Profile
Blog
Photos
Videos
Trekking i Khao Yai Nationalparken
Meget forsinket blogindlæg, men det vi har oplevet har været så fantastisk, at det simpelthen fortjener sit eget blogindlæg ;-)
Først fik vi undervisning omhandlende nationalparken i almindelighed + hvordan man opfører sig, når man skal derind på trekkingture. Undervisningen foregik på gebrokken engelsk, en junglefyr ved navn Jeap, som simpelthen var så glad og dejlig at høre på, haha. Vi fik så en masse instruktioner i, hvordan vi skulle gøre, hvis en af parkens vilde tigre, bjørne eller elefanter - eller pythonslanger pludselig stod foran os. Efter undervisningen var vi en del, der var rimelig freaked-out omkring det dér med bare at gå ind et sted, hvor man bare kunne blive spist af en tiger, haha.
13. januar - 1. dag i "junglen" : vi stod op, fik igle-strømper på og tog afsted ved 6-tiden. Da vi kørte ind i nationalparken, begyndte gibbonaberne så småt at springe ud bag ved bilen, og vores guide spottede hurtigt en hornbill (kæmpe fugl), som det så tog mig 5 minutter før jeg fik øje på.. nå. Vi blev delt op i 3 grupper, som så hver gik ud i skoven med en ranger og en guide. Vi havde dejlige Jeap, som desværre var lidt FOR glad for træer og planter, så han stoppede ved hver en plante og plabrede løs om alt muligt bark. Ja, og når man går inde i den skov kan man altså ikke se himlen for bare beplantning, så der var rigtig meget at snakke om!! Efter mange kilometers gang havde vi stadig ikke spottet andre dyr end småfugle og gibbonaber, og vi trængte bare til MAD. Vi fik så vores mad ved et udsigtspunkt, hvor man kunne se ud over parken og danne sig et lille billede af, hvor kæmpestor den er. Den er på størrelse med halvdelen af Fyn. Da vi halvskuffede kom tilbage til hotellet fik vi så at vide, at der er ca. 400 elefanter, 10 tigre og endnu færre bjørne.. i HELE parken. Og så var det jo klart nok, at vi ikke rigtig så nogle vilde dyr :-P
14. januar - 2. dag i "junglen" : super fed og meget mere jungleagtig dag!! vi gik i dag i 2 grupper, og denne gang havde vi Bonzai som guide - og han sprang bare rundt og vi fulgte efter. Ruten i dag var langt mere spændende og vi fik set parkens krokodille. At kalde den vild ville være synd, for eftersom der ikke er meget vand/sump tilbage i parken bliver den fodret. Den er dog ikke buret inde, så teknisk set kunne den være over alt! Men den er så altid på samme sted.. og den lå selvfølgelig også og sov, da vi kom. Men det var stadig sejt nok. Endelig nåede vi til Haew Suwat Waterfall, som er vandfaldet hvor Leonardo Dicaprio springer ud i filmen The Beach. Vi fortsatte så ned af en crazy skråning til et andet, mindre vandfald hvor vi fik lov til at springe i og bade. Det var SKØØØNT, for hold da op hvor bliver man klammo af at have kæmpet sig igennem 10 km. jungle i 25 grader! Efter badeturen skulle vi til et udsigtstårn, hvor vi håbede på at spotte nogle dyr, når de ved solnedgang trækker ned mod vandhullet. Men det skete ikke. Men ellers en super fed dag!!
15. januar - overraskelsesdag og sidste dag i Khao Yai: kl. 09 startede dagen med, at vi blev delt ind i 4 grupper, jeg kom på hold med Alexandra, Jesper og Maja, og så gik det egentlig bare ud på at vi skulle gå rundt til 4 forskellige aktiviteter og samle point osv. Første aktivitet var at skære et landskab/tema ud af grøntsager.. og man må sige, at det blev ret vellykket! Anden aktivitet gik ud på at score point inden for forskellige sportsgrene, hvilket vi så åbenbart også var ret gode til. Tredje aktivitet gik ud på at vælge en kendt melodi og skrive en sang, som selvfølgelig omhandlede Thailand og vores ophold. Alexandra spillede guitar, så det endte også med at blive rigtig fedt! Sidste aktivitet var en cykeltur på ca. 15 km. hvor vi skulle finde forskellige poster og svare på spørgsmål.. da vi langt om længe havde fået kæmpet os igennem det hele, var klokken 18. Om aftenen blev der pyntet op til stor afskedsfest med dj, karaoke og discolys og det hele! Menuen stod på helstegt pattegris, som havde hængt på et spyd og stegt hele dagen - SÅÅÅÅ lækkert, efter al den ris og chili vi var blevet fodret med de sidste mange dage.. efter alle hold havde optrådt med deres sange blev vinderne af dagens konkurrencer udnævnt - og det var så os :p ellers fortsatte natten bare med FEST ;-) Gik i seng kl. 4.
16. januar - Afgang fra Khao Yai - ankomst til Koh Samui:
Klokken 10 tog vi, nogle med flere tømmermænd end andre (thank god for Treo..), afsked med Khao Yai. Vi kørte så et par timer i bus og anbragte et par timer i Bangkok lufthavn. Flyveturen til Samui gik virkelig hurtigt, 45 minutter efter takeoff landede vi i noget man ikke skulle tro var en lufthavn men nærmere en del af Legoland :D Samui Airport har så også vundet flere priser, fordi den samtidig med at være lille og eksotisk betjener vildt mange turister! Da vi trådte ud af flyet var det som at træde ud i en gal hedebølge, her er virkelig 10-15 grader varmere end i Khao Yai. Vi blev så kørt til byen Bophut, hvor Smile House, vores virkelig lækre hotel, ligger. Det var SÅ fedt at få nøglen til vores bungalow og så bare få lov til at flytte ud af kufferten og ind i det, der nu skal være vores hjem. :-) Bophut er et fantastisk sted, hvor hovedgaden som de fleste hoteller og butikker ligger på, ligger lige ned til vandet. Langs hele den ene side af vejen ligger restauranter og barer, hvor man kan sidde helt ud til vandet. På den anden side er et hav af butikker med tøj, smykker og tasker.. der er selvfølgelig proppet med kopivarer, men det er fandeme stadig nogle lækre ting man kan købe!§! Vi elsker det SÅ meget ;-) Der gik heller ikke lang tid, før vi fandt det sted hvor jeg lige nu sidder og skriver, caféen Karma Sutra, hvor der mod bestilling af ét eller andet er gratis internet.
Mange VARME hilsner fra fantastiske Koh Samui.
- comments