Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 9. 12. Februar
Intet er så galt, at det ikke er godt for noget! Vågnede med rigtig dårlig mave, så morgenmaden måtte bestå af to Imodium, lidt kildevand og to kvalmende timer i en ellers rigtig lækker bil. Fik vist lige givet gammelt italiensk badedyr noget at tænke over. HA! Sjældent at se misundelse i så udtalt grad. Gnæk gnæk!
Nu sidder jeg så her og lytter til troperegnen, mens Per er ude for at hente ris til mig :)
Vi nåede at leje motorcykel og at køre en lille tur på kystvejen med Andamanerhavet på den ene side og de smukkeste regnskovsbeklædte bjerge på den anden. Whau! ... og en enkelt tur i havet blev det også til før regnen kom.
Dag 10. 13. Februar
Ser min røv flad ud på den her bike. Tror jeg NOK den gør!
Nationalpark, vandfald (bornholmere kan IKKE li' stejle stigninger), regnskov og marked.
Træt af thaimad, så den stod på ægte italiensk stenovnspizza i dag. Mums! Med ægte italiano ved ovnen. Bonna serra er hot, Sawasdee ka not!
Der er elefanter lige ovre på den anden side af vejen. Må tjekkes i morgen. Godnat....
Dag 11. 14. Februar
Gik en tur hen af stranden hvor vi bor i dag. "Dødens strand", Khao Lak, hvor Tsunamien i 2004 ramte Thailand hårdest. Mærkeligt at tænke sig, at her hvor jeg går nu, lå der i hundredevis af opsvulmede og misfarvede lig. At livet her er gået videre er tydeligt. Alt er nyt og alligevel er der spor af katastrofen for 7 år siden. Vrag af fiskerbåde ligger stadig som vuggende gravsten og minder fastboende og turister om den dag i december, der for altid ændrede livet i Khao Lak. Overalt er der nu evakueringsruter og varselstårne. Tænker på om det er usmageligt, at der side om side med bananashakes og fake-Adidas t-shirts også bliver solgt postkort med luftfotos over ødelæggelserne? Eller om det bare er en måde at komme videre på?
....efter denne omgang lommefilosofi gjorde det godt med en gang Spaghetti Ricotta og en lækker Ripasso hos den lokale pizzapusher...
Dag 12. 15. Februar
Snorkeltur til Similan-øerne. Hold da helt op!!! Korallerne et ikke helt så flotte som ved Koh Rok, men fiskene er helt fantastiske ved Similan, både i antal, farver og størrelse. På sidste stop var der også havskildpadder. Er SÅ glad for at jeg fik købt et undervandskamera.
Status her hvor vi nærmer os halvdelen af ferien. Koh Lanta er "svenskerland", Phuket "russerland" og Khao Lak "tyskerland"....spændende, at se hvordan det er ved Phang Nga, som er næste stop. Her er ikke mange danskere. De er rejst hjem i januar - og resten er på skiferie. Ha Ha!
- comments