Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede med en ekstrem sur tysk togkontrollør, der bestemt havde fået det forkerte ben ud af sengen. Han hamrede knytnæven i døren og skreg: "Bitte aussteigen!!". Herefter havde vi utrolig mange timer i tog foran os da vi skulle fra et sted i tyskland til Slettestrand for at mødes med alle Team Benns guiderne til modul II. Da vi ankom, blev vi mødt med fanfarer og jubelskrig af alle de skønne kollegaer her i Team Benns. Det var en helt igennem fantastisk følelse der gik gennem kroppen på os, og euforien over denne velkomst sidder stadig i kroppen, nu her, mange timer efter.
Efter 10 dage i Østrig, hvor vi har haft lidt svært ved at vende os til gastronomien var det med julelys i øjnene at vi troppede op i spisesalen på Slettestrand sammen med alle de andre guider, hvor vi kunne nyde et godt gedigent dansk måltid. Mmmmm!
Herefter stod der førstehjælp på programmet hvilket var utrolig lærerigt. Her skulle vi lære om diverse former for skader - fra brud- til ledskader, og hvordan man ellers forholder sig i en nødsituation. Dette mener vi har været utrolig nyttigt for den kommende sæson, da vi vil være i stand til at reagere hvis uheldet skulle være ude. Derfor føler vi også at jer, kommende gæster i Lofer, vil være i endnu mere trygge hænder når vi ses i Østrig!
Med venlig hilsen
Team Lofer - Christina, Mikkel og Nicklas
- comments