Profile
Blog
Photos
Videos
Blog 10/12-08
Denne onsdag morgen vågnede vi op efter en dejlig nattesøvn, vi var meget lettede over ikke at være blevet vækket midt på natten.
Efter morgenmaden hoppede vi i vores uniform og gik udenfor hvor dagens første opgave startede. Vi fik alle bind for øjnene og så gjaldt det ellers om at stole på hinanden for at komme frem til målet. Målet var egentlig lige meget for hvad det virkelig handlede om, var de stærke følelser der er kommet mellem os. Så stærke følelser at man følte at man kunne se alle sine venner selv med bind for øjnene - dette var uden tvivl en af de mest fantastiske, psykedeliske, euforiske, følelsesprægede og bevægende øjeblikket vi alle har følt i lang tid eller nogensinde.
Pludselig blev vi alle sammen kaldt ind i undervisningslokalet. Der var sket et uheld, en af vores gæster var faldet på pisten og skulle transporteres væk i helikopter. Det hele var selvfølgelig kun en øvelse i gårsdagens undervisning. Alle mand gik straks i gang med opgaven. Vi spændte ned til området hvor vi skulle lave landingsplads for helikopteren, mens andre sørgede for at få transporteret ofret derned. Alt dette skulle klares på 12 minutter. Da vi var klar til landing havde vores chefer taget en fjernstyret helikopter med som vi kunne teste. Derefter blev vi bedt om at lukke øjnene i 5 minutter. Vi undrede os alle over hvad der ville komme til at ske. Pludselig kunne vi hører en svag lyd af propeller i luften og da vi åbnede vores øjne kunne vi se en rigtig helikopter i det fjerne. Helt målløse og chokerede stod vi midt i en næsten helt rigtig redningsaktion og der gik længe inden at man forstod at det her virkelig var ægte.
Ellers har dagen i dag stået på en masse gæstebesøg, direktøren fra Spyder Danmark kom og fortalte om vores guideuniform, og alle de mange features den rummer. Så kom der en masse ansatte fra Team Benns kontoeret på besøg, så vi kunne se hvem det egentlig er vi rigtig arbejder for, hvilket var rigtig godt.
Her til aften har der været stor julefrokost-middag, med alt hvad en rigtig julefrokost skal indeholde, og der blev da også lige plads til en lille øl ind imellem, selvom Daniel har gjort det meget klart at vores kurser er alkoholfrie. Men han har følt at vi havde fortjent det, så alt i alt en rigtig hyggelig aften hvor der ikke blev lavet så meget andet.
Nu vil vi krybe til køjs, så vi kan være friske til endnu en spændende og udfordrende dag med Thomas Boesdal og co.
Godnat, Christina, Nicklas og Mikkel
- comments