Profile
Blog
Photos
Videos
DAGBOG FRA 3. FRIUGE - VIETNAM!
- direkte afskrevet fra den dagbog jeg førte i hånden i løbet af turen! :-)
24.03.11 - AFSTED!
Afgang fra Smile House, Koh Samui kl. 12:00. Første del af rejsen var den sædvanlige.. Joint ticket med Songserm-båden og efterfølgende bus til togstationen i Surat Thani. Vejret var sindssygt dårligt, og så proppet som båden nu var, kunne man undre sig over hvordan den overhovedet nåede i land på den anden side. Denne gang var vi to "grupper" fra holdet, der skulle med samme tog til Bangkok - Stine, AS og jeg + Loui, Jane og Pernille, som skulle videre mod Chiang Mai.
Efter lækker pad thai på stationen gik vi i 7-eleven og købte øl til turen. Det var præcis samme tog, som vi var med sidst, så vi var denne gang forberedte på standarden! Vi havde alle køjer/sæder i samme togvogn, men da de var ret langt fra hinanden rykkede vi sammen og slog selv to underkøjer ud så vi alle kunne sidde overfor hinanden og snakke og hygge med øl! Vi sad sådan og havde det rigtig hyggeligt i et par timer, lige indtil vi begyndte at modtage opkald og beskeder fra de der stadig var på Samui og fra folk hjemmefra. Nyhederne om, at der lige havde været et ret kraftigt jordskælv, omkring 7 på richterskalaen, i Chiang Rai i Nordthailand der kunne mærkes helt i Bangkok var nået frem. Pludselig begyndte det at vælte ind med beskeder, og de andre piger, der var på vej mod Chiang Mai i Nordthailand, blev af gode grunde reeet bekymrede.. Det var mildest talt ikke særlig fedt at ligge fanget i toget uden nogen mulighed for at få nærmere information. Jeg sørgede for lige at få skrevet hjem og gik så i seng.
25.03.11 - Ankomst. Samt et stort HAD til rotter!
Vågnede ved 6-tiden da toget langsomt begyndte at sno sig ind gennem Bangkok. Vi kom, som forventet, en time senere frem end tidsplanen sagde. Heldigvis havde vi ikke taget de tidlige flybilletter, så vi havde masser af tid. Vi tog afsked med de andre piger på stationen, og besluttede os så at tage ud i byen og finde noget mad. Lettere sagt end gjort.. Bangkok er en mærkelig by, nogle steder kan man ikke komme frem for bare madboder, andre steder er der intet der kan spises i miles omkreds. Det var helt underlidt at drøne igennem byen i TUK TUK endnu engang (udstødnings-lugten er virkelig ikke til at tage fejl af!) - kunne genkende rigtig mange veje og steder fra sidst vi var i byen for kun en måned siden. Vi blev kørt til Khao San Road i håb om at finde noget ordentlig morgenmad - hvilket vi da også til dels gjorde. Min pad thai var i hvert fald god, men de andres morgenmad var vist riiimelig vammel!
Vi tog derefter hen til et turistkontor for at finde ud af hvad vi kunne bruge vores timer i byen til, men damen på kontoret mente slet ikke, at der var noget som helst der var værd at se.. Hun mente bare, at vi skulle tage ud til lufthavnen med det samme og i stedet bruge vores tid dér. Øh, meget mærkelig salgsteknik.. men ok. På det tidspunkt var klokken kun ca. 10, og vi skulle først flyve kl. 16. Det lykkedes os efter 5 forsøg at finde en taxa, der fattede hvor fanden vi ville hen (altså.. hallo.. airport! Hvor svært kan det være?) Turen ud til lufthavnen var ret flot, de har et meget fint vejsystem der er højt hævet over byen, så der var en rigtig fin udsigt. I lufthavnen fik vi checket ind og kom igennem baggagetjekket uden problemer - også selvom vi havde alt med som håndbaggage! Vi tilbragte så mange tiiimer i lufthavnen på at studere shoppingmuligederne, eftersom vi jo ikke kunne købe noget (vi skulle jo også have det med tilbage fra Vietnam.. igen kun som håndbaggage). Vi fandt en fjern fløj og satte os på gulvet og hyggede os med mad (Whopper!) og fik senere en vildt lækker gulerodskage samt mocha på Coffee World. Endelig blev klokken 15:30 og vi kunne boarde vores fly til Saigon/Ho Chi Minh.
