Kia ora. (Hej)

Saa har vi endelig faaet tid til at lave endnu et blogindlaeg.

Vi er nu i Taupo, en by midt paa nordoeen, men foer vi fortaeller om dette vil vi foerst lige fortaelle om vores oplevelser indtil videre paa New Zealand - i grove traek.

Torsdag den 4. ankom vi som sagt til NZ's stoerste by, Auckland. Her var vi i 4 dage og vi oplevede en masse. Vi tjekkede ind i kvarteret, Ponsonby, som er et hyggeligt og ret unikt kvarter. Det stod i skarp kontrast til Tokyo, da der var traer over det hele, og stort set alle husene var i 1-plan. Kiwierne kan nemlig ikke lide at bo hoejt oppe. Da vi havde tjekket kvarteret ud, tog vi ned i midtbyen. Her tog vi op i Aucklands varemaerke, det over 300 meter hoeje Skytower. Her var en fantastisk udsigt over byen, fjorden og de mange oeer samt sejlbaade. Herefter gik vi lidt rundt i parkerne og gaderne og slappede af. Det traengte vi til. Den naeste dag, Loerdag, fortsatte vi med at slappe af - vi dalrede bare rundt i byen og fandt langsomt ud af hvordan vi ville rejse ned i landet med Kiwi-bussen. Soendag var vores mest begivenhedsrige dag i byen, da vi tog paa Delfin- og Hvalsafari. Hvaler saa vi ingen af, men til gengaeld sejlede vi flere gange midt ind i store delfinflokke. Det var meget specielt at se dem svoemme lige foran os hoppe langs baaden. Vi kom traette og ekstremt solskoldede hjem.

Mandag skulle vi rejse med Kiwi-bussen for foerste gang. Destinationen var Mercury Bay og paa vej derud saa vi en masse ting. Foerst holdt vi ind ved den kaempe store vulkan, Mt. Eden, hvorfra vi kunne faa et super overblik over Auckland og virkelig se hvor stor byen var. Auckland fylder faktisk mere end London! Derefter koerte vi mod Cathedral Cove, som viste sig at vaere den smukkeste strand vi endnu har set. Der var smaa oeer ude i vandet, vandfald og klippehuler. Vi hoppede i vandet og opdagede hvor stor styrke vand har. Vi blev kastet rundt i boelgerne og blev paa et tidspunkt trukket over 30 meter under vandet, paa 3 sekunder. Ret Skraemmende. Herefter gik vi op. Da badeturen var slut koerte vi til Mercury Bay, hvor Hostlet stod klar med en overdaadig omgang Spaghetti med koedsovs. Vi sluttede aftenen af med lidt for mange oel med de andre fra bussen.

Tirsdag tog vi til Rotorua, ogsaa kendt som verdens roevhul. Paa vej til byen gjorde vi stod ved en nedlagt guldmine og gik i gennem grotter og over haengebroer for at se det hele. Super fedt. Byen Rotorua ligger ovenpaa en masse aktive vulkaner, saa gaderne damper og der er kogende soer over det hele, som vel at maerke lugter af raadne aeg. Da vi ankom tog vi med det samme ind i nationalparken Te Puia og saa ud over de kogende soer, en gejser eksplodere over 30 meter op i luften. Herefter tjekkede vi ind paa hostlet, men skulle hurtigt videre, da vi skulle ud og have aftensmad i en Maori landsby. Maorierne er det folk, som boede paa NZ foer europaerne kom. Det var super fedt, og vi fik baade rundvisning i byen, underholdningsshow og en traditionel middag lavet under jorden sidst paa aftenen.

