NORDØEN

Vi er nu kommet til Nordøen, men I får lige det sidste fra sydøen, hvor jeg slap.

CHRISTCHURCH, 20.-22. januar

Mødtes som sagt med Raphael om aftenen d. 20. januar. Det var meget hyggeligt. Den 21. slappede jeg af, indtil Maj kom omkring 16.30. Så hyggede vi lidt og tog en tur i byen om aftenen. På Base baren (vores hostel) mødte vi Andy og Jay fra Kiwi turen, som vi festede med resten af aftenen på et par andre barer i byen. Maj smuttede vel hjem omkring kl. 2.00 om natten, mens jeg var dum nok til først at hoppe i seng kort før 3.30 om natten. Da vækkeuret ringede kl. 6.30 synes jeg bestemt ikke, det var en særlig god ide. Den 22. kl. 7.20 var der afgang mod Kaikoura endnu engang, hvor vi ankom omkring 11.30. På vejen ind til Kaikoura gjorde vi holdt ved en fur seal colony, hvor vi kom ind på under 1 meters afstand af nogle af sælerne, men ellers ikke noget vi ikke havde set før.

KAIKOURA, 22.-23. januar

Omkring kl. 12.30 begav Maj og mig os ned til indcheckningen for Whale Watching Kaikoura, da vi havde bestilt en hvaltur om eftermiddagen. Da vi kom derned fik vi at vide, at der var en mindre søsyge-risiko, men ikke noget vildt. Men da vi kom ud på havet, var det ligesom at være i tivoli. Båden gyngede helt sindssygt,, og man blev smidt rundt på sæderne. Jeg koncentrerede mig om at fokusere på horisonten, så meget som skumsprøjtene uden for vinduet tillod, men det lykkes stakkels Maj at blive dårlig to gange på turen, så hun var bestemt ikke helt tilfreds med vores udflugt lige i de øjeblikke. Don't drink and sail, Maj. Det fandt vi også ud af i Thailand. Don't drive and drink, Maj. Hun kan vist ikke lide, at jeg driller hende lidt. Men på trods af alt vejret var det en super tur, hvor vi var heldige at se i alt 4 kæmpemæssige sperm whales (kaskelothvaler). Det var flot at se dem ligge i overfladen og puste vand ud, og endnu mere fantastisk var det, når de gjorde klar til at dykke ved først at stikke hovedet ned i vandet, og derefter halefinnen op i vejret. Vi har dog kun fået et enkelt nogenlunde billede, da Majs kamera ikke er særlig pålideligt, og fars æder batterier som en gal. Men det var en flot oplevelse bare at se.

Om aftenen kaprede Maj computeren hele aftenen, da hun endnu ikke havde fået skrevet blog for hele sydøen her på New Zealand, mens jeg hang ud med Jay på vores hotel, som var lidt mere underholdende end Maj, der havde begravet sig i sin egen lille verden.

Dagen efter - d. 23. januar - satte vi kursen mod Picton, som ligger på et af de nordligste punkter på sydøen. Her skulle vi ombord på en færge, som skulle sejle os til nordøen. Det tog en krig - i hvert fald omkring 4 timer, og Maj, Jay og mig var ved at gå amok, men prøvede at fordrive tiden med lidt søvn, øl osv. Vi ville have været rimelig glade, da vi kom frem, hvis det ikke var fordi, der var totalt lortevejr i Wellington.

WELLINGTON, 23.-24. januar

Jay skulle besøge en veninde i to dage i Wellington, så Maj og mig endte med bare at gå i New World supermarket og handle lidt ind og hygge os med pizza og energidrink på værelset, indtil vi gik en tur i baren på Base og fik en enkelt cider. Vi kunne ellers godt have brugt en bytur, men vi må prioritere, hvilke dage vi synes vi har råd til at gå i byen, så vi valgte at springe over denne aften, da vi havde vilde planer om at skydive dagen efter og derfor ikke havde lyst til tømmermænd.

Den 24. januar tog vi videre fra Wellington - uden at have set noget (ikke særlig spændende by) - med kurs mod Taupo, som vi havde glædet os meget til at besøge, da Taupo søen og de omkringliggende vulkaner skulle danne rammerne om vores skydive.

