Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen.
Så er det en uge siden vi ankom til Australien, og vi er så smådt begyndt at falde på plads hernede.. og er kommet over vores jetlag! Vi har desværre ikke nået at nyde det gode vejr ret meget, da det hele weekenden og mandag med har været et rigtig møg vejr (vi følte næsten at vi var kommet tilbage til Danmark igen). Der var regn og 10 grader, og ingen varme i huset så vi frøs os selv til snemænd Men nu er solen enelig kommet tilbage og vi er oppe på de 20 grader igen, rigtig skønt.
Vi har stadig ikke fået set ret meget hernede, men vi nyder at være her. Lørdag havde vi ungerne med i svømmehal, så moster og David kunne få lidt fred til at ordne huset. Det var rigtig hyggeligt, og de synes det var rigtig fedt at have os med Vi gik hjem fra svømmehallen, en tur på 6 km, pigerne synes det var lidt hårdt, eftersom at de allerede var ret trætte da vi kom ud fra svømmehallen. Da vi kom hjem gik Pernille og jeg igang med at lave aftensmad, så de kunne nå at få lavet noget mere på huset.. Ja vi er blevet ret gode til det der med at bage og lave mad hernede, det er aldrig sket før! Så var vi så også rigtig trætte bagefter, og gik tidligt i seng (Det gør vi sådan set næsten hver aften, og står tidligt op.. Det ligner slet ikke mig).
Søndag var vi ude og se pigerne spille indendørs fodbold, de var simpelthen så gode til det Da vi kom hjem spillede vi et spil partners med pigerne, og Mia og jeg vandt selvfølgelig Senere skulle vi så ud og se Dylan spille kamp (også i indendørs fodbold), jeg er helt imponeret over hvor meget sport de børn kan gå til, men de er så også rigtig gode til det selvfølgelig.
Mandag gik vi så igang med at male en af de lejligheder moster lejer ud (hvis man kan kalde den det, den ligner nærmere et skur sorry moster). Vi har så malet på den både mandag, tirsdag og i dag, og nu er vi endelige færdige. Det har været meget hyggeligt, men 3 dage er også nok Den er selvfølgelig blevet rigtig flot efter vi to malermestre har været igang
Vi har så også fået vores første eventyr i Australien i dag, da vi var ovre og male i lejligheden - og vi tænkte, vi manglede ikke ret meget så det tog nok ikke så lang tid i dag. Men vi tog fejl, for da vi var igang med at male gangen, fik vi lukket døren ind til resten af lejligheden (hvor alle vores ting lå inde) og den kunne så ikke åbnes igen, da den låser sig selv når den bliver smækket! Super fedt Så vi endte så med at stå udenfor lejligheden (hvor alle døre og vinduer var lukket) med vores ting indenfor, inklusiv vores mobiler.. Det vil sige vi havde ikke nummeret på hverken moster eller David! Nu skulle vi så til at være kreative, vi prøvede om der var et af vinduerne vi kunne få åbnet (da de var rimelig rådne) men det lykkedes ikke. Derefter gik vi ind til naboen og hørte om han kunne hjælpe, han vidste ikke hvad han skulle gøre og kendte heller ikke til stedet ligesom os, da han heller ikke er herfra. Så kom vi så over til en dame der bode længere oppe ad vejen, hun fandt en telefonbog, men ingen af numrene var i den (hun havde lidt travlt, da hun skulle på arbejde) så vi gik igen, men hun sagde så at vi kunne prøve hendes nabo, da hun altid var hjælpsom og rigtig flink. Vi gik så derover, og det endte med at hun kørte os herhjem så vi kunne få nøglen og så kørte hun os tilbage til lejligheden igen.. Super sød dame! Og vi kunne så male videre. Så vi har lige fået bevist at man sagtens kan opleve nogle sjove ting, bare ved at male! Og ja det er nok typsik at sådan noget lige sker for os to blondiner som ikke tænker sig om
I morgen vil vi cykle en tur ind til byen, vi glæder os rigtig meget til at se lidt uden for deres hus og den lejlighed/det skur vi malede
Jeg vil stoppe igen for denne gang, og så skriver jeg snart igen
- comments