SALUT

Så er der allerede gået 2 uger siden sidst - hvordan skal det da ikke gå!

Nå, men vi skal helt tilbage til de sidste par dage til campen i Calimanesti. Vi havde delt os lidt op i den uge så vi skiftevis havde en fri aften fra disko, det var både tiltrængt men også ret nødvendigt for at vi skulle nå at pakke alt vores grej ned, endnu engang… Jeg havde nogle vildt gode aftener til disko den sidste uge! Vi havde en del børn med nedsat høre funktion så vi lærte en del tegnsprog som dagene gik J Måske var det tanken om at det var den sidste uge, måske var det fordi vi var i godt humør, eller måske var det bare fordi børnene var ekstra søde? I hvert fald hyggede og grinte vi ekstra meget

Heldigvis gik det til held med kufferten og af sted det gik fredag efter at børnene stolte havde opvist deres teater og danse show!

Vi kom til Bukarest ved 16 tiden, fandt en metro, og bum bum 4 stop henne var vi ved Unirii som er vores nuværende hjem!
Det første vi gør da vi kommer op fra undergrunden er at spørge rundt omkring og bliver til sidst mødt af en vældig sød dame som vil gå med os hele vejen op til vores nye lejlighed( Små 1½ km ). Det næste der sker er, at to mænd sloges, trafikken går næsten i stå, og ingen tør bryde ind. Den vældig søde dame skynder sig at ringe 112, og snakker med politiet. Derefter sker det, at Line og Tanja(holstebro pigerne) kommer vadende over fodgænger overgangen… Ja - velkommen til Bukarest!

Men op i lejligheden vi kom, Carmen(vores kontakt person hernede) kom og låste os ind og vi fik sludret lidt om vind, vejr og ingenting.

Efter denne meget succesrige dag besluttede vi os for at skynde os til IKEA inden de lukkede, nu havde vi klaret alt dette, så nu kunne intet stoppe os. Plus så havde vi ingen dyner til at sove med, og dyne det skal jeg jo have!
Ud af lejligheden, ned på gaden, under jorden og i en metro for derefter at stå af, og op til overfladen og ind i en bus. (dog købte vi en billet inden ej at forglemme!) Ja, så let troede vi det gik, indtil vi bliver stoppet af en civil mand med et politi skilt som vil se vores billet … jeg henviser til frede da det er ham der har scannet billeten, samt har bon osv. Den ikke så rare mand scanner billetten for at tjekke, for derefter at meddele os at vi har snydt, og at han gerne vil have ID!
Lea havde lige forinden alt det her fortalt om en skræk historie fra Kenneth, at nogle mænd havde klædt sig ud som politi og ville have personlige oplysninger - så derfor var vi lidt skeptiske - eller Lea var, Camilla og jeg var klar til at krybe under sædet og gi ham alt hvad han ville have! Men momme var fast besluttet på ikke at give nogle oplysninger og sagde til ham at vi kunne stå af og snakke om det, uheldigvis var han villig til det, og vi stoppede bussen for så at diskutere videre ud på gaden, foran et helt publikum af forbi passerende mennesker! Nå, men pointen er at der ikke var noget at gøre, den ikke så rare mand ville have sine penge, hele 50 lei pr næse, men så fik vi også en hel dags fri rejse med bussen - rigtig smart når kl var 20,30 og vi ikke kunne nå at tage specielt mange busser den dag …

Ud over den meget uheldige start på IKEA turen endte alt godt. Adina kom os til undsætning, mødtes med os derude, og handlede dyner og fik os lidt på andre tanker. Lige til info købte jeg en kæmpe dyne! 240x220, og dertil 3 puder - ja jeg har det skønt i min nye lejlighed, på mit store værelse.

Lørdag gik stort set med rengøring af lejligheden. Frede og jeg brugte omkring 4 timer alene i køkkenet, så du kan nok regne ud at der ikke var helt rent! Vores støvsuger var elendig, så det var vi nødt til at gå ud og ofre penge på, heldigt det ikke er så dyrt hernede.
Søndag kaldte IKEA igen, vi havde intet køkkengrej, så det hed fastfood de to første aftener, så det var tiltrængt med nogle gryder og pander :)

Tirsdag startede vi på Buburuza, som er det drengehjem der er vores egentlige praktik sted. Vi mødte ind kl 9 i troen om at vi skulle arbejde, men blev sendt hjem igen og skulle så møde rigtigt ind kl 16(det skal lige siges at det tager 40 min hver vej).
Det var noget at en blandet fornemmelse at være der, og den efterfølgende aften. Jeg følte mig rigtig godt taget i mod af lederen, hun var rigtig sød! Børnene var meget handicappede, det er en meget bred brugergruppe. Mandag var lidt lang og hård at komme igennem, men tirsdag var alt godt! Jeg og børnene var lidt mere åbne og vi kom godt ind på hinanden, og havde det sjovt. Kollegaerne har jeg lidt svært ved at finde ud af, de er rigtig fine men hele deres måde at arbejde på virker så fjern fra alt hvad jeg står for.

Som ugen er gået er vi nu allerede en del af institutionen føler jeg. Jeg har stadigvæk ikke samme holdning som de ansatte, men det er der jo ikke noget at gøre ved, jeg tror ikke at jeg skal begynde og belære dem i hvad jeg ser som god opdragelse… I dag havde vi en rigtig god dag - vi var så heldige at komme med de ældste drenge på tur, vi var i Brasov, en by 3 timer fra Bukarest. Helt klart et besøg værd! Vi var oppe i bjergene og vandre, små 4 timer. Utroligt at drengene kunne, men de har heller ikke sagt andet end "La munti, vineri, tu? da?"(Bjerge, på fredag, dig?) hele ugen og så måtte vi svare, "Da da - la munti, ora sapte, vineri"(ja ja, bjergene, kl syv fredag)

NU har jeg endelig weekend! Men jeg glæder mig faktisk til at komme tilbage til børnene. Glæder mig til at komme ind i en god arbejdsrutine og forhåbentlig lære lidt mere rumænsk så vi også kan snakke lidt med personalet derude ; )

Rigtig god weekend til dig - jeg håber at du har det godt!
Knus kys og kærlighed Louisa ( eller Ludia som drengene kalder mig )