TAUPO, 24.-27. januar

Det var med sommerfugle i maven, at vi ankom til Taupo Skydiving (Freefall centre). Det hjalp ikke på sommerfuglene, at der var en del ventetid, så vi pænt måtte vente nede på jorden, indtil de var klar til at smide os ud fra et fly. Da det endelig blev vores tur, var Maj og mig heldigvis på samme fly, så det var jeg rigtig glad for. Vi blev hurtigt trukket i et ret lækkert outfit, og derefter kom vores tandempartner og introducerede sig for os. Min var super sej. Han snakkede og pjattede helt vildt med mig, og han synes, jeg var ret sjov at have med oppe at skydive, så det var meget heldigt. Da vi sad oppe i flyet, var jeg faktisk slet ikke nervøs mere men glædede mig bare til at springe. At hoppe ud af flyet og være i frit fald mod jorden med super speed var det vildeste og fedeste, jeg nogensinde har prøvet. Lige i starten var det super fedt, men så begyndte jeg at få svært ved at trække vejret pga. vindmodstanden, så var lige ved at gå i panik. Men skydiving fyren havde sagt, at hvis det føltes, som om du ikke kan trække vejret, så åben munden og træk vejret, for det kan du godt. Maj lagde slet ikke mærke til det, men jeg tror også, jeg generelt har lidt svært ved at få vejret, for havde samme problem, da vi skulle svømme ind under et vandfald i Lichtfield, hvor vindmodstanden fra vandfaldet gjorde det svært at trække vejret. Derfor glædede jeg mig lidt til det frie fald var ovre lidt over 60 sekunder efter det startede. Da faldskærmen åbnede sig, var det hele fantastisk igen - på nær meget smerte i ørene, men det lagde man ikke så meget til, fordi udsigten var så fantastisk, og fordi man havde travlt med at fatte, at man svævede så højt over jordoverfladen. Lige efter at faldskærmen havde foldet sig ud, fløj vi ind i en sky. Hvis jeg var bare lidt bange, når man kunne se helt ned til jorden, var skyen ligesom en frygtløs base, da man virkede helt pakket ind, og man ikke kunne se, hvor langt der var ned, så da vi kom ud af skyen, drillede jeg skydive fyren med, om han ikke godt kunne flyve os ind i skyen igen, fordi den ikke var nær så farlig, hvilket han bare grinede rigtig meget af, øv. Men det var jo heller ikke fordi, jeg virkelig gerne ville ind i skyen, for uden for skyen var som sagt den mest fantastiske udsigt nogensinde over Lake Taupo og bjergene, der omgiver søen, helt fantastisk. Kort efter vi havde fået foldet vores faldskærm ud, pegede min skydive fyr hen på en løs faldskærm, som var i frit fald mod jorden. Det var en af de andre danske pigers faldskærm, som ikke havde foldet sig ud, så de var ved at få reservefaldskærmen foldet ud. Det gik alt sammen godt, men hun var godt rystet, da de kom ned på jorden. Da jeg kom ned på jorden, landede mig og "guiden" på numsen, hvilket jeg brokkede mig lidt over, men kun for sjov selvfølgelig. Jeg endte med at sige tak, fordi han havde fået mig ned i et stykke. SÅ FEDT AT SKYDIVE!! Ku slet ikke lade være med at smile bagefter.

Efter skydiving tog Maj og mig en tur ned til Lake Taupo, hvor vi sad på bredden med en energidrink med de syge propper i ørene og prøvede at komme os lidt efter vores skydive. Der var lækkert solskin og en smuk udsigt så alt i alt en skøn dag. Da vi kom tilbage til hostel, fik vi en kold øl i den nedgående sol og en omgang chili con carne ude i haven ved hostel. Om aftenen havde vi overvejet at tage i byen, men jeg havde det faktisk ret skidt efter skydiving, så vi valgte at springe over, da Maj heller ikke var i det vilde festhumør.

