Profile
Blog
Photos
Videos
Hello..
Saa er vi ankommet til Auckland paa New Zealand.. men foer vi beretter om noget herfra, vil vi lige opdatere jer lidt om Tokyo turen, der ikke gik stille for sig.
Soendag var vores foerste hele dag i Tokyo, og om morgenen drog vi , i et noget tvivlsomt vejr, ind mod centrum for at faa os noget morgenmad. Vi fandt en restaurant, og gik ind og bestilte en skaal med nogle meget tykke nudler og en stor loegkugle som tilbehoer. Denne lappede Rudi i sig med fornoejelse mens Rasmus syntes den var en smule afskyelig. Efter maden tog vi op i Tokyo Metropolitan Government Building, hvor man gratis kan komme 200 meter op og se udover hele Tokyo. Det var en kaempe oplevelse idet byen synes uendelig. Derefter gik vi ned i en stor park og saa Mieji Shrine, et kaempe tempelkompleks midt i en af de stoerste parker i Tokyo. Helt vildt flot og samtidig imponerende at see hvordan en saa fredfyldt park, kan ligge midt i verdens travleste storby. Vi gik ned i bunden af parken i omraadet Harajuku, hvor vi blev moedt af diverse sick freaks som havde klaedt sig ud og dansede... meget mystisk, men en japansk tradition blandt unge. Vi gik videre ind mod det hektiske Shibuya som var fyldt med mennesker, grusom technomusik og ikke mindst neonlys i alle afskygninger. Vi saa tilmed verdens stoerste fodgaengerovergang, som 1000 mennesker krydser, hver gang der bliver groent. Vi sluttede dagen igen i Metropolitan Building, da det var klaret op hen ad dagen, og man kunne nu se endnu laengere. Vi saa ogsaa udsigten i moerke, for at se byens skyline om natten. En lille sjov episode denne aften, skete da vi skulle tage toget ud til Metropolitan Building. Her brugte vi 20 min paa at finde et tog og vi tog det mod en velkendt station. Vi kom op og saa os omkring og foelte allerede at vi nu var kommet naermere. Da vi kiggede os omkring, opdagede vi dog at vi var kommet ca. 7 meter laengere frem end, der hvor vi var staet, da vi begyndte at lede efter toget. Det siger lidt om hvor uoverskuelig Tokyo er. Hehe.
Mandag tog vi i Ueno Park, hvor der var en ekstrem fed og afslappet stemning og masser at se. Vi tog bl.a. en tur i en stor svane-baad, ved navn S.S. Logen og sejlede rundt blandt alskens fugle og andet godt. De lokale syntes det saa lidt sjovt ud, meget faktisk. Herefter gik vi paa tempeljagt rundt i byen, da vi var blevet ret imponerede af gaarsdagens syn af Meiji Shrine. Vi saa masser af templer og hovedpunktet var Asakusa Kannon Templet, som var gigantisk. Det bestod af mange forskellige templer, og ikke mindst en stor femetagers pagoda, som den paa billedet... der var ikke mindst nogle ekstremt store rislamper. Livet omkring templerne er ogsaa fedt, da man faar et afbraek fra den hektiske storby, hvor man kan opleve alt muligt, bl.a. saa vi en puddelhund slaas med en abe. Hen af aftenen fik Rudi overtalt Rasmus til at tage i et japansk bad. Et sted hvor alle er noegne og gaar i kolde og brandvarme bade. Dette var meget afslappende og vi var begge ganske tilfredse - ikke noget klamt der! Da vi efterhaanden havde paadraget os en nuddelforgiftning var vi tvunget til at finde os noget andet og valgte at spendere 2500 yen paa den japanske ret, Sukyaki Dinner. Vi spiste som svin og bestilte alt for meget koed og tofu - tofu bestilte vi dog ikke frivilligt, men personalet forstod ikke ret mange engelske gloser, blandt andet ikke ordet: "no". Personalet ansaa os maaske en smule som de rene barbarer, men vi havde virkelig brug for at spise os maette paa den danske maade. Det var herligt. Efter dette tog vi ud paa en af turens store missioner - Vi skulle finde en Silver Fang troeje. Vi valgte derfor at tage til Electric City og som det nok fremgaar af navnet, var dette et inferno af spillemaskiner, som baade voksne og boern spillede paa. Samtlige maskiner blinkede og larmede som ind i helvede. Desvaerre lykkedes det os ikke at finde en Silver Fang troeje. Vi tog hjem og sov.
Tirsdag tog vi til Kamakura. Vi koerte med den japanske version af Skagens Banen, som var fyldt med hoens, katte, fugle og aeldre mennesker. Kamakura er en lille japansk by med over 100 templer og en meget fed stemning. Vi saa et kaempe tempel, paa den flotteste beliggenhed i byen. Det var fedt at se noget af det rigtige Japan i stedet for skyskrabere og neonlys. Rudi lokkede Rasmus til at gaa op af en japansk bjergvej, som endte ud i mudder, trapper og stejle skraaninger. Rasmus var meget utilfreds, men det viste sig at Rudi havde ret, idet vi pludselig kom til de templer, vi ledte efter. Her saa vi blandt andet et, som laa skjult i en dal, ved et vandfald, og hvor man skulle gennem en tunnel, for at komme til. Vi tog toget hjem og spiste en kaempe menu paa McD. Endnu en gang, kom barbarerne op i os. Om aftenen spiste vi Sushi. Meget sjovt og specielt, indtil Rudi gav Rasmus 300 yen for at spise verdens mest ulaekre ting - noget tang, syltet i tis og shampoo (se film). Rasmus havde det vammelt og vi gik straks paa burgerbar.
Onsdag var sidste dag og vi stod tidligt op for at komme ud til verdens stoerste fiskemarked/auktion. Dette marked viste sig at vaere lukket, da der var speciel holiday. Hvilket bet. En anelse slukoeret drog vi til Tokyo Tower, men droppede ogsaa dette, idet vi ikke havde nok kontanter til baade at tage op i taarnet og spise middagsmad. I stedet tog vi til Kejserpaladset, hvor vi brugte resten af dagen. Herefter tog vi i lufthavnen og drog ud paa vorse laengste flyvetur til dato, hvor vorse naerrighed havde faaet os til ikke at bestille aftensmad hjemmefra. Dette endte vi dog med at koebe.
Generelt har Japan virkelig overrrasket os og specielt Tokyo kunne vi virkelig godt taenke os at komme tilbage til. Selvom det lyder som om vi var meget i templer, gik vi faktisk mere rundt i det elektriske og hektiske Tokyo. Vi gider bare ikke til at skrive det ind i indlaegget nu, men I kan se det paa billederne. (vi har taget 450 billeder, men oploader kun ca 250).
Cheers fra Auckland.
- comments
web-mor Rart at se, at du/I er så dygtige til at skrive, så det kan læses. Venter spændt på næste indlæg. Vil lige kigge på et par billeder også
Mor Hej Rasmus og Rudi Dejligt med så mange billeder - og jeres " kommentarer " på disse, - I ser ud til at opleve meget på jeres tur
Bodil/""reservemor" Hej Rasmus. Spændende at følge med I jeres rejseeventyr-flotte billeder. Fortsat god tur i den store verden.