Efter 1 time og 15 minutter landede vi. Det gik rigtig hurtigt med at komme ud af lufthavnen og fangede ved udgangen en dame, der kunne give os informationer om hotel/taxa ind til midtbyen. Hun var mega flink og vi fik lynhurtigt booket 2 nætter på et ganske udemærket hotel for ca. 1 mio og 800.000 dong. Fuuuldstændig latterlig møntfod!! Hun ledte os så ud til en ATM for at vi kunne hæve, og jeg fik hævet 4 mio. dong svarende til 1200 danske kroner. Efter at have betalt 600.000 dong hver for hotellet, havde jeg så 34 100.000-sedler i pungen.. det var jo helt vildt. Med i prisen for hotellet var også morgenmad samt taxa fra lufthavnen.
Trafikken i Vietnam er tosset. Tilsyneladende består den af 90% scootere der bare kører i konstant, larmende strøm. Men de kører dog i den rigtige side! Vi ankom efter 30 min. til hotellet i midtbyen, rigtig fint og rent. Lucky, hedder det vist. Efter bad gik vi ud for at se os om.. det var efterhånden blevet helt mørkt, og vi anede ikke rigtig noget om hvor vi var. Ho Chi Minh er en rigtig fin by - med en MEGET bedre luft end Bangkok. Man føler rent faktisk, at man kan trække vejret her. Vi gik lidt rundt i området for at finde os noget god mad, og SÅ var det at det skete!!!! Først spotter vi en kæmpe rotte komme op ad kloaken, virkelig klamt men ikke usædvanligt. Lige bagefter, da vi krydser vejen, kommer der så én til, som jeg så ikke ser før den ER på min fod!!!! ARGHH!!!! Og straks, da jeg mærker dens små, lodne fødder skriger jeg instinktivt meget højt og laver det vildeste karate-agtige spark, jeg ellers nogensinde har lavet. FØJ altså, lortedyr!! Mega chok.
Vi endte så, efter at have vadet rundt lidt for længe, med at gå ind på en thairestaurant, der ligger lige ved siden af hotellet. Fik en meega lækker pad thai med rejer.
Nu ligger jeg så i sengen - er mega træt og glæder mig meget til at SOVE! I morgen kl. 8 skal vi på tur til Cu Chi tunnellerne, det skal nok blive rigtig spændende! Skal også lige have kigget nærmere på den Lonely Planet guide til Vietnam, som vi købte på gaden for kun 140.000 dong - ca. 50 dkk? Den ER så godt nok også en falsk en af slagsen, men det er en udemærket kopi så indholdet er nu godt nok! ;-)
Godnat!
26.03.11 - Cu Chi + Ho Chi Minh!
Vi stod tidligt op for at nå morgenmaden på hotellet inden vi skulle afsted. Det viste sig så at være en yderst tam morgenmad, forstod den faktisk ikke. Den bestod af det hvideste, tøreste baguette-agtige brød der nærmest bare var komprimeret luft.. dertil fik vi et halvstegt spejlæg. Og det var så det, ingen form for pålæg eller noget, kun det! Nå ja, og soya. Yuck.
Efter morgenmaden blev vi hentet på hotellet af en bus, som skulle køre os til Cu Chi tunnellerne.. eller noget. Vi blev så smidt af ved et rejse-agency-ting midt i det hele, og måtte så vente et pænt stykke tid på, at den rigtige bus så kom. Vi kom afsted med en pænt stor gruppe og en guide. Først stoppede vi ved en stor fabrik hvor handicappede sad og lavede forskellige træhåndværk med forskellige udskæringer osv.. det var faktisk helt fantastisk flot! Der var så en kææmpe fabrikshal der bare var propfyldt af ting man kunne købe, og der var da næsten ikke noget man ikke kunne få! Efter et stop på 20 minutter - 1,3 mio. dong fattigere - kørte vi videre til Cu Chi.
