Profile
Blog
Photos
Videos
16/4 Nå, min iPad har åbenbart sit eget syn på retstavning, kan jeg se af det forrige indlæg. Irriterende, men jeg må vist være lidt mere opmærksom på autokorrekturen.
Vi kørte til Kamala for sidste gang og en tur til Jungceylon for at gøre de sidste indkøb. Det er sjovt at gå tur på stranden i Kamala. Det er åbenbart in blandt japanere, at få taget bryllupsfotos i vandkanten. Der er som regel 2-3 par hver dag.
17/4 I dag sejlede vi til Coral Island igen. Med vores private skipper "John Wayne". Øen hedder i virkeligheden Koh Hae og der er to strande på øen. Vi var på den længste, helt ude i den ene ende, hvor der næsten ikke er nogen mennesker. Der ligger en lille restaurant, med de sødeste mennesker. Heriblandt "Fuu", vores nye yndlings Thai og hans familie. Herfra ku' vi betragte alle de kinesere, der hver dag bliver sejlet til øen, for skrigende i faldskærm, at blive hevet rundt efter en speedbåd. De kom i hundredevis. Heldigvis ikke i "vores" ende af stranden.
18/4 Regnvejr! I lårfede stråler! Hele dagen - troede vi, så vi kørte til Central Festival (et mega-indkøbscenter) uden for Phuket By, for at købe de sidste gaver. Heldigvis var det klaret op da vi kørte hjem, så vi kunne nyde resten af dagen ved poolen i solskin. I aften kører vi op og afleverer motorcyklen og mon ikke solnedgangen skal nydes på stranden. I morgen aften flyver vi til Bangkok og derefter til København. Glæder mig faktisk til at komme hjem nu :)
- comments