Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tog på en 1-dags tur til Halong bay, som er en bugt fyldt med tusindvis af øer af kalksten i forskellige størrelser. Mange af øerne er hule med grotter og en af disse grotter besøgte vi på turen. Desuden besøgte vi på sejlturen rundt i bugten en flydende fisker landsby. Vejret var desværre ikke det bedste og det var koldt og tåget - vi var derfor tilfredse med vores tur på kun en dag.
Da vi kom hjem fra Halong bay tog vi nattoget til Sapa. Togturen var en oplevelse i sig selv - meget lokalt og billigt! Vi havde hørt fra forskellige kilder, at Sapa var meget koldt helt ned til 4 grader. Christina og jeg havde derfor både købt handsker og halstørklæde til turen. Vi var dog utrolig heldige med vejret - solskin og over 20 grader. Den første dag i Sapa trekkede vi 12 km til den lille landsby, hvor vi skulle overnatte hos en lokal familie. Undervejs kom vi forbi to forskellige stamme-landsbyer, og alle børnene og mødrene forsøgte ihærdigt at få solgt os tasker og armbånd - og det lykkedes for dem. Dagen efter trekkede vi 3 km til endnu en landsby, hvor vi spiste frokost. Sapa er utrolig smukt og vi er så glade for at vejret var med os, så vi kunne nyde udsigten til de mange rismarker.
Nu går turen videre til Hoi An, som er en by længere sydpå. Det var oprindeligt ikke en del af vores plan, men vi savner lidt varme, og så kunne vi også godt tænke os at få syet noget tøj i denne skrædderby.
- comments