Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Beklager at der er gået lidt tid siden sidste indlæg, men tiden har ikke lige været til at skrive i denne uge! Vi har næsten lavet noget hver dag, så jeg har en hel masse at fortælle denne gang
Eftersom at vi var blevet færdige med at male onsdag, havde vi jo så en fridag torsdag hvor vi valgte at cykle ind til byen og kigge! Rigtig dejligt at komme lidt ud at se noget, og så er det jo lige noget for os piger at komme ind og shoppe lidt! Vi købte bare lige det mest nødvendige, men fik elles kigget en masse steder, deres center herovre er enormt stort, så der var masser at give sig til
Vi skulle selvfølgelig have deres Subway sandwich til middagsmad, og jeg kunne da lige huske hvor den lå fra sidst jeg var hernede (troede jeg, den var så blevet flyttet siden.. Typisk)! Vi spurgte så om vejen, og underligt nok var der heller ikke nogen af dem der viste at den var blevet flyttet, så det er noget helt nyt Men vi fandt det, og satte os ud i solen og spiste, super lækkert!
Det skal dog lige siges, at mens vi gik rundt derinde følte vi os virkelig malplacerede, eftersom at alle andre gik rundt i langbukser og langærmet.. Og vi gik rundt i shorts og top, og havde det stadig alt for varmt! Folk kiggede en smule på os, som om vi var dumme at gå rundt i så lidt tøj (de synes stadig det var for koldt til shorts, der var jo også kun lige 22 grader) Hehe.
Fredag fik vi ikke lavet det vilde, vi tog en slap af dag herhjemme og så gik vi en lang tur op i reservatet ovre på den anden side af vejen. Igen var vi helt vildt heldige med at se kænguruer, vi havde ikke gået længe deroppe før vi så en flok på omkring de 15-20 stykker.. Denne gang kunne vi så komme næsten helt hen til dem! Det var ret vildt, og to af dem havde en unge i pungen (vildt sødt)! Vi var også så enormt heldige at se latterfugle.. Mens vi stod og kiggede på kænguruerne hørte vi "latteren" fra dem, og så kiggede vi selvfølgelig op i træerne efter dem, og ret langtid efter kom der 4 flyvende over hovedet på os, så gik vi på jagt efter dem så vi kunne få nogle billeder (det skal lige siges at det ikke er helt nemt!) og jeg fik et enkelt af en af dem
Mere fik vi ikke rigtig lavet den dag, så fik vi bare hygget lidt med film om aftenen.. Vi er stadig ret trætte om aftenen, så vi går stadig tidligt i seng hver dag
Lørdag gik vi en tur op til toppen af Black Mountain og hjem igen sammen med moster og Roxy, en rigtig flot og hyggelig tur. Black Mountain er ca. 850m højt, så det var noget af en gåtur vi var taget på der.. Og i et ikke alt for nemt terræn, så der var vi ret glade for at vi havde fået købt vandresko! (Tak mor og Kim!)
På vej til toppen var vi så heldige at spotte en Wallaby, som er en kænguruart der er mindre og mørkere.. De er ikke så nemme og se, og mere sky end de kænguruer der går rundt oppe i reservatet (ved ikke lige hvad de hedder).
Vi var selvfølgelig rigtig trætte da vi kom hjem.. Men det var nu en dejlig måde at være træt på, man følte lige at man rent faktisk havde gjort noget for at blive så træt
Søndag havde vi så en rigtig dovner dag, vi fik gået en meget lille tur op i reservatet (dog var vi ikke så heldige med dyrene denne gang, kun en enkelt kænguru), det var nok det vildeste vi fik taget os til den dag.. og så også lige at bage lidt rugbrød og lave aftensmad om aftenen Så det var ikke lige en af de mest produktive dage vi havde der Men dem skal man vel også have nogle af!
Nu kommer der så nok noget i ikke lige havde regnet med! I mandags cyklede vi en tur ind til National Museum of Australia (Ja jeg har skam været på museum! ) og utroligt nok så synes jeg faktisk det var helt vildt godt! Bare selve bygningen var virkelig flot, og så var det også helt anderledes fra det som vi forstår som et museum.
Mens vi gik rundt derinde og kiggede kom en af guiderne hen og begyndte at fortælle om Australiens historie med dyrene og meget mere, han endte med at leve sig så meget ind i det at han næsten gav os en personlig rundtur på hele museet! Ret spændende
I går fejrede vi Pernilles fødselsdag ved d*** on pool, en udendørs "svømmehal", rigtig lækkert sted! Og Pernille nød at have sol og sommer på hendes fødselsdag, det kan man jo ikke ligefrem sige hun er vant til hjemmefra Vi havde næsten 30 graders varme, så det var den helt perfekte dag vi havde valgt til at slappe af ved poolen Og nu kan vi så også begynde at se den dejlige brune farve komme frem, det er nu rart endelig at få lidt farve på kroppen igen
Om aftenen passede vi pigerne, og hyggede lidt med film! Moster, Dylan og David skulle til koncert, hvor Dylan skulle spille band!
I dag havde vi planlagt at vi ville cykle en tur ind til byen, det kom vi så også men det blev en meget hurtig tur.. For ligesom vi kom derind opdagede Pernille at hun ikke havde cykellåsen med på hendes cykel (hvor den altid plejer at hænge) Vi stod lidt ved cyklerne derinde og prøvede at finde ud af noget, men vi endte med at måtte cykle hjem igen.. Vi kunne jo ikke gå fra cyklerne når de ikke var låst! Men vi fik os da en god cykeltur, og så har vi så bare været herhjemme resten af dagen
I aften vil vi ned på den lokale café og hygge lidt, så vi kan fejre Pernille lidt mere.. Vi havde snakket om at gøre det i går men så passede vi pigerne i stedet, så de slap for at finde en babysitter (det ville jo være dumt nu når vi alligevel er hernede).
Jeg vil holde for denne gang, beklager at det blev så langt i dag.. Jeg vil se om jeg kan få skrevet lidt oftere, så der ikke er så mange forskellige ting at fortælle om Vi har været ved at planlægge ruten fremadrettet, men det hører i mere om når vi ved lidt mere præcist hvordan den skal være!
- comments