Den 25. januar skulle vi have været på en heldagsudflugt, som desværre blev aflyst pga. vejret. Vi kom i stedet på denne heldagstur d. 26., men mere om det senere. I stedet brugte vi d. 25. på at sove til kl. 9.00, hvilket er helt vildt længe i forhold til hvad vi ellers har gjort på denne tur. Derefter blev vi smidt ud af vores hostel, fordi der ikke var plads nok og installeret på et andet. Omkring kl. 11 begav vi os ud på en længere gåtur i Taupoomegnen. Vi fulgte en superflot "walk", som snoede sig igennem et naturskønt område langs Waikato floden. Vores første stop var ved Huka Falls, som er et bredt voldsomt vandfald, der løber nedad Waikato floden - super flot! Efter et photostop ved Huka Falls slog vi os ned i græsset med en picnic bestående af et langt flutes, som blev delt i to, og en ost som også blev delt i to, som vi ellers sad og gnavede af - folk grinede kun lidt af os. Efter frokost begav vi os tilbage til vores andet stop på turen, nemlig nogle hot streams (varme kilder), som løb ud i den kolde flod, hvor det varme vand miksede sig med det kolde flodvand. Her kunne man sidde på nogle sten i vandet og selv bestemme, hvilken temperatur der passede til en - afhængigt af hvor man satte sig. Maj er lidt en pylrerøv på det område, så hun sad længst ude mod floden, mens jeg sad lidt dybere ned og tættere inde på de varme kilder. Vi var dog nødt til at holde os tæt ved floden, da vandet ellers var skoldvarmt. På vej ned fra turen gik vi forbi Taupo Bungy, hvor man springer ud over nogle klipper og bliver dybbet med hovedet i det kolde flodvand, super smuk tur. Tror godt jeg kunne have fundet på det, hvis bungy stedet var åbent. I stedet begav vi os hjemad, hvilket ikke var et minut for sent, da vi blev indhentet af regnen ca. 5 minutter, inden vi kom tilbage til hostel. Vi havde ellers planer om en kold drink ude i solen, men i stedet endte vi med at smide os på nogle sækkestole i tv-loungen og se Euro-trip, mens vi spiste macaroni & cheese, så sundt!

Den 26. januar skulle vi mega tidligt op - surprise surprise! Vi havde nemlig oplevet en midlertidig kortslutning og meldt os til The Tongariro Alpine Crossing, hvilket er en 20 kilometers vandretur henover vulkanske krater og bjergtoppe med det højeste punkt i 1886meters højde. Vi blev hentet omkring 5.40 om morgenen og var fremme omkring kl. 7.30 og færdig med at vandre kort før 14.30. Vi havde indtil 16.30, så Maj og mig var faktisk ret seje, og vi klarede den værste del "the Devil's staircase" i stor stil - læg mærke til navnet, det var ikke spor sjovt - vi klartede fra 1160meters højde til 1886moh, puha! Turbeskrivelsen lyder: "Often described as the best one-day hike in New Zealand, the Tongariro Alpine Crossing provides an opportunity to experience some of the most scenic and active volcanic areas of the park. The track winds up the Mangatepopo Valley to the saddle between Tongariro and Ngauruhow. It climbs to Red Crater (1886m), then drops down to the vivid Emerald Lakes. After passing Blue Lake, the track descends around the northern slope of Tongariro, then descends further in a zig-zag to the Ketetahi Hut. From the hut, the track continues down the mountain through tussock plains, then into the native forest to the end of the track". Det var en superflot udsigt pånær når I den periode, vi var over skyerne. På en klar dag kan man se fra den ene kyst til den anden på New Zealand. Det er også det bjerg/vulkan, der spiller Mordor (Mount doom) i Ringenes Herre triologien. Vi var ret stolte af os selv, da vi havde overlevet de 20 kilometers bjergklatring.

Da vi kom tilbage var vi vildt smadrede, og Maj var nødt til at hente subway, da mit knæ ikke kunne bevæge sig ud af flækken. Vi gik i seng omkring kl. 21.00, da vi var fuldstændig smadrede. Så kedelige er vi nemlig.

Den 27. januar begav vi os videre fra Taupo til Rotorua. På vejen stoppede vi i Waitomo, hvor vi egentlig havde planlagt en overnatning, men det havde Kiwi fået lidt galt i halsen, så vi tilbragte bare en dag i Waitomo og tog derefter videre til Rotorua om aftenen, da vi alligevel fik at vide, at der skete nul og niks i Waitomo. Da vi havde sat kursen mod Waitomo, fik vi valget mellem Black Water Rafting og almindelige cave trips (besøg i grotter). Jeg valgte den sidste mulighed pga. min arm, og Maj gjorde det samme, da hun synes, black water rafting mindede om en blanding mellem tubing, som vi havde prøvet i Thailand, og canyoning, som hun havde prøvet her. Jeg havde ellers vildt lyst til at prøve black water rafting, men vores chauffør mente, jeg havde brug for begge arme for at kunne gennemføre det. Så derfor tog Maj og mig i stedet på besøg i to forskellige underjordiske grotter, som Waitomo er kendt for. I den første var vi bl.a. på bådtur, hvor vi så en hel masse glowworms, hvilket var et helt vildt smukt syn, det lignede en hel fantastisk stjernehimmel - bare under jorden. I den anden grotte så vi en masse flotte drypstensformationer i bl.a. hvide og pink nuancer, hvilket også var flot, men ikke noget jeg ikke har set før. Efter grotterne havde vi et par timer på fri hånd, inden vi blev hentet og kørt til Rotorua. Dem brugte vi på at sole os og spise is.

