NORTHERN TERRITORY!

Efter vores 20-dages tur i Western Australia ankom vi som sagt til Darwin i Northern Territory, hvor vi havde en enkelt "fridag", inden vi startede på vores 11-dages tur til nationalparkerne i nord og The Red Centre. Turen er rent faktisk sat sammen af 3 forskellige dele: 1) Darwin retur til Litchfield National Park, Kakadu National Park og Mary River. 2) Darwin til Alice Springs. 3) Alice Springs retur til Uluru, Kings Canyon, Kata Tjuta mv. (også kaldet The Rock Tour). Jeg vil forsøge at gøre min beskrivelse af, hvad vi har oplevet, så kort som muligt, så smil….

Inden selve rundrejsen var vi en tur i byen den aften, vi ankom til Darwin, med vores gruppe fra Western Australia. Der var ikke så meget gang i Darwin, som vi havde håbet på, men vi fik nogle lækre drinks (fish bowls med farverige drinks, som vi delte to og to) og var i super godt humør over at have overlevet vores 20-dages tur og være tilbage i civilisationen. Vi blev også positivt overraskede, da vi kom til vores hostel, Cavenagh - som havde stor lækker pool og en ung gæsteliste. Det eneste, vi ikke var helt tilfredse med den aften, var, at det åbenbart er forbudt at drikke på gaden i Australien. Det kunne jeg have sagt mig selv, når man heller ikke må i fx England, men min hjerne var midlertidigt på ferie. Så Maj og mig købte et par til at gå på, da vi skulle til Mitchell St. for at gå i byen med de andre. Vi var ikke mere end lige kommet ud af hostel, før vi fik ballade og blev bedt om at returnere til vores hostel, indtil vi havde drukket ud. Så vi måtte pænt bunde vores drink på rekordtid, da vi allerede var sent på den til at møde de andre. Kauw regel!

Dagen efter startede Maj og mig vores fridag med en gåtur ned til havneområdet i Darwin, hvorefter vi brugte halvdelen af dagen på at besøge en park ved navn Crocodylus, hvor der - som I nok kan gætte - var en masse krokodiller at kigge på. I Vestaustralien havde vi allerede set en del krokodiller i form af de rimeligt fredelige freshies, men i og med at vi ikke havde set salties ude i naturen (endnu), var det sjovt med en tur i parken og se dem i action. Her så vi bl.a. en af dyrepasserne fodre en flok krokodiller ude i en sø, hvor han satte noget kylling på en slags "vaskesnor", som blev firet ud over hovederne på krokodillerne, som skiftes til at hoppe op af vandet for at fange kyllingen på snoren. Det så ret fedt ud. Et andet sted fik vi også lov til at hjælpe med at fodre nogle store salties ved hjælp af noget kylling på en lang slags fiskesnor, som vi sænkede ned til dem og forsøgte at hive ud af munden på dem igen - for at de skulle arbejde lidt for føden. Det var dog lettere sagt end gjort at snyde de ret vilde krokodiller, som kastede sig efter maden. Vi fik at vide, at vi skulle passe lidt på med at falde ud over kanten. De unge krokodiller ville spise os, inden for 5 minutter, mens det ville tage det ældre omkring 10 minutter at slå en helt ihjel, da deres tænder ikke er så skarpe og de derefter river lemmer af ved at vride dem rundt. Rart at vide! Til sidst på turen fik vi også muligheden for at holde en babykrokodille, hvilket vi selvfølgelig benyttede os af. Med mit sædvanlige held med dyr, fik jeg selvfølgelig tæsk af det lille skide møg krokodille, som prøvede at vride sig ud af hænderne på mig og smækkede mig i hovedet med sin hale (gjorde faktisk temmelig ondt). Og selvfølgelig var den from som et lam, da Maj skulle holde den. Typisk! Udover krokodiller så vi også en masse native australian animals (se billeder på face ved lejlighed) på en rundtur i parken, og vi fik lov at kæle for en halvtam kænguru.

