vejrmøller og vi fik her vores ghanesiske navne: AMA (Louise) & ABENA (Kamilla). Bilen kom retur, nu mere larmende en da vi afleverede den, hvorfor vi måtte forbi mekanikeren igen. Vi var sent hjemme den dag, og meget trætte. Kufferterne blev pakket og vi gik i seng.
Best regards, Ama & Abena
- comments