ROTORUA, 27.-29. januar

I Rotorua sad vi på værelset og drak lidt vin om aftenen, inden vi tog en tur på Lava Bar, som er den bar der tilhører Base, vores hostel. Her mødte vi en fyr ved navn Tom fra vores Kiwi bus, som vi fik et par øl med, inden vi gik halvtidligt i seng, da der ikke skete det vilde den nat.

Dagen efter tog Maj og mig på en halvdagsudflugt til et geo-thermalt område, hvor vi først så en geyser i udbrud og derefter blev kørt til en anden park, hvor vi fik 1½ time på egen hånd til at følge en rute rundt, hvor man så en masse vulkanske levn og aktivitet såsom mudderhuller, kratere og søer i alle mulige nuancer, hvor der steg røg op fra osv. Der lugter helt sygt i den park, ligesom på Island. Faktisk lugter der af og til i hele Rotorua, men det var ikke så slemt, som vi var blevet fortalt.

Vi havde overvejet mudderspa om eftermiddagen men pga. diverse meget irriterede sandfluebid sprang vi over og valgte at gemme det til en anden god gang - et andet sted.

Da vi kom tilbage gik vi i stedet en tur over i en hyggelig nærliggende park for at arbejde lidt på vores tan, som efterhånden ikke er, hvad den har været. Her lå vi og nød solen et par timer, inden vi satte os ud på altanen på vores hostel og nød en flaske vin. Om aftenen delte vi en flaske mere, inden vi begav os mod Basebar, hvor jeg ikke fik lov at komme ind for en meget magtsyg dørmand. Lang historie… Så var vi sure, da det ikke blev til nogen bytur for os den aften, selv om vi lige var i festhumør.

Dagen efter blev vi hentet af Kiwibussen kl. 10.30 og satte kursen mod vores anden sidste destination på New Zealand, nemlig Auckland. På vejen stoppede vi i en lille by, som Peter Jackson, instruktøren bag Ringenes Herre, havde udvalgt til Hobbiton. Her var der bl.a. en statue af Smeargel (Gollum), som vi pjattede lidt med - han så sjov ud i Majs cowboyhat i hvert fald, men han kunne desværre ikke passe mine solbriller.

AUCKLAND, 29. januar - 1. Februar

Vi nåede frem til Auckland ved en 15tiden og gik derefter ned i en nærliggende park og smed os for at nyde det gode vejr. Om aftenen var vi i byen med en dansk fyr, vi havde mødt på Kiwibussen, og en masse andre fra hans hostel, bl.a. fra Sydafrika, Irland, Danmark osv. Fin aften hvor vi blev temmelig fulde, fordi Sydafrikaneren hældte 4 jagerboms på os hver - foruden de flasker vin, vi selv havde med. Den sjoveste episode indtraf, da vi var på vej fra deres hostel, hvor vi sad og drak til en eller anden bar. Her gik Maj med en flaske rødvin på gaden og lignede en dranker - selv om hun godt ved, det er forbudt, altså at drikke på gaden. Så stødte vi pludselig på et par politimænd rundt om et hjørne, som spurgte hende ret højlydt: DO YOU WANT TO GET ARRESTED AND SPENT 7 NIGHTS IN JAIL OR WILL YOU GET RID OF THAT BOTTLE IMMEDIATELY? Så ku det nok være, at Maj hurtigt fik sagt… Here just take it. Haha.