Da vi kom tilbage fra parken gik vi en tur forbi Melaleuca (hostel) for at besøge Claire og James og lægge planer for aftenen. Vi aftalte bio og drinks, men da Maj og mig dukkede op i biffen om aftenen, var Claire, James og Aurelien (kokken) fanget på en restaurant, hvor de endnu ikke havde fået deres mad, så Maj og mig tog selv i biffen og aftalte, at vi ville mødes med dem, når vi kom retur til Darwin efter første del af vores 11-dages rundrejse (de havde nemlig planer om at blive i Darwin i en uges tid). Maj og mig var helt vilde med at være i biffen igen, så vi hoppede på en tilfældig film - All About Steve - som vi ikke regnede med kunne være helt dårlig, når Bradley Cooper var i den, men det var den nu alligevel.

Dagen efter startede vores 11-dages rundrejse, og vi skulle som sædvanligt møgtidligt op - vi lider efterhånden af kronisk søvnmangel med et gennemsnit på 3-4 timers søvn pr nat de sidste 2 måneder. Gab!

Dag 1: Vi startede med at sætte kurs mod Litchfield National Park, hvor vi gjorde holdt 3 steder: 1) Ved kæmpemæssige termitbo - både magneticc og cathedral termite mounds, som er karakteristiske for området. 2) Florence Falls, hvor vi havde et lækkert badestop. Højdepunkter var da guiden tog 3 af os med hen til vandfaldet og viste os et lille tricks. Han svømmede ind under vandfaldet og fik os til at dykke under det - en ad gangen. Idet vi dykkede under vandfaldet, greb han fat i vores hånd fra "indersiden" af vandfaldet og trak os ind. Derefter viste han os, hvordan vi skulle klatre op på en kæmpemæssig glat klippe, hvor vi kunne stå bag selve vandfaldet og kigge ud igennem det. Guiden var nærmest nød til at hive mig i armene op på klippen, da jeg havde svært ved at nå "oversiden" af klippen og selv hive mig op. Men da man endelig kom derop var det hele besværet værd - supersmukt at stå på den anden side af vandfaldet og kigge igennem det og ned i vandet, som var totalt regnbuefarvet fra indersiden af vandfaldet. Efter at have stået på klippen, skulle vi selvfølgelig hoppe ned i selve poolen igen. Guiden sagde, at vi skulle være forsigtige med vores spring, da der var sten ca. 2 meter nede. Det var ikke helt betryggende, da vi ikke vidste, hvor langt under vandet vi ville lande, når vi sprang ud. Men jeg talte bare til 3 og tog springet, og det gik nu meget godt. 3) Buley Pools, som var en masse små pools i et vandfald, hvor man kunne vælge sin egen personlige pool at ligge i, mens vandet ligeså stille flød henover en. Lækker.

Efter Litchfield satte vi kurs mod Mary River, hvor det var tid til et sent frokoststop i heden - vi var ved at gå helt til. Puha! Efter frokost var vi på Cruise på Mary River, som har Australiens største koncentration af salties, som vi også fik set live! Det lykkes os at komme ind på ca. 3 meters afstand af de ret så farlige krokodiller, mens de lå og solede sig inde på land. Vi så også nogle stykker ude i havet, som flød forbi meget tæt på båden. En stak pludselig hovedet op ad vandet og åbnede gabet og skræmte nær livet af os. Det hjalp heller ikke, at vores tidligere guide i Vestaustralien godt kunne lide at spille en speciel sang for os med følgende omkvæd: "Come to Australia and you might accidently get killed", hvorefter han navner krokodiller, hajer på Bondi Beach osv. (i think). På vores bådcruise så vi en masse native birdlife inkl. havørne, hvilket var et flot syn, især med solnedgangen i baggrunden.

