Profile
Blog
Photos
Videos
Efter ca. 5 uger her i Lofer er det nu blevet tid til det første tilbageblik, over de uger der er gået. Vi er alle 4 stadig rigtig glade for at være her i Lofer. Vi nyder det hver dag når vi træder ud af hoveddøren og bliver mødt af en blå himmel og 10 centimeter nyfalden sne (De fleste dage). De gæster vi har haft indtil nu, har alle været rigtig søde og vores første picnic i fredags forløb over al forventning. I skiskolen drøner børnene afsted, og som et afbræk i undervisningen, kommer Bobo(En pingvin som er skiskolens maskot) forbi næsten hver dag, og bliver mødt af vild glæde fra især de mindste børn.
Selve byen Lofer er en lille charmerende by, hvor den lokale befolkning altid er venlige og smilende.Vi her i team Lofer nyder som tidligere nævnt livet her i Lofer, og vi er sikre på at vi vil komme hjem med oplevelsen af en hel fantastisk sæson i bagagen.
Love from Lofer (Mads, Nick, Simone og Henriette)
- comments