Profile
Blog
Photos
Videos
Minischweiz, chokolade, "bjergbestigning" og gensyn med Bahia Blanca :D
San Carlos De Bariloche, Argentina
Efter Mendozas bagende sol, gik turen 1500 km sydpaa til den lille by El Bolson, hvor jeg for forste gang skulle sove helt alene paa et hostel i tre dage. Det var utrolig, hvor anderledes Andesbjergene var I El Bolson (og Bariloche) i forhold til Mendoza. Her var det gront, gront, gront med store soer og og fantastisk klart vand.
I El Bolson tog jeg paa en vandretur, der efter planen gik forbi et panorama sted, hvor man havde den flotteste udsigt over floden Rió Azul (Blaa flod), et indianerhoved i sten og et vandfald. En tur paa ca. 20 km. Saa jeg pakkede tasken med vand og mad og begav mig saa afsted. Men ikke overraskende oversaa jeg et skilt paa vejen, og undrede mig da godtnok over, at der gik saa lang tid for der kom en vej, hvor jeg kunne dreje. Forst da jeg krydsede Rió Azul, gik det op for mig at jeg var kommet paa afveje - en omvej, der betod ca. 13 km ekstra. Saa da jeg endelig kom tilbage til EL Bolson 8,5 time senere, havde jeg lidt ondt af mig selv. Saa der var ikke andet at gore end at smutte hen i den nearmeste isforretning og kobe 1/4 kilo is :D
Efter El Bolson tog jeg 120 km nordpaa igen til byen Bariloche, hvor jeg igen boede hos familie (Pablo og Maria Luz og datteren Ague (ca. 26)) + Maria Luz` mor. Ague var super sod til at vise mig rundt og tog mig med paa arbejde et par timer den dag jeg kom, hvilket var rigtig speandende. Byen Bariloche daekker det samme areal som Mendoza, men antallet af beboere er 8 gange mindre, hvilket er et resultat af, at husene er meget store. Omraaedet bliver kaldt for Minischweiz og med god grund. Husene er sa flotte og naturen er fantastisk. Store gronne bjerge og i dalene de mest fantastiske og klare soeer. Det var virkeligt et smukt sted, hvor . Om vinteren er Bariloche et vigtigt skisportssted, og allerede nu hed det lange bukser og windbreaker. Men det var fantastisk at blive kolet lidt ned, og naar nu Bariloche er den by i verden, der har flest chokoladebutikker pr. indbygger saa var kulden en god undskyldning for at gaa paa besog i chokoladebutikker og faa smagsprover paa de nogle af de 1000 forskellige smagsvarianter de har :)
I Bariloche begav jeg mig ud paa at bestige "bjerget" Cerro Otto, der er ca. 700-800 meter hojt. Pablo havde godt nok sagt til mig, at det var meget stejlt nogle steder, men det kunne da ikke vaere saa slemt. Paa vejen derop modtes jeg heldigvis med en pige fra sydkorea - og vi blev hurtigt enige om, at havde vi ikke haft hinanden, var ingen af os kommet op til toppen. Vi gik under en gondol lift hele vejen, saa da vi kom derop folte vi os helt beromte, fordi folk i liften havde set vores kamp op mod toppen. "Hey, it was you who climed up"! "wow, that looked really tough" osv. Saa vi fik mange bekendtskaber der :)
Om sondagen tog hele familien med mig ud paa Cirquito Chico, hvor vi saa den de smukkeste bjerge og soer. Derudover saa vi ogsaa orange traer (Los Arayanes), da Bariloche er det eneste sted i hele verden, hvor de groer.
Herefter gik turen igen til Bahiá Blanca, hvor jeg tilbragte en uge sammen med Estela, Walter og tvillingerne. Det har vaeret en stille og rolig uge, hvor jeg har vaeret med Estela paa arbjede, leget med bornene, laert at lave lidt mere argentinsk mad og kommet til at love en dame paa 73 aar, at jeg vil skrive et brev til hende, naar jeg kommer tilbage til Danmark - for hun ville saa gerne have e veninde i Danmark.. :) Nu er jeg igen i Buenos Aires, hvor jeg tilbringer mine tre sidste dage her i Argentina. Det var lidt haardt at sige farvel til familen i Bahía igaar, for er efterhaanden gaaet hen og er blevet ret glade for dem allesammen.
- comments