Profile
Blog
Photos
Videos
Det er noget tid siden jeg har kunne finde internet, men så kommer der en lang opdatering nu.
Vi gik Copland-track. En to-dages vandretur. 18 km hver vej i kuperet terræn. Det betød en smule klippe-klatring og hoppen fra sten til sten gennem nogle smeltefloder. Det var en utrolig smuk tur men også ret hård. Det tog 9 timer ind til en hytte der lå ved nogle hot-pools. Det var så skønt at komme vandhullerne (mudderhullerne) med brand varmt vand efter en hård dag. Derudover sov vi på madrasser fremfor liggeunderlag. Det var den rene luksus. Dagen efter gik turen ned igen. Den vej tog det kun 7 timer. På turen var der mange sandflies. Nogle modbydelige små fluer der bider. Efterfølgende klør det rigtig meget og i lang tid. Derfor skyndte vil os også videre til westport hvor vi surfede.
Det var rigtig svært og rigtig sjovt når man fangede en bølge. Blev dog solbrændt på hænder, fødder og i ansigtet.
Efter halvanden dag med surfing kørte vi til Marahau hvor vi startede kajakturen.
Det var tre dage med tyrkis-blåt vand og lange hvide sandstrande. Det var så fantastisk. Jeg badede rigtig meget. Vi sejlede ud til et par sælkolonier hvor vi så mange sæler. Nogle af dem havde også unger, de var virkelig søde!
Nu er vi i takaka. I morgen har vi hviledag og fredag skal vi klatre.
Vejret er rigtig lækkert med sol og varme, men det bliver koldt om aftenen.
- comments