Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg befinder mig nu i Christchurch hos David, en ven fra hoejskolen. Der er sket en del siden sidst og jeg vil forsoege at faa saa meget med som muligt.
Vi havde en hviledag i Takaka hvor vi brugte meget af dagen paa at planlaegge vores videre tur. Vi er nu 6 der rejser videre sammen saa det bliver spaendende. Allerede paa det tidspunkt var der problemer da vi ville noget forskelligt. Emilie, Helene og drengene ville til wellington Sevens, som er en rugby festival, i weekenden 7-8/2. Det ville bare give en del problemer i forhold til ogsaa at naa til Fiordland helt nede sydpaa. Jeg ville derimod hellere tilbringe nogle dage sammen med David som jeg var blevet ret gode venner med paa hoejskolen. Vi diskuterede frem og tilbage det meste af dagen. Tilsidst besluttede jeg mig for bare at leje en bil selv, laegge mine egne planer og saa tilbyde folk at komme med. Dette blev dog ikke noedvendigt. Vi lagde planlaegningen paa hylden for en tid for at gaa hen til en havn. Den var ret kedelig og tom. Men der var 4 store rokker som vi kunne se ret tydeligt. Det var ret fedt. Derudover var det eneste spaendende en kaffebaad. En gammel skude hvor der var en lille cafe. Ejeren var meget afslappet og gik flere gange mens vi var paa baaden. Hele atmosfaeren var meget anderledes end hvad jeg var vant til. Takaka er ret meget en Hippie-by hvilket ogsaa kunne maerkes paa baaden.
Da vi gik hjem igen ombestemte de andre sig med hensyn til festivallen saa vi igen var en stor gruppe.
Om morgenen pakkede vi sammen og koerte til Hangdog. Det er en Hippie campingplads for klatrer. Her satte vi bilerne og gik ned for at klippeklatre. Det var ret sjovt og udfordrende. Det meste af dagen gik med det. Vi saa ogsaa nogle der var vaesentlig dygtigere end os klatre. Det var vildt. De kunne klatre om af en naermest glat klippe hvor de kun holdte fast med det yderste led af fingrene. Jeg var meget imponeret. Vi gik tilbage til Hangdog og slog teltene op. Den dag var jeg paa aftensmadsholdet og vi skulle bruge de rester vi havde. Saa det var lidt en udfordring men det blev faktisk overraskende godt.
Dagen efter skulle vi til wharariki beach som skulle verdens smukkeste. Det skulle vaare bedst ved lavvande og eftersom der er cirka 4 meters forskel paa hoej- og lavvande hernede gjorde det en ret stor forskel. Det skulle vaere lavvande ved 9-tiden baade morgen og aften hvilket gjorde det lidt vanskeligt. Vi koerte derfor ved 2-tiden. Formiddagen brugte vi inde i Takaka by hvor der var loerdags marked. Dette bar ogsaa praeg af at vaere et hippie-samfund. Der var levende musik, folk gik med bare taer og toejet man kunne koebe i boderne var noget specielt.
Paa stranden saa vi vandet traekke sig tilbage og samtidig afsloere grotter og huler. Det var en virkelig smuk strand men det blaeste ret meget og boelgerne var store saa det blev ikke til badning. Tilgengaeld var der en stor saelkoloni med rigtig mange unger som tumlede rundt og lejede. Paa turen tilbage bestilte vi take-away (en af de meget dyre aftensmaaltider) som vi spiste tilbage paa hangdog inden vi igen tog til byen. Denne gang paa en bar hvor der var koncert. Stedet var fyldt med afslappende barfodet folk som var rigtig venlige. Paa turen hjem blaffede vi, blev ret hurtigt samlet op og koert lige til "doeren".
Soendag pakkede vi sammen og koerte til Kaikura, hvor vi skulle ud og svoemme med delfiner.
