Hola chicos

Merrida

Saa gik turen til Merrida, det var noget af en lang tur, da det blev til 27 timer i bus. Heldigivis havde vi en luksusbus, hvor saederne kunne ligges helt ned, saa vi fik alle vores obligatoriske skoenhedssoevn. Men 27 timer er nu en lang tur, saa vi var alle lidt traette da vi endelig ankom til vores camp i Merrida, alle havde sovende numserJ Merrida er en bjergby, der ligger vest fra Caraces. Merrida er en lidt kold by, der er kendt for at vaere en af de smukkeste byer i landet. Ugen i Merrida har vaeret en rigitg adventureuge hvor vi har oplavet alt lige fra fest til pendul udspring fra en bro.

Vi startede vores ophold i Merrida med et brag af en fest, hvor vi for alvor fik brandt nogle kalorier af paa det offentlige dansegulv paa disko-dasko. Den aften fik vi laerte vores foerste spanske sang, som alle nu skaaler med paa: Yo no quiero agua, yo quiero bebidas! (Jeg vil ikke have vand, jeg vil have drinks!) noget af en stemnings sang. Naar vi fester giver vores guider den for alvor gas med rom og cola, dette sker dog ogsaa meget ofte i hverdagen! (hver dag er en fest).

Vores foerste aktivitet var CANYONING! Vi blev vaekket tidligt og koerte ind til byen for at hente vores canyoning guider. Herefter Koerte vi langt op ad et bjerg, hvor vi stillede bilen, skiftede til bikini, vandresko og hjelm, kan man foele sig mere kikset? Nej!! . Vi gik ad en smal sti inden vi kom til flodens start, hvor vi fik vores vaaddragter. Vi begyndte at gaa langs floden og blev hurtigt gennembloedte. Vi bodyraftede ned ad smaa platauer, og rapellede ned ad store vandfald paa op til 38 meter, hvor den eneste mulighed for at faa vejret var at kigge ned, man foelte virkelig, at man var ved at drukne, med de tykke straaler vand vaeltende lige ned i nakken, og hvor vanfaldets straaler hamrede en ind mod klippevaeggen. Men der var kun en vej og det var ned saa hurtigt som muligt!.. Det var en virkelig vild oplevelse! Det var SAA fedt at staa for neden af den lange flod og kigge op og taenke at man lige har taget turen nedad og endda overlevet, dog en masse blaa maerkere rigere. Efter den 4-timers tur i det kolde vand og med en masse fysiske og psykiske overskredne graenser, vendte vi hjem til campen, helt faerdige og ret stolte. en virkelig fed oplevelser, og helt sikkert noget der er vaerd at goere igen!

Dagen efter stod den paa canopye, her skulle vi med seler kaltre hoejt op i traerne, hvor vi skulle krydse forskellige forhindringer. Det var sjovt men ikke noget til sammenligning med gaarsdagens aktivitet. Vi sluttede af med at svaeve ned i en park via svaevebane. Det var sjovt at lege tarzan for en dag, og det er jo altid lidt hyggeligt at klatre i traer.

Herefter stod det paa paragliding, og hold da op hvor var det en smuk oplvelse! Efter frokost blev vi hentet og koerte op i bjergene, hvor vi skulle paraglide. Det var virkelig en smuk oplevelse at svaeve over bjergklipperne og se floden nede i dalen osv. Det var ikke helt saa vildt som vi havde forventet, men alligevel lidt skraemmende, fordi vi floej omkring 1000 meter over jorden, og have tiltroen til at faldskaermen holdte og at "piloten" havde styr paa sin del. Vi lavede flere forskellige tricks i luften rigtig fedt! Vi lavede bla lup. En fantastik oplevelse hvor tankerne fik fritloeb hojt oppe mellem skyerne. Landingen var ret sjov, fordi man skulle begynde at loebe i luften, 30 meter inden man naaede jorden, vi gaar ud fra, at det har set rigtig sjovt ud. Milles 50 aarige guide gjorde et ihaerdigt forsoeg paa at score hende men dog uden held. hehe

PENDULUM DAY - dagen hvor vi skulle springe pendulspring. Det gaar ud paa, at man staar paa en bro, 60 meter over en vild flod. Man hopper ud fra den ene side af broen, og linen er spaendt fast i modsatte side. Man har nogle sekunders frit fald, inden snoren tager fat og man svinger frem og tilbage under broen, lige over vandet. Det var virkelig sjovt, og man fik et kaempe adrenalinkick! Det er noget at det vildeste vi har provert og nu har vi for alvor faaet blod paa tanden til skydiving. Vi kunne alle klare hele verden efter endt spring.

Saa gik turen mod Pan De Azucar, det bjerg vi de sidste par uger havde ladet op til at bestige. Det var noget af en tur, og vi havde derfor en overnatning undervejs. Vi startede i 1800 meters hoejde og havde derefter 3 timers hiking til vores camp der befandt sig i 2800 meters hoejde. Underbejs skulle vi krydse en flod med alle vores grejer, saa der skulle noget koncentration til. Det var en fed tur, men det var ogsaa ret haardt, at gaa den lange tur med vores tunge tasker paa ryggen i oesende regnvejr. Da vi endelig naaede campen, var vi alle klar til at slaa telte op, og gaa tidligt til koejs i vores "vandtaette" telte. Efter en lidt kold nattesoevn, skulle de der havde lyst mod toppen! Selvfoelgelig var vi begge to klar! Hvis vi havde troet i gaar var en haard tur, skulle vi for alvor faa at opleve, hvad det vil sige at bestige et bjerg. Vi havde en 4 timers bjergbestigning foran os, hvor det bare gik op op op. Det var rigtig haardt og som vi kom laenger og laenegre op kunne vi maerke at luften blev tyndere. Fra 4000 meters til toppen i 4600 metershoejde kunne vi maerke en mild form for hoejdesyge, hovedpine og traethed meldte sig. De sidste 20 meter var direkte klatring og hvilken foelelse at naa toppen, det var virkelig bare det hele vaerd! Turen ned fra bjerget var mindst lige saa fed, da vi sandglidede det foerste lange stykke. Turen fra basecamp var noget lang, da vi begge var meget traette efter turen til toppen. En hel igennem fed oplevelse, som ikke kan beskrives med ord, da meget af udfordringen ogsaa var mentalt.

Haaber i alle sammen har det godt hjemme i DK og pas nu paa jer selv ind til vi kommer hjem(goer nu ikke noget vi ikke ville have gjort hehe) i hoerer snart fra os igen og slevfoelgelig skal vi ogsaa proeve at finde net hvor der er mulighed for at oploade billederJ

Hasta luego!