Den 30. januar var vi pænt smadrede efter alt for lidt søvn, så vi tog en tur til Mission Bay og slappede af på stranden indtil engang om eftermiddagen, hvor vi tog hjem. Her tog vi os en lille lur eller prøvede på samme, jeg kunne selvfølgelig ikke sove. Da vi stod op, bandede vi Marcel langt væk. Vi havde ellers aftalt ikke at snakke med ham efter hans stunt nytårsaften, men da han pludselig skrev på New Zealand, om vi ikke ville ud at besøge ham i hans fætters hus i Auckland og have bbq, når vi kom til Auckland, sagde vi, at det kunne være hyggeligt, og at vi ville ankomme d. 29. eller 30. Derefter inviterede han os også til havefest hos hans fætter d. 31. januar, og det sagde vi også ja tak til. Så skrev han, at vi skulle skrive, når vi kom til Auckland, så ville han hente os på hostel i sin fætters jeep. Jeg skrev som lovet til ham, da vi kom til Auckland d. 29., og han skrev flere timer senere, at han lige var udenbys men ville komme til Auckland dagen efter, og at han ville elske at se os. Den 30. hørte vi i bedste Marcel stil ikke en lyd fra ham, selv om vi skrev en sms til ham, om vi skulle lave noget sammen om aftenen. TYPISK. Da vi endelig hørte fra ham om aftenen, var han mega langsom til at lette sin røv ind til byen, og da han endelig dukkede op og fablede om, hvor glad han var for at se os, var jeg virkelig gal på ham. Derfor snakkede vi lidt med ham i Globe Bar, som hører til vores hostel, inden vi tog ham med videre til Margaritas for at mødes med de fyrer, vi havde været i byen med dagen i forvejen. Her festede jeg lidt rundt med de andre, mens Maj og Marcel underholdt hinanden. Til sidst gik jeg videre til en anden bar med nogle af dem, vi var i byen med, og efterlod Maj og Marcel, da jeg absolut ikke havde lyst til at snakke med ham. Så var han pigesur, selv om Maj gav ham skideballe og prøvede at forklare ham, at han selv var ude om det. Men alt i alt en sjov aften, hvor jeg først kom i seng omkring 5.30.

Den sidste hele dag i Auckland i denne omgang brugte vi på at være smadrede. Maj var ude at skoshoppe, mens jeg lå og prøvede at sove UDEN held. Så jeg stod op omkring kl. 14.00 og fik mig noget morgenmad, inden vi begav os en lille tur ud i Auckland for at se på havnefronten, hvor der var en bådehavn, en masse hyggelige cafeer og et tivoli mv. Derefter gik vi hjem og gjorde os tidligt klar til om aftenen. Kl. 19 mødtes vi med Raphael til en omgang hurtig aftensmad, hvorefter jeg hang ud med Raphael et par timer, mens Maj gik tilbage til hostel og slappede af. Senere på aften joinede jeg Maj til noget vin på værelset (igen en ulovlig handling foreslået af Maj selvfølgelig, kunne jeg aldrig finde på), inden vi gik i byen. Maj på Globe Bar, mig på Nomads for mødes med nogle forskellige mennesker, bl.a. de drenge, vi havde været i byen med de to andre aftener samt de 3 hollændere fra nytårsaften og Queenstown, som også var kommet til Auckland, og Raphael selvfølgelig. Gik i seng omkring kl. 3.00 og stod op 5.15. Meget hård weekend!

Kl. 7.00 var der afgang fra Auckland mod Paihia i Bay of Islands området i det nordlige New Zealand. På vejen kørte vi over Auckland Harbour Bridge, hvorfra der også er bungy. Overvejede det et kort øjeblik til, når vi er retur i Auckland, men tror hellere jeg vil vente til en anden god gang.

PAIHIA, 1.-5. februar

Vi var fremme i Paihia omkring 12.30, og der var selvfølgelig møgvejr, regnvejr for første gang i flere måneder. Men siden jeg alligevel kun havde sovet omkring 6 timer på 3 nætter på Auckland, brugte jeg det meste af dagen og aftenen på at hvile mig.

Dagen efter var ikke meget bedre, solen kiggede frem et par enkelte gange, men ellers var der ret overskyet og der blæste en pelikan. Da vi stod op gik vi derfor bare en tur op og kiggede på det lille centrum i Paihia efterfulgt af storindkøb i et supermarked i den anden ende af byen. Om eftermiddagen købte vi en energidrink og sad og drak den nede ved vandet for at fordrive tiden indtil, vi skulle hjem og lave aftensmad og gøre os klar til byen. Ikke lige det vejr man håber på, når man kommer til en strand by, hvor der absolut ikke er andet at lave end at ligge ved stranden og gå i byen. Om aftenen var vi en tur i byen på vores Base hostel, hvor det lykkes mig at blive forlovet, gift og skilt på ca. 5 minutter.