Da vi kom derud fik hele gruppen, ca. 30 mand, adgangs-klistermærker på og så STYRTEDE guiden ellers bare derud af.. hold da op, det må jeg sige, han havde da virkelig travlt. Han var desværre også svært dårlig til engelsk, og samtidig trak han os lynhurtigt igennem de forskellige ting man kunne se, så det var ret begrænset hvor meget vi fik ud af det. Vi gik rundt på små stier ude i skoven og så forskellige modeller af fælder og "boliger" under jorden. Og så var der selvfølgelig nedgangene til tunnellerne, som kun var ca. 30-40 cm. brede - og de var endda lavet 40% større end de originale nedgange, så os fede, vesterlændinge kunne få vores røv ned igennem ;-) (garanterer ikke for at tallene her er rigtige, eftersom vores guide altså virkelig var dårlig til engelsk!)
Efter at have besøgt skydebanen hvor man kunne få lov til bla. at skyde med AK-47 og alt muligt andet, kom vi til en modeltunnel som vi kunne få lov til at kravle ned i. Selvom den selvfølgelig også var lavet 40% større/bredere end originalerne, så var det altså bare helt vanvittig klaustrofobisk! Man var nødt til nærmest at kravle på knæ samt holde armene helt ind til kroppen for at kunne være der. Tilmed var det selvfølgelig HELT mørkt. Øv, det var virkelig ikke fedt! Skyndte mig op ved første mulige opgang!
Derefter skulle vi hen og se en kort dokumentarfilm om tunnellerne og krigen, og vi troede, at vi på denne måde kunne få lidt flere informationer samt baggrundsviden. Men der tog vi da GRUMT fejl. Filmen var så gammel at man nærmest skulle tro, at det var løgn.. og så var den selvfølgelig indtalt med totalt rådden vietnamesisk/engelsk, altså nærmest uforståeligt! Det viste sig så også, at der ikke blev sagt særlig meget andet, end at Cu Chi og guerillasoldaterne var fantastiske helte + hvor grumme amerikanerne var. Det var virkelig det ENESTE der blev sagt, og det blev sagt ufatteligt mange gange. Kun korte sætninger, slet ingen baggrundsviden eller historisk fakta. Klogere blev vi i hvert fald ikke ligefrem. Herefter var turen slut, og vi kørte tilbage til Ho Chi Minh. Altså, er meget glad for at jeg fik set stedet og tunnellerne, men pga. vores travle guide og alt for store gruppe, var det begrænset hvor meget vi ellers fik ud af det. Desværre! Vi besluttede hurtigt, at vi måtte tage ind på det historiske museum engang før vi tog tilbage til Bangkok. Vi blev sat af bussen ved det store, "indendørs" marked "Ben Tranh", som viste sig at ligge et par 100 meter fra vores hotel. Og så skulle der selvfølgelig (og endelig!) shoppes! Der var bare så sindssygt mange nye og nice ting i forhold til de ting, vi efterhånden er vant til at se på markederne i Thailand. Jeg fik købt en hel del ting, som jeg glæder mig til at vise/give/bruge når jeg kommer hjem! ;-)
Der er så bare det problem, at jeg allerede nu er alt for meget baggage til, at jeg kan have det med på flyet som håndbaggage. Vi skal derfor lige et smut på posthuset og sende hjem til DK, før vi tager tilbage til Thailand. Efter shopping gik vi tilbage på hotellet for at freshe up. På vej hen til BBQ-garden, et sted vi havde udset at spise aftensmad, rendte vi lige forbi en frisør hvor Stine og jeg blev klippet for.. 50-60 kr? Fint, fint! Vi kom så til BBQ-garden, som er sådan en kæme udendørs restaurant som er super hyggeligt indrettet.. konceptet her var så, at der midt på bordet er en grill, hvor man selv skal grille al den mad man bestiller. Vi fik så stukket en masse råt kød, som vi kunne få lov til selv at tilberede.. jaja, det var meget hyggeligt. Men der var ikke rigtig styr på noget som helst på den restaurant! Derefter tog vi på isbar og fik dessert, og Stine og jeg valgte så at fortsætte aftenen på en Jazzclub med livemusik. Det var super hyggeligt, det må jeg sige.. selvom jeg ikke aner noget som helst om sådan noget! Vi endte med at få smalltalket en del med en af musikerne, en kulsort amerikaner bosat i Tokyo, han var ellevild med at Stine kunne synge - og åbenbart også med mine øjne. Haha. Søje! :-D
Ved midnatstid tog vi tilbage til hotellet og fik vores søvn..