Mandag morgen (nat) stod vi meget tidligt op og koerte til Dolphin encounter som skulle tage os ud til delfinerne. De advarede som om at der var store dyndinger fra dagen foer saa der var stor risiko for soesyge. Jeg troestede mig med at jeg altid har vaeret ret soestaerk og aldrig foer er blevet soesyg. Det skulle denne tur imidlertidigt aendre. Vi fik udleveret todelt vaaddragt, hue, maske, snorkel og svoemmefoedder. Vi klaedte om og blev gennet ind i et auditorium hvor vi saa en daarligt animeret film hvor vi ogsaa fik nogle raad som: lav ikke maveplasker fra baaden, svoem ikke ind i baaden og at snorklens aabning skulle vaere ovenvande. Saa skulle alle vidst vaere paa den sikre side. Vi blev delt i 6 hold og jeg kom paa den mindste baad med 14 andre fra hoejskolen. Vi drog til havs og fandt hurtigt en flok delfiner paa omkring 200 individer. Det var virkelig vildt at komme i vandet og svoemme rundt med dem. De var meget nysgerrige og svoemmede helt taet paa os. Vi var i vandet cirka en halv time sammen med dem og blev kaldt op da de svoemmede videre. Vi fik at vide at de havde lokaliseret hovedflokken saa der ville de sejle os hen. Her var der 5-600 individer det var virkelig fantastisk vi hoppede i vandet igen og der var bogstavligt talt delfiner over det hele. Vi blev kaldt op efter cirka 20 minutter nu baade kolde og traette. Indtil da havde boelger og dyndinger ikke generet mig men ligesaa snart jeg satte mine foedder paa gulvet i den lille baad blev jeg daarlig. Maske, snorkel og hue kom hurtigt af. Jeg fik stukket en spand i haanden ligesom de 5 andre der var blevet soesyge foer mig. Lidt efter lidt fik jeg det vaade toej af og noget toert og varmt paa og guiden lagde et varmt taeppe om mig og passede alle os der var blevet syge. Det var lange 25 minutter tilbage til land. Tilbage i teltet lagde jeg mig til at sove og havde det vaesentligt bedre da jeg vaagnede. Vi koerte efter frokosten til Christchurch og Spencer beach hvor vi ogsaa var startet 3 uger tidligere.
Tirsdag gik med toejvask og oprydning. Om eftermiddagen koerte vi til David, hvor hans mor havde disket op med en aftensmads buffet som var ret fantastisk. Efter det var der 3 slags dessert og selvfoelgelig chokolade til kaffen og teen.
Onsdag blev vi koert ind til byen hvor vi i de mindre rejsegrupper tog bussen til Queenstown. Vi overnattede 3 naetter i turistbyen hvor vi fik lejet et par biler og snakket lidt om den videre tur. Loerdag gik turen mod Te Anau, Fiordland og Milford sound. I Te Anau fik vi at vide at der var advarsel om "Heavy rain" i det nordlige Fiordland hvor vi havde taenkt os at skulle hen. Vi snakkede med et informationscenter og blev enige om at tage Hollyford-tracket som er et lavlandstrack hvilket paa trods af regnen skulle vaere ganske sikker at gaa. Sikker, men vaad. Vi overnattede paa en doc-camp og regnen startede. Jeg sov i bilen da teltet ikke er saerlig taet. Om morgenen pakkede vi sammen og startede paa Hollyford-tracket som laa 16 kilometer inde af en grusvej. Jeg havde mit regntoej paa som var ganske god kvalitet i Danmark. MEN jeg var toer en times tid. New zealandsk regn er ikke det samme som dansk regn. Her regnede det 3 doegn i traek uden stop. ikke lige voldsomt hele tiden. Det varierede fra smaadryp til regnskyl der var saa voldsomme at de kun ville vare et par minutter i Danmark. Behoever jeg sige det var laaaaange 20 kilometer? Der var heldigvis en hytte -Hidden falls hut- halvvejs hvor vi kunne spise frokost. Turen gik videre en times tid senere til Alabasta Hut hvor vi ville overnatte. Halvvejs mellem de to hytter maatte jeg skifte fra mine dyrt indkoebte, gode og solide vandrestoevler til sandaler da jeg havde faaet saa store vabler af de vaade stoevler at jeg bare gik langsommere og langsommere. Selvom vi til sidst var vaade, kolde og traette var det en virkelig smuk tur. Vi saa adskillige smukke vandfald og ruten var inde i et regnskovsagtigt omraade. Derudover havde vi ofte udsigt til et bjerg paa den anden side af dalen, hvor vi kunne se vandet fosse ned af bjergsiderne.