Den 3. august vågnede vi op til skiftende vejr igen og var ikke helt tilfredse med situationen. En "spilddag" engang imellem kan man ikke komme udenom, når man rejser så længe, som vi gør. Vi har hverken energi eller penge til at lave noget vildt hver dag, men to dage i træk var alligevel ret nitten, når der absolut ikke er noget at lave i Paihia andet end at ligge på stranden og gå i byen. Dagen gik med at sidde nede ved vandet og læse i vores bøger og slås med vores trøjer, som vi skiftevis måtte tage af og på alt afhængigt af vejret. Om eftermiddagen begav vi os ud på en ca. 2 timers hikingtur til et lookout, hvor vi havde god udsigt over Paihia, havet og Bay of Islands. Om aftenen var vi kedelige og tilbragte tiden i tv-loungen, da vi havde aftalt IKKE at drikke, inden vi skulle ud at sejle dagen efter.

Den 4. august skulle vi på heldagstur til Bay of Islands - den bedste måde at se det på er fra søsiden. Vi startede omkring kl. 9.15, hvor vejret stadig ikke var helt perfekt. Efter et par timers sejlads rundt i meget smukke omgivelser, blev vejret dog også bedre, og det endte med at blive en super dejlig tur. Især vores lunchstop på en smuk ø, hvor vi sad og nød solen på en græsplæne med smuk udsigt over en bugt- kun forstyrret af Majs irriterende forsøg på at fodre en mase måger, ih altså. Efter frokost sejlede vi ud til noget, der hedder 'Hole in the Rock', hvor man på en dag, hvor bølgerne går knap så højt, kan sejle igennem et hul i en 148m høj klippe. Det kunne vi ikke denne dag pga. der blæste en pelikan, men vi fik i hvert fald set det - et af varetegnene for Bay of Islands. På denne cruise havde vi også mulighed for at svømme med delfiner, men chancen er sådan cirka 50/50. Ifølge New Zealands lovgivning må man nemlig ikke svømme med delfiner, hvis delfinerne har små babyer. Og med mit og Majs held fik vi selvfølgelig ikke lov at svømme med delfinerne, men vi fik til gengæld set en hel masse delfiner og et par babyer. Det var vi selvfølgelig rimelig trætte af, men sådan er det jo. Men det afholder os ikke fra at være sure på flipper, som igen har svigtet os. Til gengæld fik vi på båden mulighed for at prøve noget som hedder boom-netting, hvor vi skal hoppe ud fra båden og ned i et net, som er spændt fast på siden af båden. Her skulle vi så ligge og holde fast, mens båden sejlede med os. Temmelig hårdt at holde sig fast i nettet, mens man fik alle bølgerne i hovedet, men meget sjovt at prøve, selv om det var en lidt kold oplevelse her i NZ - dog ikke så slemt som vi havde regnet med.

Efter bådturen sad vi udenfor på baren på vores hostel og fik en cider og en øl i det dejlige solskinsvejr, som vi langt om længe fik lov at opleve i Paihia.

Den næste dag var vores sidste i Paihia. Her lov vi ved stranden og solede, indtil omkring kl 14.00, hvor vi gik tilbage til hostel for at komme med Kiwibussen på vores sidste tur tilbage til Auckland, hvor vi ankom omkring kl. 19.00.

AUCKLAND, 5.-7. Februar

Der skete ikke det vilde d. 5. om aftenen - udover et smut i biffen og et hurtigt kig i Globe Bar.

Den 6. (i dag) har vi heller ikke nogen spændende planer. Vi har sådan ca. 3 dage for meget her på New Zealand alt i alt, men det var så lidt, at det ikke kunne betale sig at give penge for at ændre flybilletten til Fiji. 1-2 'slapaf' dage ville som sagt heller ikke have gjort det vilde. Problemet var mest, at der var dårligt vejr 2 dage oppe i Bay of Islands, hvor vi ikke kunne foretage os det vilde, samtidig med at vores planer om at tage til Zion Wildlife Garden (the lion man fra animal planet) faldt lidt til jorden, fordi man kun kunne komme derud med egen bil, hvilket vi synes blev lidt for dyrt, samtidig med at det måske ikke var helt sikkert at slippe os løs i en bil i den forkerte side af vejbanen, så dermed havde

Så vi regner med bare at slappe af i dag, kigge lidt rundt i Auckland, måske smide os i en park og sole lidt, sætte os ned til havnefronten og få en øl og MÅSKE tage op i Skytower med flot udsigt over Auckland i aften inden den sidste bytur.

I morgen middag går turen nemlig mod FIJI ISLANDS.