FACT (eller...): Tilsyneladende forhold mellem scootere og mennesker i Ho Chi Minh: 5:1!
27.03.11 - Dagen hvor ALT var imod os!!! Men hvor vi til gengæld også lærte, at intet vel er så skidt, at det ikke er godt for noget?
Ligger lige nu i sengen på et helt fantastisk sted - et lille homestay på en ø i Mekongdeltaet. Det er næsten ikke til at forstå, at man kan opleve noget som dette, men vejen hertil var også noget af en hård tur/dag. Det hele startede med, at vi kl. 07:00 fik morgenmad på hotellet i Ho Chi Minh og derefter tjekkede ud. Vi havde dagen forinden booket en bus til Mekongdeltaet, hvor vi af de andre piger, der i sidste friuge var i Vietnam havde fået et visitkort, på et lille homestay der bare skulle være fantastisk. Da vi så har siddet 1½ time og ventet på bussen på hotellet, kunne vi godt se, at noget var galt og at det ikke gik helt efter planen. Vi fik fat i ham fyren i receptionen og spurgte, om ikke han kunne ringe efter bussen, eller bare allerhelst give os vores penge retur, så vi kunne komme derned på en anden måde. Men det kunne han ikke. For hende damen, der havde stået i receptionen og taget imod vores bestilling dagen forinden havde klokket gevaldigt i det, og havde åbenbart også selv taget pengene (!?) uden at lave noget papirarbejde på vores reservation. DYBT frustrerende! Efter meget lang tids forklaring, diskussion og en samtidig kamp med at få dem til at fatte engelsk, måtte Stine snakke i telefon med hotelmanageren som så til sidst sagde, at vi kunne få lov til at få en senere bus uden at betale flere penge. Alt dette tog måske knap en time. Beundrede fandeme Stine for at kunne holde temperamentet nede og føre en sober samtale/argumentation med hende der manageren, for jeg havde uden tvivl flippet skråt, hold kæft hvor var jeg vanvittigt gal over situationen. Og INGEN fattede noget som helst!??
