Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 23. 26. Februar
Sejltur i Longtailboat til smukke øer, laguner og grotter. Desværre også en hel sværm af røde gobler, der brændte som et bistik - AV. Heldigvis var der en thai'er, der ku' et trick med nogle knuste blade.
Mange fisk, der kom helt tæt på og en enkelt kæmpevaran. Gys, for en øgle!
Er ved at være mæt af indtryk, men vi er faktisk blevet ret gode til at slappe af og nyde bare at sidde og lave ingenting :)
Smutter lige ud og ser på endnu en solnedgang og finder en fisk, der er værd at sætte tænderne i...
Dag 24. 27. Februar
Der er ikke noget at sige til at der sker dødsulykker hver dag i Thailand...de kører godt nok vildt...ikke rart at komme kørende og være vidne til en trafikdræbt med et hvidt klæde over sig...vi skyndte os at vende om.
Vi kørte en laaaang tur vest for Ao Nang i dag. Stejle bjerge, gummi- og ananasplantager og en arrig hund, der bare ikke synes at vi sku' være der.
Har været til Muay Thai-boksning. Skægt at se hvor meget de lokale gik op i det der er Thailands nationalsport.
Dag 25. 28. Februar
Glem alt om tordenvejr i DK...lige nu er det monster, mega tordenvejr...og regnen står ned i lårfede stråler. Nøj!
Det har ellers været en rigtig dejlig dag til Chicken Island med tusindvis af kæmpe flagermus og Poda Island med super lækker strand. Kørte også en sidste tur til nærliggende park/strand, hvor vandet var så varmt som i et badekar. Gik en tur på vandet. He he... Sandbanke ml. 2 små øer..
Så fik man lige et håndlavet sølvsmykke m. diamanter af sin elskede. Fremstillet af ægte thaigift viking...ha-ha...
Dag 26. 29. Februar
Så er bonderøvene s'gu kommet til storbyen....
Glem al provinciel tøsefnidder om betalingsring og trængselsafgift. Her er der syvsporsmotorvej i hver retning - i 3 lag. Plus skytrain.
Bangkok er storslået, skræmmende, smuk og beskidt.
Vi bor på Sukhumvit Road på det danskejede Stable Lodge. Har spist smørrebrød. IGEN! Sorry Gitte :) og været et smut i et nærliggende stormagasin, Terminal 21 - i 10 (ja, ti!!) etager...WHAU,!
I morgen tager vi på flodtur til Ayutthaya og på fredag på sightseeing i Bangkok til Grand Palace og en masse andet jeg ikke kan huske lige nu.
I aften chrasher et par gadekøkkener og prøver at finde noget underholdning.
- comments
Lene Hansen Hej I to. Nightmarket i Bangkok er altså et besøg værd, prøv at se om I kan nå det og I må altså også på en sejltur i klongerne, så fint. Underholdning - prøv Calypso show www.calypsocabaret.com vi sad med kæberne helt nede på lårerne, fanden de fyre var de smukkeste kvinder i miles omkreds. Glæd jer til mandag i DK. har hørt rygter om sne/slud, ÆV, idag har vi ellers 14 grader. Kram
Lone Hansen Hej Lene Hvor er det sjovt at du nævner Calypso. Har netop hentet en brochure om det. I aften har vi støvet lidt rundt på Sukhomvit Road og spist på gadekøkken. Glæder mig helt vildt til Ayutthya i morgen. Knus