Alt i alt en rigtig dejlig dag. Eneste skygge i paradiset var vores guide, som var et rigtigt røvhul, som blev ved med at kalde mig "blondie", "goldie lok", "doll", "cheeky" og "princess", hvilket gjorde mig ret gal i skralden. Han begyndte dog at blive lidt mere sød senere på turen, da det gik op for ham, at Maj og mig faktisk godt kunne klare mosten. Vores tidligere guide havde sagt, at jeg var ligesom en rock wallaby- så god som jeg var til at klatre, og at jeg klarede camping med bravour, selv om jeg ikke er specielt vild med camping i det hele taget. Det så vores nye guide også, og da jeg senere greb nøglerne til bussen, som han smed over ret lang af sted på nogle klipper, sagde han også: "Louise, you continue to surprise and amaze me", men hvis man kender ham ret, var det nok bare endnu en dårlig og sarkastisk kommentar fra hans side. Det eneste rigtig positive, man kan sige om ham, er, at han engang imellem formår at være ret sjov. På et tidspunkt spurgte han i mikrofonen, hvornår vi gerne ville op dagen efter. Jeg råbte kl. 10.00, mens andre råbte kl. 6.00 eller tidligere. Så sagde guiden, at vi skulle op kl. 4.00 med det resultat, at jeg lod som om, at jeg slog ham med min hjertepude fra det sæde, hvor vi sad bad førersædet. Det var ikke meningen, at han skulle opdage det, men han så det desværre i bakspejlet og sagde over mikrofonen, "Louise, don't give me a heartattack", hvilket var ret sjovt, da det har dobbelt betydning, "heartattack" i den oprindelige betydning, fordi jeg giver ham et chok ved at slå ham, men også fordi attack betyder angreb, og jeg angreb ham med et hjerte. Jeg brugte selv vitsen på en anden fyr et par dage senere, som drillede Maj og mig, og som derfor fortjente at blive slået med en pude, og han synes, det var ret sjovt.

Dag 2: Her gik turen til Kakadu National Park, hvilket også var meget flot at se, selv om det måske ikke var helt så spændende i kølvandet på Vestaustralien, da de to steder mindede lidt om hinanden. Inden vi kom så langt, lykkedes det dog mig at blive mere eller mere låst inde på et toilet, og jeg var nødt til at få en til at sparke lidt på døren for at få den til at gi sig. Havde nu heller ikke lyst til at blive efterladt in the middle of nowhere.

Dagens udflugt indeholdt 3 forskellige stops: 1) Nourlangie Rock - som er et aboriginal art site - et af de største i Australien. Her gik vi rundt og så forskellige aboriginal paintings, hvorefter vi gik til toppen af et udsigtspunkt og nød den smukke udsigt over en del af Kakadu National Park. 2) Efter frokost fortsatte vi til Makuk Gorge også kaldet Barramundi Gorge, hvor vi var ude at bade en lille tur - dagens højdepunkt er badestop og isstop - way way too hot here! Maj og mig er blevet lidt vilde med nogle is, der hedder "Life savers", hvilket de i sandhed er. 3) Kakadu Visitor Centre, hvor vi fik vores længe ventede is, og hvor vi så et skilt, hvorpå der stod, at der det kunne hænde, at vilde heste kom helt op til museet. Vi var dog lidt skuffede over, at vi ikke fik chancen for at se vilde heste, snyd. I bussen bagefter forsøgte jeg at tvinge Maj til at læse Lonely Planet. Det er hun ikke særlig vild med. Hun regner med, at jeg bare skal holde styr på alle vores ferieplaner, men hun kan godt tro nej, kan hun. Haha.

Dag 3: Vi startede dagen med en smuk bådtur til Twin Falls og noget af en klatretur - det har vi jo aldrig prøvet før. Derefter var vi ude på den syge 4wheel drive - totalt bumby - ved at falde ned af sædet. Denne tur tog os til Jim Jim Falls efter en hike, som gjorde, at vi bestemt havde brug for et afkølende badestop. Turen ville have været superflot, hvis der altså havde været vand i de to vandfald, hvilket der desværre ikke er på denne årstid - vi er i den allersidste del af "the dry" - som er den tørre periode her i Australien. Det er næsten umuligt at ramme Twin Falls og Jim Jim Falls på den rigtige årstid, da de er lukket fra midten af november til engang i maj/juni næste år. Derefter er vandfaldene flotte i et par måneder måske, inden de tørre helt ud i "the dry" og bliver lukket i "the wet". Vi var i det mindste heldige, at de ikke var helt lukkede.

Efter Kakadu gik turen tilbage til Darwin, hvor vi fik et par gode overraskelser: Room upgrade (eget værelse i stedet for dorm) og gratis aftensmad på Hotel Vic. Om aftenen var vi igen ude at få drinks med Claire, James og Aurelien (elsker bare at være i byen med to par, fantastisk).

