I mandags klokken 3:45 lokal tid landede vi i Nairobi lufthavn. Efter at have ventet i lufthavnen lidt tid blev vi hentet af en mand fra ActionAid Kenya og foert ud til en matatu (saadan en minibus med plads til 8 - 9 personer). Turen til Nanyuki, hvor vi skal bo den foerste maaned, tager cirka fem timer, og den var noget af en oplevelse. Trafikken hernede er sindssyg! Det er meget saadan "din vejbane er min vejbane." Saa hvis der er store huller i vejen, jamen saa koerer man da bare over i den modsatte vejbane. Og de synes altid, at de kan overhale - ogsaa selvom de ikke kan se en skid forude. Men vi overvlevede turen og kom helskindede frem til Daraja!

Daraja Academy er en secondary school for begavede piger, hvis familier ikke har haft raad til at give dem en god uddannelse. Os volontoerer bor i et hus for os selv paa platformen, og vi har traek og slip og rindende vand. Men vi skal helst spare paa vandet, saa de anbefaler, at vi kun skyller ud, hvis vi har lavet nummer to - der staar et rim paa toiletdoeren, der lyder saaledes "If it's yellow, it's mellow. If it's brown, flush it down." Vi har ogsaa stroem, men kun om aftenen. Saa det er faktisk slet ikke saa primitivt som forventet, og det er godt! Forbindelsen til baade internet og mobil er til gengaeld rigtig daarlig. Det eneste sted, der er ordentlig telefonforbindelse, er under et trae, hvor der (selvfoelgelig) er en kaempe kolort...

Her paa Daraja gaar koerne frit omkring, og det skal man lige vaenne sig til. Vi har hoert rygter om, at en af koerne, Crazy Karen, er saadan ret aggressiv. Men vores laerer James har beroliget os med, at de har skaaret hornene af hende.... Ej, han siger, at hvis koerne bliver ubehagelige, saa skal vi bare vaere mega masai omkring det. Altsaa saadan vise, at det er os, der bestemmer. Jeg tror bare ikke, at jeg er saerligt masai, naar det kommer til stykket.

Vi faar mad tre gange om dagen hernede, og det er faktisk ikke saa slemt, som jeg havde forventet. Koekkendamerne oeser virkelig kaempe portioner op, og det er umuligt at spise det hele. Til morgenmad faar vi groed, en banan og saa et eller andet mere fx et aeg eller noget broed. Til frokost og aftensmad faar vi varm mad, og vi har allerede faaet masser af ris og boenner. Og majsgroed, of course. So far kan jeg bedst lide chapati, der er saadan en slags pandekage, mens jeg ikke er saa nede med ugali (majsgroed) og githeri (en blanding af boenner, stenhaarde majs og kartofler). I dag fik vi pasta, og det var vanvittigt godt!

I dag var ogsaa dagen, hvor vi havde vores foerste swahili lesson, saa nu kan jeg hilse paa folk og taelle til ti. I morgen skal vi paa skattejagt i Nanyuki for at laere byen at kende, og saa tror jeg, at vi bliver der og spiser aftensmad for at fejre Lasses foedselsdag.

Jeg har forresten faaet et kenyansk nummer: +254 0702 095 699, saa skriv endelig! Saa er det ikke helt forgaeves, naar jeg staar over kolorten og vifter med mobilos i haab om, at noget tikker ind.