Profile
Blog
Photos
Videos
Selve guide kurset startede med at vi alle mødtes på Slettestrand feriecenter i nordjylland. Allerede her var os fra Sjælland meget trætte, efter en 6 timers tur i tog og bus. Det stopper selvfølgelig ikke en Team Benns guide fra at være på, og gøre sit bedste for at få noget ud af denne gennemtænkte weekend. Fredag startede vi med at m'de Thomas Boesdal, som arbejder på Holstebro handelsskole. Denne mand skulle vise sig og være særdeles livlig i sine bevægelser, mit førstehåndsindtryk af denne mand var at han var kugleskør, men hen af eftermiddagen viste det sig at han var rigtig god til det at undervise. Dagen gik med diverse navnelege og teambuilding lege, hvor vi blev rystet sammen på en helt fantastisk måde. Det skulle her vise sig at maden på dette feriecenter var helt fantastisk, der var noget for enhver smag. Kl. 23.00 skulle der være ro i lejlighederne, og vi havde glæder os hele dagen til en god nats søvn, efter mange nye og gode indtryk, men vi kunne godt tro om. Kl. 01.20 blev vi vækket, og skulle møde på stranden 12 min. Efter med varmt tøj på. Vi skulle her ud på et natte løb, hvor det hurtigt gik op for grupperne at samarbejde og teamspirit var en vigtig ting.Natten igennem fandt vi også ud af at dette natteløb ikke var nogen nem opgave. Kl. 08.00 kom det første hold hjem først, og en del hold endte med alternative måder at komme hjem på, nogle farede vild og måtte bestille en taxa, og andre blev kørt af lokale folk hjem. Vi fik denne morgen kun 3 timers søvn, da vi skulle møde til frokost kl. 12.30.Denne dag gik igen med diverse lege, og en masse teori om hvad det vil sige at kunne give en god feedback på en konstruktiv måde. Thomas Boesdal som var vores underviser hele denne weekend var bestemt ikke kedelig og høre på, han forstod virkelig og få folk med og underholde på en helt speciel måde, som jeg i hvert fald aldrig havde set før.Lørdag aften sluttede med endnu et godt måltid fra feriecentrets fantastiske køkken. Efter dette var der fritid, som de fleste valgte at benytte på deres værelser hvor der jo også var Mikkel Kessler kamp i tv. Vi havde fået besked på at møde kl 05.00 i varmt tøj. Hvor vi så skulle deles i hold nede på stranden og lave en model af en picnic. Holdene viste stor interesse i dette, på trods af det stormende regnfulde vejr. Endnu engang drillede vores guider os, ved at stoppe os midt i processen, da det faktisk ikke var dette der var opgaven. Vi blev her stillet en ny opgave som gik ud på at lave en rampe, hvor det så var meningen at få en tennisbold til at trille længst. Vinderholdet vandt en Spyder rygsæk hver.Herefter var der god solid morgenmad og endnu mere teori fra Thomas Boesdal. Vi var på denne sidste hele dag meget trætte og brugte i vores krop. På trods af dette kunne Thomas stadig holde os tændte og i live Stort set hele søndagen handlede om at få folk frem i lyset, dvs. de folk som havde en tendens til at gemme sig lidt væk skulle vise at de godt kunne rejse sig og snakke foran hele guideteamet. Senere på eftermiddagen blev vi inddelt i grupper, hvor det gik ud på at blive enige om en solbrille fra Wiley X som guideteamet skal have på i den kommende sæson. Igen blev vi drillet, for opgaven gik selvfølgelig ud på at blive enige om en brille, men til sidst efter store og lange diskussioner fik hver enkelt guide muligheden for at vælge den brille de selv ville have.Denne dag endte med endnu et fantastisk måltid, og nu sidder vi så her og blogger endnu engang, og nok heller ikke den sidste 3 ting jeg vil fremhæve:Thomas Boesdal. Behøver jeg sige mere? Han har jo været helt fantastisk, hans fantastiske måde at undervise på. Ikke bare det at han ved hvad han snakker om, men at han kan holde den røde tråd selvom vi kommer med forskellige inputs. Vi har i denne weekend lært hvad det ville sige at give feedback på andres arbejde, og sige negative ting på en positiv måde. En stor ros til Thomas. Der er virkelig mange ting jeg kan bruge i mit job som guide som jeg har lært af ham. Den anden ting vil nok være vores natteløb, som var en hård og til tider meget negativ oplevelse. Men efter løbet sidder vi alle ville jeg mene med en følselse af at vi kan samarbejde på en måde som vi ikke kunne før. Og vi ved hvad det vil sige at organisere og planlægge før start. Hvad det vil sige at arbejde under pres, og om natten. Da man jo kan komme ud for dette som guide. Den tredje og sidste ting vil være vores to fantastiske guider Thomas og Daniel. De har stablet dette stort planlagte guide kursus på benene, det hele har virket særdeles professionelt og nøje gennemtænkt ned til mindste detalje. Det er jo første år de har været her på Slettestrand feriecenter, men det er bestemt ikke sidste tror jeg, for det har været en virkelig god oplevelse, som jeg håber fremtidige guider vil komme til at opleve. Mvh Mikkel Guldfeldt
- comments