Dag 4: Næste etape af vores 11-dages tur strækker sig som sagt fra Darwin til Alice Springs, en tur på over 1500 km. Dette indebærer også, at det meste af turen er transport, men i modsætning til fx Greyhound osv., gør Adventure Tours i det mindste stop ved nogle interessante steder på vejen, så man får en bedre tur ud af det. Altså ankom vi til Katherine Gorge om eftermiddagen, som er et meget kendt sted her Northern Territory. Efter picnic i en nærliggende park fik vi ca. 4 timer på egen hånd ved Katherine Gorge. Nogle tog ud at sejle i kano, mens mig og Maj bare tog ned til floden og badede og solede os på badebroen, inden vi tog ud på en 45 minutters bjergbestigningstur til toppen af klippen for at nyde den smukke udsigter over kløften, floden og det omkringliggende landskab - super smukt! Efter endnu en badetur gik vi tilbage til Katherine Gorge Visitor Centre, hvor vi sad ude på terrassen og forkælede os selv med kold Cola og is - elsker Twister.

I løbet af dagen havde vi set en del bush fires i området. Guiden troede først, at det var "control burning", hvor rangerne (parkpasserne) intentionelt sætter ild til nogle af områderne for at komme af med det naturlige brændstof, som findes i vegetationen, og dermed forsøge at undgå bush fires, som kommer ud af kontrol. Senere på dagen havde ilden spredt sig i kæder på flere kilometer med det resultat, at området var karakteriseret af sorte afbrændte landområder og luften fyldt med røg. Da vi kørte forbi om aftenen, var der rimelig gang i flammerne, som lyste op i mørket, og brandvæsenet havde stadig ikke helt kontrol over ilden. Vi var ikke helt trygge ved, at vores permanent campsite lå lige i nærheden, men vores guide forsikrede os om, at de ved hjælp af en kontrolbrand havde sikret vores campsite, så der ikke var mere brændbart materiale i nærheden, som flammerne kunne fange. Vores guide forhørte sig herefter lidt om, hvad der var sket, og det vidste sig, at det ikke var "control burning" men i stedet en mand, som havde været ude med en myrebrænder, som var kommet til at antænde ilden med en stråle fra brænderen - eller noget i den stil. Guiden sagde, at han helt sikkert ender i retten for uagtsom ildpåsættelse eller noget i den stil. Han er faktisk en rigtig dum mand. Vi fik nemlig at vide, at ilden havde bredt sig så hurtigt, at mange små kænguru'er ikke havde kunnet nå at flygte, så de var blevet ofre for flammerne. Synd for de stakkels små kænguru'er! Vores guide var rigtig træls. Han blev ved med at grine af, at "Skipper" bare kunne have hoppet noget hurtigere og sige "Bye bye Skipper". Dumme dumme guide.

Dag 5: Lang køredag. Første stop var Mataranka thermal pools, hvor vi fik en times pause i nogle varme kilde, hvor vi nød at pjaske lidt rundt. På turen hen til kilderne gik vi på en smal sti under nogle høje palmer, som var fyldt med "flying foxes" (flyvende ræve), hvilket var rigtig sjovt at se. De stank dog til gengæld også virkelig voldsomt, så det var knap så svært at løsrive sig, da vi skulle videre, selv om vandet var ret lækkert. Andet stop var ved middagstid ved Daly Waters Pub - en kendt outback pub, hvor folk efterlader souvenirs i form af trusser, bh'er, t-shirt, caps osv. som tegn på, at de har været forbi. Her grillede vi burgere og ladede op til resten af dagens bustur. Om aftenen stod den på kortspil, bål og marshmellow på vores permanent campsite med et par andre danskere.

Dag 6: Endnu en lang køredag. Denne 3-dages tur fra Darwin til Alice går mere end noget andet ud på at komme fra A til B. Det betyder, at sightseeing er nedprioriteret, da der kun er få sights af betydning på den 1500km lange strækning. Det er altså derfor, at I sikkert har fået indtrykket af, at der ikke ligefrem har været vildt gang i os disse 3 dage. Det mest ophidsende denne dag var et stop ved Devil's Marbles, som er et kendt naturfænomen hernede i form af nogle særprægede klipperformationer, som vi fik klatret lidt rundt på (se billeder på facebook). Bl.a. skulle vi på et tidspunkt op og stå mellem to klipper, som guiden hjalp os op på. Den første af drengene og den første af pigerne var helt umulige. Drengen kom slet ikke rigtigt op, og pigen tog en evighed. Så blev det min tur, og da jeg stod der i løbet af få sekunder, var guiden helt overrasket og sagde, at jeg vist var noget af en monkey. Jeg går ud fra, at det var en kompliment, men jeg var nu ikke helt tilfreds med at blive sammenlignet med en abe. Efter klatreturen, så vi - senere på dagen - også en repræsentant for Australiens største ørnerace, som måske hedder "Wedged tailed eagle", en gigantisk kænguru og en spøjs nomadefyr med to kameler spændt for en bil - som havde vandret rundt i de forskellige delstater i Australien i de sidste 6-7 når. Om aftenen ankom vi til Alice Springs, hvor den høje criminal record gør, at det ikke er sikker at færdes ude efter mørkets frembrud. Så nogle søde og artige piger som Maj og mig blev selvfølgelig pænt hjemme på hostel og skrev til vores mor og far. Haha.

