Efter mange måneders spænding, var det endelig tid til at møde mine nye kollegaer fra Team Benns. Vi mødtes i Slettestrand feriecenter hvor vi blev modtaget af Daniel og Thomas. Vi blev inddelt på hvor værelse, hvor jeg fik 4 søde piger som værelseskammerater. Der gik ikke få minutter før den pinlige tavshed var brudt og vi faldt i snak med hinanden. Efter en luksus frokost gik vi i gang med dagen program. Vi fik en introduktion af Daniel og så var det ellers lige på og hårdt fra start. Vi blev derefter introduceret til denne skøre mand som mente at han kunne lærer os at lære. Hans skørhed blev ved med at blomstre da han ville have os til at kramme. Min generthed spillede hurtigt ind, men da jeg så blev hevet ind i cirklen foran alle andre og blev sat til at kramme en fremmed person foran alle andre guider, tøede jeg lige så stille op og kom ud af min skal. Denne skøre mand kom og udfordrede mig på alle mine ømme punkter. Jeg sidder her i dag og skriver denne blog og er dybt taknemlig. Han ville have at ville skulle vokse en halv meter og jeg er nærmest sikker på at jeg er vokset en hel. Det kan jeg ikke fremhæve nok. Første dagen gik på at skulle lærer hinandens navne og ellers skulle vi bare rystes sammen. Det blev tid til at gå tilbage i lejlighederne og så skulle der ellers hygges inden det blev tid til at sove. Drømmeland blev hurtigt skiftet ud med "soldater" problemet var bare at de stod inde i vores soveværelse og råbte at vi skulle stå på stranden om 12 minutter. Natten stod på et laaaaaangt O-løb, så viste sig at blive noget af en udfordring. Kulde, mørke, træthed, håbløshed var nøgle ordene for turen, men også folks vilje og stædigheden som ikke ville give op spillede ind. Turen endte med en frisk tur i vesterhavet hvor vi "fejrede" at vi var i mål. Det var en kæmpe udfordring som jeg har lært meget af. Det har vist mig at der er lys for enden af tunnelen og holder man hold ånden oppe så er det rent faktisk slet ikke så tosset igen. Lørdagen gik på at evaluere og bearbejde nattens stradbasser og det viste sig at vi faktisk have fået noget ud af det helvede som man syntes at man havde været i. Desuden fik vi en farve på vores personlighed. Det virkede ret horoskop agtigt, men det viste sig egentlig at det faktisk var sandt og at man egentlig kunne få det til at passe på sin profil. Lørdag aften stod på hygge og en tur i poolen. En af de ting jeg også gerne vil fremhæve er alle de fantastiske venskaber jeg har fået her. Jeg havde slet ikke regnet med at kunne gå i spænd med så mange mennesker. Vi er på hvert vores stadie i livet og kan derfor give erfaring og guldkorn videre og virkeligt lærer fra hinanden. Jeg havde aldrig forestillet mig at lærer så meget på så få dage, fra Thomas, fra de andre guider og fra udfordringerne. Søndag morgen skulle vi ekstremt tidligt op.. Puuhha. Men vi klarede det alle med et smil på læben og kamp gejsten var tydelig hos os alle, for vi ville da alle gerne have fingrene i den der Spyder taske. Da opgaven blev delt ud var alle så klar, det var en fantastisk følelse. Vi kæmpede til det sidste da vi ikke havde fået at vide hvor lang tid vi havde, vi fik alle lavet en kamp sang og så skulle der findes en vinder. Resten af dagen stod på undervisning og med at bearbejde de ting vi havde været udsat for. Det var det praktiske og nu skulle vi lærer teorien bag det. Vi var alle trætte, så det var en utrolig lang dag. Men vi formåede alle at sluge guldkornene til os. Sidste opgave for i dag som også er en jeg meget gerne vil fremhæve. Det gik ud på at give feedback til hinanden. Det var ekstremt svært og super irriterende, men når man sidder her og tænker over det, så kan man virkeligt bruge det til noget og det er jeg taknemlig for.Alt i alt har jeg fået en masse god feedback, som jeg virkelig vil gå hjem og arbejde på og som jeg gerne vil ændre, da det egentlig også er ting jeg selv har tænkt på, men som min blå figur har holdt lidt tilbage. Men jeg er uden tvivl forandringsparat og jeg har lært at lærer. Det har været en uforglemmelig weekend med stof til eftertanke.

- Christina