De resterende dage i Rotorua gik bl.a. med at besoege saakaldte "geo-termiske parker", som er parker hvor man kan se en masse naturfaenomener dannet pga. vulkaner. Der var alt lige fra neon-gule kogende soeer, til gejsere, og en masse andet maerkeligt. I kan se paa billederne hvor vildt det egentlig saa ud. Derudover gik vi ogsaa en ildmarch paa 14 km i Redwood Forests, hvorefter vi samme aften besoegte et af verdens bedste spabade... helt perfekt. Fredag morgen tog vi afsted mod en lille by ved navn Waitomo. Byen er saa lille at bussen knap kunne vende i den, men dog er den stadig beroemt for en speciel ting... En masse grotter som ligger knap 100 m under jorden. Vi besluttede os efter lidt overvejelse for at koebe den laengste og dyreste tur, hvilket bestemt ikke var en skuffelse. Efter vi havde ifoert os nogle ekstremt slibrige og taetsiddende vaaddragter + tilhoerende udstyr, var vi klar til turen. Vi rappellede 40 meter ned i grotterne, hvorefter vi i bedste batman stil, tog en svaevebane dybere ned i grotterne. Her fik vi serveret smaakager og varm kakao og oplevede dermed vores foerste picnic 100 meter under jorden.. syret. Resten af den 5 timer lange tur, gik med at padle dybere ind i grotterne, paa jagt efter glow-worms, som kunne lyse en hel grotte op der hvor der var flest. Turen sluttede med at vi klatrede igennem to vandfald for til sidst at ende midt ude i en flod i regnskoven. Om aftenen tog vi paa den eneste bar i byen, men gik hurtigt hjem igen, da Waitomo, ikke lige er stedet at feste igennem. Loerdag tog vi til Taupo, hvilket er stedet hvor vi befinder os nu. Paa vej i bussen fik Rudi overtalt Rasmus til at tage et sky-dive med ham om eftermiddagen. Efter en kort briefing om hvad vi skulle goere hvis vi landede i den enorme Lake Taupo, var vi klar til at lette. Rasmus var mildest talt ved at doe, mens Rudi tog det mere roligt. Da vi var kommet op i 4 kilometers hoejde, blev doeren aabnet og Rudi + hans partner svang benene ud af flyet.. og saa pludselig vaeltede de sig ud. Det var ret irriterende at se sin ven falde ud af et fly, specielt naar man vidste at man skulle goere det samme selv, lige bagefter. Paa trods af dette var vi enige om at et frit fald med over 200 km i timen, var noget af det fedeste vi nogensinde har proevet.. helt helt vildt. Efter 45 sekunders frit fald, blev faldskaermen udloest, og alene faldskaermsturen var ogsaa helt kanon... helt klart alle pengene vaerd.. havde vi pengene ville vi uden tvivl goere det igen. Igaar (soendag) brugte vi dagen ude ved Huka Falls... nogle ret flotte vandfald.. og sluttede dagen af med at bade i en saakaldt "hot-cold river" - en flod hvor der stroemmer braendvarmt vand ud i det kolde flodvand.. meget maerkelig oplevelse. Idag har gaaet ikke mindre end 20 km i en kaempe bjergkaede. Ligesaa flot og fantastisk som turen var, ligesaa ekstremt haardt var det konstant at gaa stejlt op og ned og samtidig klarte paa klipper der hvor der ikke var anlagt nogen sti. Efter vi havde klaret en rute, med det forstaaelige navn "devils staircase" valgte Rudi at bestige den 2,9 km hoeje vulkan, som i ringenes herre kaldes Mount Doom. Rasmus var ikke ved sine fulde fem og blev derfor nede ved foden af bjerget... med god grund. Rudi havde haft en fantastisk oplevelse paa toppen af bjerget, men turen op og ned havde vaeret grusom og noget af det mest vanvittige han nogensinde havde gjort. Efter Rudis udflugt gik vi med tunge skridt de sidste 13 km. Haard men fantastisk oplevelse.... Dette var et meget meget langt blog-indlaeg, men det er altsaa ikke til at naa at skrive blog, naar man skal kaste sig ud og fly, og sejle i grotter osv. Vi skal nok opdatere lidt mere fra nu af.. Vi haaber ikke i har brugt hele jeres dag paa at laese det, hehe. Hvis i bare har scrollet ned hertil, kan det kort siges at: New Zealand er det mest fantastiske sted, vi nogensinde har vaeret! Vi satser snart paa at uploade billeder fra Waitomo Caves og fremad.. der skal nok vaere nogle pletskud imellem.. Cheers, Logen