Dag 7: ENDELIG EN FRIDAG! Jubiiiiiiiiiiiiii. Hvor glad jeg end er for alle de fede oplevelser vi får, var jeg også total lykkelig over at have en fridag. På en almindelig dag kan vi fx nå at flyve 2 timer i privatfly,1 times hiking over klipper, bade i en smuk gorge og være på vej til næste stop kl. 10-11 om formiddagen. Det føles nogle gange som om kl. er mindst 2-3 om eftermiddagen selv om det ikke engang er middag, fordi vi flere gange har været oppe siden kl 4 om natten. Så vi tog den stille og roligt, forsøgte at sove længe (uden held), shoppede lidt rundt i Todd Mall, læste Twilight, legede på internet og ladede op til vores 4-dages Rock Tour dagen efter.

Dag 8: Dag 8-11 var den del af turen, vi havde glædet os mest til - the highlight. Dagen startede dog ikke ligeså perfekt, som resten af turen ellers viste sig at være. Vi skulle mødes med vores nye guide og gruppe på vores hostel kl. 6.00, så Maj og mig havde sat alarmen til klokken 5. Da jeg hurtigt har gjort mig klar til badeværelset, vil jeg tænde lyset i 3 minutter for lige at pakke de sidste ting og være sikker på, at jeg har det hele. Da jeg tænder lyset, flipper en eller anden fyr helt ud og går op og slukker. Da han er gået hen til sin seng igen, tænder jeg igen. Så slukker han igen. Så tænder jeg, og så begynder han pludselig at gå patruljere foran stikkontakten, så jeg ikke kan komme i nærheden af den. Da vi efterhånden er ved at være lidt sent på den, bliver jeg rimelig hys, mens Maj gemmer sig som en værre kujon på badeværelset. Jeg forklarer til fyren, at vi ligesom ham har betalt for at bo der, og det ikke er vores skyld, at vores tur starten så tidligt. Så er han mega provokerende, men vil stadig ikke flytte sig en tomme. Så ender Maj og mig med at blive smidt ud på gangen med alle vores ting, hvor vi så kan stå og spærre gangen og pakke derude. Jeg får heller ikke skiftet tøj, så jeg var nødt til at beholde den kjole på, som jeg har fundet øverst i backpack'en, da jeg skulle på badeværelset og gøre mig klar om morgenen - min gå-i-byen-kjole med palietter, som jeg pga. de idioter endte med at have på ud til Ayer's Rock, Uluru. Nar! Da vi kom ned til receptionen for at checke-ud forklarede jeg situationen til receptionisten, og hun var klar til at tage sine nøgle og gå op og skælde ham fyren ud, men jeg sagde, at det var lige meget, for vi var alligevel halvvejs ude af døren. Jeg håber, at vi bliver mere heldige med vores næste værelseskammerater.Da jeg fortalte historien til vores gruppe, inkl. guide, et par aftener senere, var de helt flade af grin. De synes, det var hysterisk sjovt, at ham fyren kunne finde på at opføre sig sådan.