Vi blev så kørt med taxa til samme travelagency, som vi blev kørt til i går, og skulle så vente i ½ time på at komme videre. På det tidspunkt var klokken omkring 10:30, og vores oprindelige plan var at tage bussen kl 08:00 og være ved Mekong ved 09:30-tiden. Vi blev så hentet af endnu en taxa og blev kørt til et andet sted, hvor der kom en bus som kørte os til busstationen i Ho Chi Minh og satte os af. HALLO?! Total forvirring, havde vi lige taget 4 taxaer/busser for at blive kørt absolut ingen steder hen!? Hvad skete der lige? Efter 1 times tid på busstationen kom der så ENDELIG en bus, der kørte os ud af Ho Chi Minh og mod Mekong. Efter 1 times kørsel sagde chaufføren, at nu var det her vi skulle af ifølge det visitkort vi havde vist. Og så stod vi der, midt i en eller anden random by, igen på fuldstændig bar bund uden at vide, hvor vi var. Vi endte så med at måtte køre med scootertaxi til adressen på vores visitkortet (troede vi!). Må indrømme, at det VIRKELIG var imod min vilje at sætte mig op bag på den scooter, men det var virkelig det der lignede den allersidste udvej. Vi blev så kørt på scooter over en kæmpe bro over Mekongfloden og ind på en af de små øer, der havde veje på bredde med en cykelsti - en meget hullet cykelsti, vel og mærke. Det var virkelig enormt idyllisk og lokalt, det vi kom ud på, og vi var sikre på, at nu var vi LANGT om længe det rigtige sted.. men da vi blev sat af et underligt sted med en restaurant og masser af turister, kunne vi godt se, at det SLET ikke var her vi skulle være. For SATAN hvor er det svært, når INGEN kan fatte noget, og når man ikke selv ved hverken HVOR man er eller hvor man skal hen.. vi havde kun visitkortet at gå efter. Her begyndte vi at kunne mærke, at det virkelig for alvor gik ned ad bakke for vores indstilling og humør - var virkelig tæt på at gå AMOK og give op. Det var på det tidspunkt 8 timer siden vi sidst havde spist. Efter ENDNU 1 time og 3 forskellige tjenere og bestillingr lykkedes det os at få mad.. MAD! Og det hjalp heldigvis meget på det hele. I mellemtiden var det også lykkedes os at finde ud af PRÆCIS hvor vi var, i forhold til der vi skull hen. Vi havde tilmed fundet ud af, hvordan vi kom derhen. Denne gang skulle vi sejles med longtail op ad Mekongfloden. TAK!
Kl. 16 sejlede vi afsted, og det var faktisk en virkelig hyggelig tur, hvor vi på vejen kom ind forbi en lille fabrik der lavede coconutcandy, altså kokoskarameller. De var sindssygt gode, YUM! Endelig blev vi sat af ved en lille færgekaj et sted på en ø, og langt om længe så det ud til at være rigtigt! En meget rar, ældre mand var hurtig til at ringe til det homestay vi skulle hen til, og de sendte så en fra familien op for at hente os på scooter. Turen tog dog kun ca. 1 minut igennem en lillebitte lokal by - og så var vi der fandeme. VI VAR DER! Og det var helt fantastisk. Damen der har stedet og som bor der sammen med sin familie er den sødeste man kan forestille sig. Da vi meget forsinket ankom, blev hun helt sindssygt lettet, fordi hun havde gået og været bekymret for os hele dagen. Søje! Stedet er vildt lækkert, huset ligger midt i en kæmpe have med terrasser og hængekøjer. Det var skønt endelig at kunne slappe af, og Cúc (den søde værtinde) puslede virkelig om os og var meget interesseret i alt vi havde lavet. Ikke længe efter, havde de lavet kæmpe aftensmad til os; bordet var bare fyldt med forskellige, lækre, vietnamesiske retter. Bla. store tigerrejer og sådan nogle sindssygt lækre indbagte.. ting. Det kunne godt være lidt svært at bestemme, hvad det præcis var man spiste, men hold fast det var lækkert! Vi spiste indtil vi næsten revnede, vi skulle jo smage på det hele. Efter maden så vi på ildfluerne der fløj rundt om træerne i haven og tog et spil 500 på terrassen. Luften var bare så dejlig klar, men stadig meget lun.
Nu er det blevet tid til at sove. En dag fyldt med oplevelser venter i morgen. En ellers meget træls dag kan sagtens ende med noget godt - og mon ikke, at denne dag hurtigt bliver noget, som vi ser tilbage på med et smil? ;-)
Godnat!
28.03.11 - Det flydende marked og HÆNGEKØJER!
29.03.11 - Cykeltur og ENDNU en "naturkatastrofe"??
30.03.11 - Sidste dag på Nhà Hái Den Homestay
31.03.11 - Tilbage til Ho Chi Minh!
01.04.11 - Første april, sidste dag i Vietnam.
03.04.11 - Ho Chi Minh - Bangkok - SAMUI!
- comments