Profile
Blog
Photos
Videos
Første dag i Chiang Mai. Efter en lækker morgenmad gik vi ud for at finde en tuktuk til zoologisk have, hvor dagens vigtigste mål var at se PANDAER!!!!! (i hvert fald MIT vigtigste mål, hæhæ) Nå, men det blev heldigvis en super billig fornøjelse at betale entré - 100 baht/20 kr. Og det var tilmed vanvittigt billigt at blive kørt hele vejen ud af byen hvor zoo lå (vi havde godt fået at vide, at det generelt var meget billigere nordpå, men at det var langt under halv pris i forhold til Samui var vi slet ikke forberedt på!)
Som altid var det super hyggeligt at gå rundt i zoo, vi opdagede dog hurtigt at det der med at GÅ rundt i zoo ikke var noget man gjorde.. vi var nærmest de eneste der gik rundt, alle andre blev kørt frem og tilbage mellem dyrene i minibusser? Ikke særlig hyggeligt! Det var også ret hurtigt klart at se, at dyrene i en thailandsk zoologisk have ikke har det nær så fedt som dyrene i en dansk zoo.. det var ikke så galt at dyrene var i firkantede bure med tremmer, men det var da ikke meget galt. De fleste dyr havde et kvadratisk beton-støbt areal med lidt vissen bevoksning i hjørnet.. dog ingen tremmer. Ret sørgeligt. De eneste dyr der bare havde det pissefedt var selvfølgelig pandaerne! De havde til gengæld også alle folks opmærksomhed.. og de var SÅÅÅ SØDE!!! JAJAJAjajaja! Vi var så heldige, at lige da vi blev lukket ind blev der lagt bambus ud forskellige steder i buret, så vi rent faktisk så pandaerne in action.. altså pandaer er jo sindssygt dovne, de laver ikke andet end at æde og sove. Så det var trods alt sjovere at se dem æde ;-) jeg var VILD med det! Nå. Efter at have set pandaerne kæmpede vi os rundt i zoo i lidt tid endnu.. og ja, vi KÆMPEDE os rundt, altså parken er virkelig ikke bygget til at man skal gå rundt, så der var mega lange strækninger op ad bakke, og det var bare så sindssygt varmt. Efter at have shoppet de uundværlige pandasouvenirs tog vi en tuktuk tilbage til midtbyen, også kaldet den gamle bydel. Her fandt vi en bix med en super sød dame der kunne arrangere og planlægge alle de ture og ting vi ville opleve - planen blev således:
Søndag d. 27.03: Elefantpassere for en dag (Mahout) - 1 elefant pr. person. Inkl. mad.
Mandag d. 28.03 - tirsdag d. 01.03: Trekking i bjergene nord for Chiang Mai, besøg og overnatning ved stammefolk (longneck) inkl. elefantridning og riverrafting. Inkl. mad.
Onsdag d. 02.03: tur til Tiger Kingdom (entré ikke inkluderet)
Torsdag d. 03.03: Jungle Flight (Canopy-svævebane-ting i trætoppene) inkl. mad
Aftenen torsdag d. 03.03: 1. klasses natbus til Bangkok - inkl. mad.
ALT dette fik vi for...... hold fast..... 5230 baht. Altså 1000 kr. OH MY GOD! Så kan man altså ikke andet end at elske Chiang Mai, vel?
Efter planlægning tog vi på tempelsightseeing i Chiang Mai. Maja var vores kortfører og guide, og vi kom rundt til byens bemærkelsesværdige templer.. især det sidste vi så var spændende, det var en eller anden form for kæmpestor ruin.. de andre lignede mere eller mindre bare hinanden.. og alle de andre templer vi har set. Masser af guld, glamour, drager og guldbuddhaer. Turen endte med at tage et par timer, og ved 6-7 tiden gik vi tilbage mod hotellet. Og så kan jeg desværre ikke huske så meget mere, for så gik det pludselig sindssygt skævt for mig. Det sidste jeg kan huske er, at jeg ikke kunne magte NOGET som helst.. kan huske at mit hoved gik helt i baglås og jeg kunne kun fokusere på, at jeg ikke kunne overskue noget. Så begyndte jeg at tude og så måtte de andre støtte mig, fordi jeg ikke kunne gå lige.. resten har jeg fået fortalt af de andre:
Da vi kommer hen til vores hotel kan de godt se, at der er et eller andet galt, så de tænker at jeg skal ned og ligge. De ligger mig så i min seng, og Anne Sofie som jeg sov på værelse med ligger sig i sengen ved siden af og læser i sin bog. 10 min. efter kigger hun over på mig og opdager, at jeg er fuldstændig våd af sved og det ser virkelig unormalt ud, så hun går hen og prøver at komme i kontakt med mig. Da hun, efter at have rusket i mig, opdager, at jeg ikke er ved bevidsthed får hun fat på de andre, som naturligvis også går i panik.. de får så fat på nogle fra hotellet og pludselig går min krop fuldstændig i krampe. Der kommer så nogle andre random gæster fra hotellet ind og alle prøver at hjælpe og finde ud af hvad de kan gøre, men jeg er ikke til at komme i kontakt med og min krop er fortsat i krampe. Jeg får så en spiseske sat i munden for ikke at bide mig i tungen, og der bliver ringet efter en ambulance.
Det er så heldigvis sådan, at jeg, 5. min. før ambulancen ankommer, begynder at vågne. Og det var det mærkeligste jeg nogensinde har prøvet! Anede ikke hvor jeg var eller NOGET som helst, fattede minus, alt var sløret og alle stemmer var blurry.. kunne mærke at der var nogen der pressede mig i håndfladerne, og efterhånden som jeg begynder at kunne ane loftet af hotelværelset, begynder jeg at kunne reagere på de ting de siger til mig.. lidt efter da ambulancefolkene ankommer, er jeg så i stand til at overbevise dem om, at jeg er OK og at jeg bare skal have sukker NU!Til sidst lykkes det så at overbevise dem om at jeg ikke skal med på hospitalet.. Altså ARGH, klammeste oplevelse!!! Har virkelig aldrig i mit liv oplevet et insulinchok og regnede ikke med at det kunne ske, fordi jeg ALTID kan mærke, når mit blodsukker er ved at være lavt. Og der har virkelig aldrig været nogle undtagelser!! Det skræmmer mig så sindssygt, at jeg på det tidspunkt på vej hjem fra templet ikke kunne fatte at jeg havde brug for sukker.. altså jeg kunne godt mærke at den var gal, bare ikke HVAD der var galt? Mega uhyggeligt.. virkelig også en skræmmende oplevelse for de andre. Er dog meget taknemlig og glad for deres hjælp.. hvad skulle jeg dog have gjort uden? :-)
Efter en pose guldbamser, en pakke kiks og en portion fried rice på hotellet var jeg dog klar igen (okay, måske ikke helt, men alligevel) og vi tog til Night Bazaar! Mega fedt, hold da op der er meget at købe. Vel og mærke til en 3.del af prisen i forhold til Samui!!!! Så der blev ikke sparet.. har dog alligevel en følelse af, at der var en masse ting jeg ikke fik købt? Typisk mig og mit ustyrlige shoppegen. ;-)
- comments