Endnu en uge er gået og kommer desværre til at holde mere og mere af stedet og børnene. At jeg aldrig vil glemme den tid her, er helt sikkert. Efter som alle børnene har fået nye komfurer har vi fejret det ved at lave mad i alle fire huse. Det var bare så hyggeligt. Vi har også fået lavet negle i skolen skønheds salon. Ellers går tiden som det plejer med skolen om formiddagen og lektielæsning om eftermiddagen og leg med børnene. Jeg har fået mig en honduransk søn på otte som hedder Fabricio. Han er så fjollet med mig og vil aldrig give slip på mig og vil altid have kys. Og når jeg skal hjem, vil han med til Danmark. Men det går ikke. Og selvom Rebecca og jeg godt kunne tænke os at have nogle stykker med hjem, ender det altid galt, fordi vi starter med to og ender med 20 eller dem alle sammen. Og sandheden er at det her sted er så fint at man ikke nænner at flytte dem fra deres omgivelser, søskende og "mami", Den sidste tid har jeg bare ikke kunne være anet end glad fordi det hele her er så skønt, en smule trist over det snart er slut. Men vil hellere lave en masse sjov og ballade med børnene end at være trist.