Men af sted på tur kom vi da, og vi har haft en helt fantastisk 4-dages "Rock Tour". Dette hænger bl.a. sammen med, at vi har en ret god gruppe, samtidig med at guiden er super flink og underholdende - selv om han synes, det var sjovt at kalde mig Paris Hilton, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med. Mest af alt var det dog fordi de "seværdigheder", vi så, var nogle af Australiens største "ikoner". Vi startede dagen med at køre fra Alice Springs til Outback Camel Farm, hvor vi fik os en velfortjent buspause og et kig på nogle kameler, surprise surprise. Derefter fortsatte vi turen til Kata Tjuta (The Olgas), som er en af de 3 storeseværdigheder/naturoplevelser på "The Rock Tour". Kata Tjuta er nogle usædvanlige klippeformationer, der beskrives som: "Kata Tjuta is a Pitjantjatjara (aboriginal) word meaning 'many heads'. The 36 steep-sided domes of Kata Tjuta lie about 32 kilometres west of Uluru." Ude ved Kata Tjuta gik vi ca. halvdelen af den tur, der hedder "Valley of the Winds", som er en ret fin gåtur blandt klippeformationerne, hvor man også får nogle flotte udsigter. Vi kunne dog ikke gå hele turen, da den var lukket pga. stegende hede og risikoen for hedeslag og dehydrering, men vi fik alligevel et rigtig godt indtryk af Kata Tjuta, hvilket kun blev forstærket af de efterfølgende photostops på turen videre til Uluru, hvor vi så Kata Tjuta på afsted. Vi nåede frem til Uluru til solnedgang, som vi nød til et par glas champagne, hvilket bestemt ikke var til at klage over. Lidt svært at beskrive, men en super god oplevelse, noget man virkelig forbinder med at være downunder.

Dag 9: Dagen startede kl. 4.00, hvor vi skulle op for at nå solopgang ved Uluru, hvilket var endnu en magisk oplevelse - som vi fik fra et helt nyt "sunrise site", som først er åbnet for ca. 1½ uge siden. Herefter havde vi valget mellem at bestige Uluru eller gå base walk. Jeg skulle selvfølgelig - som den eneste - være ambitiøs eller dum nok til at ville begge ting, hvilket jeg er glad for, at jeg gjorde, selv om jeg var totalt smadret resten af dagen. Klatreturen op ad Uluru er noget af udfordring, super stejl og glat. På det meste af turen er der dog sat jernkæder op, som man kan gribe fat i for at trække sig op eller gribe fat i, hvis man er ved at falde. Turen er delt op i 2 forskellige etaper. Den første går helt op til en af spidserne på Uluru, hvor man kan sidde på et flat plateau, holde pause og få nogle flotte udsigtsbilleder. Derefter kan man gå videre over nogle flere toppe og nogle flade områder på stenen, men jeg valgte kun at tage til første base, da jeg også ville nå base walk. Maj gik med et lille stykke op ad Uluru, og var så sød at sidde og vente på mig, mens jeg begav mig op til toppen. Jeg tænkte, at jeg aldrig kommer til Uluru igen, så jeg var nødt til at bestige klippen - bare for at have prøvet det - på trods af at de lokale aboriginals ikke er glade for det, da Uluru er et helligt sted, og på trods af at guiden advarede imod det, da der dør ca. 3 personer hvert år i forsøget på at bestige den glatte, stejle sten. Men jeg klarede klatreturen, og overlevede derefter den 10km. og 2 timers lange gåtur i stegende hede rundt om Uluru (base walk), hvilket dog lige var over grænsen efter sådan en hård klatretur.

Ved frokosttid tog vi tilbage til lejren, og efter frokost var vi et smut i poolen eller dvs. ca. 5 smut i poolen. Det startede med, at Maj stod helt henne ved kanten af poolen, mens jeg var ved at tage billeder af hende, da en af fyrene var gruppen var så sød at skubbe hende i. Derefter kom turen til mig, og jeg blev skubbet i med shorts, solbriller, halskæde, øreringe osv., hvilket udløste af ret vild vandkamp mellem mig og ham fyren, som alt i alt gjorde, at vi begge blev dukket under vand en del gange og faldt i poolen flere gange. Heldigvis fik jeg ram på ham til sidst, hvor jeg fik ham skubbet i med t-shirt og hele molevitten. Så kan han lære det.

