Profile
Blog
Photos
Videos
Sol, og masser af nysne er hvad denne uge har bragt os indtil videre. Tirsdag og onsdag er der faldet mellem 30-40 cm nysne, så forholdene er helt ideelle for vores nuværende og kommende gæster.
Vi skriver nu onsdag aften, og al den nye sne dækker flot Lofers smukke omgivelser. Denne uge har budt på mange nye talentfulde skiløbere på vores 3 dages skiskole. Jeg, Mikkel, har haft de 3-6 årige mens Nicklas har taget sig kærligt af de større børn. Vi sidder begge nu med en klar fornemmelse af, at denne uges små skiløbere, alle har gjort deres for en super fed undervisning og alle holdt humøret højt trods trætte øjne og ømme ben.
Ellers byder vi på en del sol de næste dage, plus vores altid meget populære filmaften, som kun børn må deltage i, mens de "større børn" får sig en varm jägerte med en af os guider på bobo's bar.
Vi vil allerede nu takke vores nuværende gæster for en uforglemmelig uge, og byde vores kommende gæster velkommen til en forhåbentlig ligeså uforglemmelig uge på lørdag.
Ellers er der ikke så meget andet tilbage end at takke af for denne gang, og glæde os til den næste uges nye gæster og skiløb.
Kæmpe nysneshilsner
Team Lofer - Christina, Nicklas & Mikkel
- comments