Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er nu (07.03) vendt hjem fra min 2. friuge hvor turen gik til Chiang Mai og Bangkok, og jeg har simpelthen oplevet så meget fedt at jeg allerede nu, 3 dage efter hjemkomst, har svært ved at holde styr på hvornår jeg har oplevet hvad! Heldigvis har jeg nu modtaget egen computer hjemmefra, så nu vil jeg VIRKELIG gøre en indsats for at få styr på alle de ting, blogindlæg og billeder, som jeg ikke har kunne poste siden den anden computer brød sammen! Håber I har det godt derhjemme, her kommer den første lille del af historien om min fantastiske friuge! ;-)
Da turen gik til Chiang Mai - DEL 1
Torsdag d. 24. februar: Kl. 12.00, efter vi havde afsluttet vores undervisningsforløb i projektstyring og teambuilding, blev vi (Maiken, Maja, Anne Sofie og jeg) hentet af en taxa ved Smile House for at blive kørt til færgen mod Surat Thani. Kl. 14. sejlede den lille "færge" fuldstændig proppet med mennesker - heldigvis var vejret godt så vi undgik at det vippede. Da vi knap 1 time senere gik i land blev vi med det samme smidt ind i en lige så proppet bus (uden aircon) mod togstationen i Surat Thani. Den tur tog os knap 1½ time og omkring kl. 17 stod vi på stationen. Eftersom vores tog til Bangkok først afgik kl. 18:20 havde vi tid til at spise og vi gik hen på det lokale køkken overfor stationen. Værste thairestautant nogensinde!!!
Da vi trådte ind i toget (sovetoget) var vi ret spændte - en følelse der hurtigt blev erstattet med kæmpe skepsis da vi så vognen! Ved egentlig ikke hvorfor, her i Thailand er der ikke så meget at forvente af sådan noget.. altså thaistandarden er jo slet ikke sammenligneligt med noget i Danmark, men altså.. nu hvor vi skulle tilbringe 11 timer i det havde vi jo håbet på det bedste! det viste sig så alligevel, da køjerne blev slået ned, at det var ganske udemærket.. Det var dog enormt irriterende at den blændende halogenpære i midtergangen ikke blev slukket, og der var tilmed skruet lidt for langt ned for temperaturen på aircon'en.
Den tyske familie der steg på senere på aftenen da de fleste andre var gået i seng var også voldsomt irriterende! De kom ind og larmede helt vildt, og jeg fik talt mig frem til at de gentog numrene på deres pladser over 15 gange!!!! "Swanzig.. achtzhen, sechszehn, vierzehn...." x 15!! Hvad gik der galt??? Efter en nat med ikke vanvittig god eller meget søvn vågnede vi ved 6-tiden ved at toget langsomt begyndte at sno sig ind i Bangkok.
Ved 7-tiden ankom vi til hovedbanegården i Bangkok som var betydeligt mindre end hovedbanen i KBH + togene og bygningerne mindede mest af alt om gammelt skrammel fra Østtyskland! 1½ time senere steg vi på toget mod Chiang Mai - og denne gang blev vi lige så negativt overraskede som da vi steg ind i sovetoget. Der var intet i vognene ud over de slidte plastiksæder som vi skulle sidde på i over 12 timer!!! Det var uden tvivl den længste og mest dræbende togtur nogensinde - da vi ankom til Chiang Mai ved 21-tiden var der heller ikke ét eneste sted på kroppen der ikke gjorde ondt! Heldigvis havde vi på vejen i toget haft held med at få booket 2 værelser på et guesthouse i den indre bydel, så vi kunne køre direkte fra stationen hen og stille vores ting. Siri Guesthouse viste sig så oven i købet at være super fint. Efter en portion fried rice fra et lille gadekøkken gik vi i seng. Og det var så slutningen på fredag d. 25. februrar som blev brugt på intet andet end transport!
- comments