Da vi endelig var fremme fik vi det vaade toej af og haengt til toerre og fik noget toert toej paa. Hytten som var beregnet til 28 havde vi for os selv hvilket vi udnyttede og fyldte det hele. Der var selvfoelgelig ikke andre der havde vaeret dumme nok til at gaa 20 kilometer med en advarsel om "heavy rain". Vi lavede aftensmad og gik ret tidligt i seng.
Mandag morgen stod vi op, tog det vaade toej paa igen, det var ret koldt og stadig meget vaadt. Vi kom foerst af sted ved halv 11 tiden da vi nok alle sammen trak tiden lidt. Regnvejret lokkede ikke ligefrem. Vi skulle jo imidlertidigt af sted saa tilbage det gik de 20 kilometer. Denne gang var turen faktisk endnu flottere fordi det regnede saa meget. Alle de smaa vandfald var blevet stoerre i loebet af natten og de store fik endnu mere kraft. Dog var stien ogsaa visse steder blevet til smaa vandloeb men da vi var gennembloedte i forvejen gjorde det ikke saa stor en forskel. Paa turen ned blev vi alle enige om at vi gerne ville slippe for de vaade telte og finde en hytte eller noget der kunne give fast tag over hovedet.
Tilbage ved bilerne fik vi skiftet til toert toej og koerte ud af grusvejen. Halvvejs kom vi forbi Hollyford Campen som vi ikke helt vidste hvad var. Vi gik ind og spurgte og ja vi kunne faa et dorm for 25 pr person. Dertil hoerte et varmt bad og koekken. Vi sagde ja med det samme og sov rigtig godt den nat.
Tirsdag morgen havde vi et cruise paa Milford Sound. Det tog cirka en time at koere derhen igen gennem virkelig smukke landskaber. Denne baed var heldigvis meget stoerre end den sidste og der var ikke saa store boelger saa soesygen holdt sig vaek. Jeg havde vaeret noget skeptisk med denne tur da vi havde faet at vide at det var meget turistet og ikke altid penge vaerd. Det foerste holdt vand det andet gjorde ikke. Det var simpelthen saa smukt. Regnen var holdt op men havde fyldt vandfaldene forinden. Der skal nok komme billeder af det hele senere. Paa vej tilbage til havnen sejlede vi forbi nogle saeler. Vi foelte dog at vi efterhaenden havde set nok sealer og noed i stedet udsigten over bugten. Pludselig peger Emma i vandet og der ligger en af de sjaeldne blaa pingviner, som kun lever i dele af Australien og paa New Zealand, og plasker rundt. Det var den foerste vi saa af dem saa det var virkelig fedt.
Resten af dagen gik med at koere til en doc-camp et stykke udenfor Quuenstown. Det var et meget idyllisk sted for faarene gik frit omkring og andemor kom paa besoeg med sine aellinger. Vejret var godt saa vi lagde alt det vaade toej til luftning. Jeg havde ikke rigtig nogen forhaabning om at det skulle kunne toerre. Hvilket viste sig at vaere godt da det om natten begyndte at regne og blaese rigtig meget. Det tog af hen paa morgenen og vi koerte til Wanaka hvor vi fandt en campingplads uden for byen med en utrolig smuk udsigt. Her fik jeg vasket og toerret toej og fik et bad.
Vi pakkede sammen i hver vores biler. Herfra ville jeg nemlig tilbage til Christchurch og David, hvor de andre ville op langs venstkysten. Saa jeg er blevet vist rundt i byen og skal i dag med i kirke. Den New Zealandske kirke er noget anderledes end den danske af hvad jeg har forstaet. Men det kan jeg fortaelle mere om naar vi kommer hjem.
I morgen koere jeg videre op nordpaa hvor jeg moedes med de andre i Nelson og tirsdag tager vi faergen til Nordoen.
- comments