Profile
Blog
Photos
Videos
Køreteknisk kursus - Dag 2
Puhha! Jeg skal ærligt indrømme, jeg vågnede flere gange på mit luksus enmandsværelse i nat, jeg var så sikker på, det bare var et spørgsmål om tid, før Daniel og tyve store rambo-mænd ville stå og råbe noget a la, "Vi ses i havnen om ti minutter!!" Dette skete heldigvis ikke, så jeg var fuldstædig frisk, da jeg vågnede kl.6.30, hvorefter den stod på lækker morgenmad i restauranten på Den Kommunale Højskole i Grenaa.
Vi fortsatte dernæst til Ring Djursland, hvor vi skulle lave en test ved hjælp af nettet, her havde man gode muligheder for at se de "vigtigste" færdselsregler i landene som er aktuelle for vores vedkomne.
Hvis nogen er i tvivl, så kan jeg fortælle, at vejret i dag var forfærdeligt! Det fandt vi især ud af, da vi skulle ud og lære, hvordan snekæder skal sættes på, for dælen da hvor var det bare koldt! Da vi så senere skulle hjælpe hinanden med at komme op af grøften og dermed rode rundt nede på asfalten for at fastgøre rebet, blev det først rigtig koldt - og vådt. Men kære medtrafikanter, hvis I en dag sidder fast eller skal have hjælp med snekæderne, så skal I bare ringe, og jeg klarer det!
Dagen sluttede med, at vi hver især fik overrakt et bevis, hvor resultatet for alles vedkomne havde været tilfredsstillende, så nu er den ene halvdel af Team Benns' guideteam klar til at indtage Alperne eller bjergene i Norden. Dette kursus har helt klart givet os en super baggrund for kørsel i glatføre, så endnu et super initiativ fra Team Benns!
Nu er der jo så kun 18 dage til at vi alle mødes i Slettestrand igen, og jeg glæder mig sehr viel!
Ciao!
-Maria
- comments