Efter frokost havde vi en ret lang køretur til Kings Canyon, hvor vi dog holdt nogle gode stop ind i mellem, så turen ikke føltes så lang. Bl.a. stoppede vi på en bakketop, hvor vi havde udsigt over et kæmpe meteorkrater. Det absolut fedeste på turen var, da Maj og mig var så heldige at se vilde heste for første gang siden vores ankomst til Australien, noget vi begge to har drømt om. Da vi først så dem krydse vejen, lå Maj og sov, så da jeg vidste, at det også var hendes drøm at se dem, skyndte jeg mig - for at vække hende - at smide min hjertepude lige i maven på hende i samme bevægelse, som jeg forsøgte at finde kameraet frem. Vores guide forsøgte at jagte dem off-road i vores 4wheel drive, og vi fik da nogle flotte glimt af dem, men de var hurtigt forsvundet igen. Han lovede os dog, at der var en stor chance for, at vi ville se flere vilde heste dagen efter. Da vi kom frem til Kings Canyon stod den på endnu en badetur, inden vi lavede mad over bålet og sad og hyggede os rundt om det med et par cider. Mens bålet stadig var tændt, lagde vi os ned i vores swags (australske soveposer med indbygget madrasser), hvor vi lå og nød den flotte stjernehimmel - helt utrolig smuk her i Australien. Vi var ikke helt trygge ved situationen med at sove udenfor, da der er temmelig mange giftige slanger og andre kryd her i Red Centre, men vi endte med at sove fredeligt gennem hele natten og vågne op til resten af gløderne på bålet.

Dag 10: Endnu en tidlig start, da vi skulle op og udforske Kings Canyon, inden der blev alt for varmt, selv om der alligevel er mere eller mindre stegende hedt fra kl. 6 om morgenen. Kings Canyon var en utrolig smuk "bjergkæde", når man lige havde overlevet den lidt lange klatretur op til toppen. Vi brugte nogle timer på at gå en cirkeltur langs bjergkæden, mens vi tog en masse billeder og nød de utroligt flotte udsiger over selve bjergkæden og det omkringliggende landskab.

Efter Kings Canyon stod den igen på frokost og pool på vores nye camp site, inden vi begav os ud i noget vildt 4wheel drive over Australiens anden smukkeste rute (næstefter Great Ocean Road). Guiden sagde, at vi var nogle af de sidste, der ville få den oplevelse, da grusvejen snart vil blive asfalteret og turbusserne til Uluru fra Alice Springs derefter vil begynde at tage denne "genvej", hvilket utvivlsomt vil formindske noget af naturoplevelse og "the scenic drive". Vel på vej så vi pludselig flere vilde heste, som vi fik chancen for at komme lidt tættere på - vildt fedt! A dream come true !! Da vi kom frem til vores camp site i Glen Helen, fik vi hver uddelt en tube (ring af bildæk) af vores guide, som vi kunne pjaske rundt på i vandhullet nær vores camp site indtil solnedgang, hvor vi tog til et sted, hvor vi kunne se rock wallabies, der bliver aktive i skumringen. Maj og mig synes, det er for dårligt, at australierne ikke opdrager deres wallabies og kænguru'er til at hoppe rundt med kolde øl i pungen til tørstige og varme turister. Efter vores wildlife stop gik vi en tur på bar efterfulgt af endnu en aften i swags under stjernerne.

Dag 11: Den oprindelige plan var, at vi skulle have set et sted ved navn "palm valley", men det ville involvere en masse kørsel og en gåtur, og da vi alle sammen var mere i badehumør, fandt guiden på en endnu bedre spontan plan.Han tog os med til et stort vandhul ved navn "Ellery Creek", hvor vi kunne pjaske rundt på vores baderinge og svømme over til en nærliggende strand, hvor vi skiftevis lå og solede os og tog en dukkert, når det blev for varmt. Derefter gik turen til "Simpson's Gap", som er et af de kendte stop, hvis man rigtigt vil nyde the West MacDonnald ranches, som er en "bjergkæde", der løber tværs gennem the red centre. Stien ned til Simpson's gap førte os ned til en lille åbning ved et vandhul, hvilket var super smukt. Vi havde fået besked på, at man ikke måtte bade i vandet, men det havde Raphael (en schweizer) ikke lige opfattet, så han forsøgte at smide mig i vandhullet - en plan jeg hurtigt fik forplumret.Efter at vi havde spist frokost ved Simpson's gap gik turen de sidste få km til Alice springs, hvor vi var ude at spise med gruppen om aftenen for at markere vores sidste dag på rundrejsen. Maj og mig havde også aftalt at mødes med Claire fra vores sidste tur på pubben, og det var rigtig hyggeligt at se hende igen.