Profile
Blog
Photos
Videos
Her får i lige en kort opsummering, af de første par dage i uge to i Kenya:
Mandag: vasketøj og søde børn
Mandag var dagen, hvor vi besluttede os for, at nu skulle vi vaske tøj. Jeg havde investeret i noget vaskepulver igår, så vi blandede en spand med Omo og vand, og så gik det ellers løs. Det var meget hårdere end jeg havde regnet med! Men vasket fik vi da, og der hænger vasketøj over det hele nu. Jeg savner vores vaskemaskine, den er virkelig en guttermand. Fremover bliver det nok de lokale vaskekoner, der får lov at vaske mit tøj. Så støtter jeg også lokalsamfundet, I ved..
Om eftermiddagen skulle vi lege med nogle af de lokale børn på skolens fodboldbane - hvor der selvfølgelig stod en ko. Vi legede stikbold, kluddermutter, limbo, stopdans og boogie-woogie med børnene. Mange spillede også fodbold, og det er de helt vilde med. Altså når de har mulighed for det, for de har ingen fodbolde derhjemme. Det er mærkeligt at tænke på, at sådan noget som en fodbold er luksus hernede.
Tirsdag: kvindegruppe og Kongoni
I denne her uge har vi tema om køn, så tirsdag formiddag besøgte vi en lokal kvindegruppe i Nabulu. Hernede er det meget mændene der bestemmer, så nogle kvinder danner sådan nogle kvindergrupper for at støtte hinanden. Den her kvindegruppe havde hjulpet hinanden med at bygge huse og havde også bygget en kirke. De tjente penge til gruppen ved at lave smykker og kraftigt parfumerede aloe vera produkter. Mange af pigerne overvejede at købe nogle af smykkerne, men kvinderne ville have mzungu price, så det droppede de igen. Man skal virkelig passe på ikke at blive mzungu-pricet af de lokale, ellers risikerer man nemt at komme til at betale det dobbelte af hvad tingene koster, bare fordi man er hvid.
Om eftermiddagen tog vi hen på et sted, der hedder Kongoni. Det er en slags hotel-restaurant, der kan tilbyde lækker mad og internet, der rent faktisk er noget ved. Jeg tror, at vi alle følte os som helt nye mennesker efter et par timer der.
Tirsdag aften bankede jeg en edderkop og følte mig rimelig masai.
Onsdag: workshop og barbeque
Onsdag skulle vi bruge formiddagen på at lave en workshop for nogle lokale unge. I min gruppe lavede vi en, der handlede om, hvordan man skriver et CV, samt do's and don'ts når man søger job. Om eftermiddagen var det så meningen, at vi skulle afholde denne her workshop, men ingen af de unge dukkede op. Så det var lidt ærgeligt.
Om aftenen havde vi barbeque night. Det var noget, jeg virkelig havde set frem til - dog var det lidt øv, at det lå på spaghetti aftenen, som bare er den bedste mad-aften på ugen. Men det var virkelig lækkert at få grillmad!
- comments


