Profile
Blog
Photos
Videos
Los Lleanos
Soendag den 24/4, forlod vi Mérida med retning mod Los Llanos.
Den foerste dag i Los Llanos var vi paa baadsafari i en naerlaeggende flod. Her var der spaekfyldt med vilde dyr bl.a. caymans i massevids, “waterdogs”, fladhovedede skildpadder, floddelfiner og utallige fugle deriblandt farverige papegoejer.
Dagen efter stod den paa piratfiskning, hvilket vi selvfoelge ikke var mestre i, da taalmodigheden ikke eksistere i vores verden. derfor maatte vi paent kigge paa, at de andre hev den ene koedaedende fik op efter den anden. hehe .. (de andres fangst af piratfisk blev selvfoelgelig til en festmiddag den sidste aften i los lleanos)
Safari var noget af det fedeste, da det foregik paa helt rigtig safaristyle, saa fedt!. Man maa sige at det gav en helt anden oplevlse af naturen og dyrene at se det helt deroppe fra. Vi koerte i den smukkeste flade natur, med meget faa traer. Landskabet var som i Loevernes konge, solen var ved at gaa ned og dens sidste straaler skinnede igennem den overskyede himmel. Fladtoppede traer og flad, oede “savanne” saa langt oejet kunne raekke, SAA smukt!
Alt dyreliv foregik omkring de mange vandhuller, hvor hundredevis af Caymans (krokodille) oejne floed i overfladen af vandet, ret skraemmend. Modsat var det ogsaa ret fasinerende, at se dyr som caymans, ”waterdogs”, pelikaner osv. lever side om side ved vandhullerne trods de spiser hinanden?.
Pludselig stoppede vores jeeps ved et sump omraade, hvor vores guider ville paa anaconda jagt, og de startede med at fange en lille han paa 2-3 m, hvilket vi synes var helt vildt, men de var ikke tilfredse, og skal da lige love for, at de blev tilfredse! Vi stod pludselig lige foran en KAEMPE hun anakonda paa 6 meter! Det var en af de stoerste der er blevet fanget de senere aar.
(Naar man skal fange anacondaer, foregaar det ved, at 4-5 maend gaar rundt i de smaa soe-lignende vandhuller, der er daekket med vandplanter. Man gaar og stikker en kaep ned i vandet indtil man stoeder paa noget bloedt, slangen. Slangen angriber kun, hvis den bliver generet, ellers kan man staa ved siden af den uden den goer noget. For at faa den op paa land, stikker de stille og roligt til den, saa den bevaeger sig mod sit “bytte”, lokkemaden som saa er en af maendene. Naar den er uopmaerksom paa de andre maend, tager de slangen i halen og hiver baglaens mens de loeber afsted med den. Naar den er paa land, lader de den falde til ro, foer de laver samme trick igen, med at stikke til den, indtil den bliver uopmaerksom paa dem der staar bagved den. Saa er der en der springer op paa den, tager fat i hovedet paa den og holder den fastklemt til den slapper af. Herefter kan man tage den op, straekke den u dog tage den op og holde den, stadig med et fast greb om hovedet paa den.)
VI kan rolig sige, at hele gruppen holdte vejret, da den gigansiske anakonda blev hevet op af sumpen. Ikke mindre end 4 guider og 3 cowboys skulle der til at hive krabaten op, og hver en muskel brugte de alle (fra os piger loed ingen klager over de mange spaendte muskler).
Da den var faldet ned skulle vi alle holde den, hvilket var en helt vild foelelse at staa med en 6 meter lang slange, som havde en omkreds paa stoerrelse med en spisetallerken. Selvom vi var hele gruppen til at holde den, kunne vi tydelig maerke at det var et dyr, hvor hver en centimeter var muskel. Ekstremt dyr!!!! Bagefter skulle vi have fanget os en cayman, som en en slags krokodille. Ogsaa her viste guiderne og nogle cowboys deres evner. De krob langs flodbreden og fangede herefter caymanen med en laso de kastede ud i vandet! Ret vildt. Lasoen greb fat i caymanens naese saa den ikke var til fare for nogen. Ogsaa dette fik vi lov til at se og foele paa helt taet hold. Noget af en wildlife dag maa man sige! en stor del af safari dagen sad vi paa jeepens tag og havde den mest fantastiske udsigt. Man kunne se langt ud over de flade steper. Det var som taget ud af loevernes konge, saa langt som ojet raekte var det savane. Et helt fantastisk syn der virkelig goer at man nyder livet i fulde drag! At sidde og se solned gang fra jeepens tag, var helt vild smukt. Saa bliver det vidst ikke meget bedre, en fantastisk afslutning paa en rigitg god dag.
Dagen efter safari, skulle vi ud og ride, og her blev vi sat paa lidt af en proeve. Hestene var smaa og tynde og uden en eneste muskel paa kroppen. De var slet ikke godt i stand som hestene hjemme. Vi blev lidt skeptisk, da jeg saa udstyret; sadlen var en “skaal”-lignende ting med to stigboejler og trensen et stort rustent bid og ellers bare et reb viklet rundt om hovedet Men vi var alle meget spaendte og havde glaedet os til at komme ud og ride over stepperne. Og hold da op hvor var den en fed tur! Da vi begge steg til hest kunne vi maerke at det var en del aar siden vi sidst havde vaeret ude at ride, men lidt hestepige er der vel altid i en saa efter ldt tid gik det hele fint. Saa heldig som Laura jo altid er fik hun en hest der hed Diablo(djaevel) den var lidt trodsig i starten og levede lidt sit eget liv men det hele endte meget godt. Milles hest var ogsaa noget af en vildbase, hvor hun hverken kunne goere til eller fra, da den saa en hoppe paa den anden side af et hegn. Heldigvis blev det for ingen af os til braekkede lemmer, kun meget oemme numser og indadfoere. Da vi jo trodsa alt havde lidt rutine noed vi at galoppere de lange straekninger ud over stepperne, dejlig foelelse noget vi sagytens kunne goere igen
- comments