Du kære læser - det er med sorg i min stemme ( eller i hvert fald hvis jeg havde sagt det højt ) at meddele, at dette er vores sidste uge i Calimanesti, og derved også den sidste uge på campen.....
Jeg ved ikke hvad jeg vil savne mest, udsigten til bjergene, vores mange gå ture, hotellet, eller de dejlige mennesker jeg har mødt her!

Når det er sagt, så skal du vide at jeg har en mave fyldt med sommerfugle - og lidt pandekager også faktisk ;) - fordi jeg glæder mig bare så meget til at se hvad Bucharest har at byde på! Glæder mig enormt meget til at få mit eget værelse, til at kunne lukke døren og nyde stilheden, eller slå en prut?
- Jeg er sikker på at jeg vil savne Lea, men hun er heldigvis lige ved siden af

Men også små ting som at have et ordentlig køleskab (i stedet for det vi har nu ude på gangen hvor folk har gammel pizza og pommes frites rester ståenede i ugevis), så kan vi have en masse lækker grøntsager til vores aftensmad, som Lea og Frede så pænt vil tage sig af

Nå, nok om mine tanker, nu til det du egentlig er her for - nemlig mit enorme spændende liv og hverdag her i bjergene!

Vi tager jo som sagt afsted til Bucharest, ind til vores forhåbentlig FANTASTISKE lejlighed, allerede på fredag.
Vi får vores sidste hold børn i denne uge, vi skal igang med vores lille projekt om landart, men ved egentlig ikke hvor meget Orange hold, Camilla og jeg vil gå i dybden med det, for vi er kommet lidt bedre ind i det Oanna laver, og kan bedre hjælpe til - på tegnsprog vel og mærke
I den forrige uge fik vi taget nogle fede billeder af børnene, de blev vist frem til opvisningen og de synes det var så sjovt!

Ellers har Camilla og jeg haft rigtig tralvt med at lære en de nye danse. Orange hold var denne gang den ældste gruppe, så vi havde tre danse vi skulle lære.
- Jessie J, Michael Jackson og så lige en folkedans! Jeg kan love dig for at jeg havde ømme lårmuskler allerede efter mandagens øvning ;) Men det endelige resultat til opvisningen fredag var bare rigtig godt! Man bliver lidt stolt når man sidder og ser på sit hold optræde og virkelig gøre en indsats for at gøre det bedste, og bare se deres ansigter som lyser af glæde.

I weekenden var vi til Musikfestrival i Calimanesti, vi tog derhen lørdag eftermiddag, der var en masse hyggelige boder og nogen vil mene god musik
Vi sad på græsset og fik en billig kold øl, mens vi meget interesserede kiggede på folkedanserne der optrådte foran dommerne, hvem der vandt vides ikke, men vi havde klart fundet vores eget vinderhold!

Mandag var vi igen igen på et klosterbesøg. Vi havde slået det sammen med at skulle hente vand, så jeg havde troligt taget min lille kuffert med så vi kunne få fyldt op igen. Klosteret var større end det sidste, og selve kirken var meget større - dog mindre hyggeligt efter min mening.

I går lørdag tog vi en tidlig bus kl 7,30 ind til den gamle smukke by, Sibiu. Vi kørte med bus i små 2 timer - gudskelov for AC siger jeg bare!

Vi var inde og se løgnenes bro, det siges at hvis man står på den og lyver, vil den falde sammen - Frede konstaterede da han stod derude og sagde "Frederik er sød", at dette var meget sandt. Pludselig kom vi også til bryllup, da vi skulle ind og se den ortodokse katedral, Mitropolia (en kopi af en katedral i Istanbul) var der fotografer og musik for alle pengene, og vi satte os ned på bænken og overværede et smukt bryllup. Inde midt på gågaden var der en masse boder sat op, og små arbejdssteder, og folk gik klædt i arbejdstøj og fine kjoler. Igen var der folkedans og musik på en scene. Til sidst, efter at have siddet på den, spist på den, vadet både på og rundt om, fandt vi endelig by muren - Ikke noget specielt, men billeder skulle der da tages!

Ja, og nu kommer men'et så!
Jeg aka klumpe dumpe skal jo lige vise at jeg også er med på turen, så jeg vælger simpelthen at træde/falde i det eneste lille hul der på hele markedspladsen, med en plade 42! Ja, jeg ved hvad du tænker - hvordan kan det lade sig gøre. Og faktisk var jeg også meget i tvivl selv, jeg måtte (efter at have sundet mig), hen og nærstudere hullet, for bare at blive endnu mere forvirret… Heldigvis kom jeg kun lidt til skade, render nu rundt med en kæmpe bule, samt et halv blåt skinneben

MEN, vi fik en rigtig hyggelig dag ud af det, samt mange grin og stolte var vi da vi vendte hjem, og havde klaret denne udflugt, HELT uden hjælp!

I nat havde momme og jeg en af de aftener hvor Frede mener vi burde være gået i seng - vi nåede punktet som han siger… Men ihvert fald kunne vi få det mindste til at blive noget meget stort og rigtig sjovt!
- Bedst som vi ligger der i vores senge og hyggefniser finder jeg en muskel!
Af alle de traveture og al den dansen, har vi simpelthen fået lårmuskler - som kan ses - Så vi er på rette vej, og må trave noget mere så vi opdager flere hen af vejen

Efter den store optur i nat satte vi i dag kurs ind mod Calimanesti, der gik små 3 timer inden vi var hjemme igen. Vi endte oppe i landsbyen, som faktisk var overraskende flot. Det er sjovt at se hvordan et lille hus, nærmest et skur, kan have en stor fed Audi holdene udenfor…det er et tegn på at de virkelig går op i deres biler hernede… Vi var også på en kirkegård, meget anderledes end derhjemme, men rigtig flot og de gør meget ud af det, med lys og så selvfølgelig kunstige blomster ;-)

Nu vil jeg stoppe mig selv inden jeg bliver ved og ved og ved, du har sikkert også andet at give dig til.
Den sidste uge starter i morgen, vi skal allerede pakke sammen på torsdag! Tænk engang at Lea og jeg snart har månedsdag - det skal vidst fejres med en pandekage

La revedere si Mul¸tumesc - Farvel og tak
- Knus kys og kærlighed fra mig!