Wow, de to uger med Per og Sofie er bare flojet afsted!

Lige nu er jeg i "udkanten" af Buenos Aires hos Ethel og Alberto. (Ethel udforer osteopati og Alberto er professor og forsker i hjertet). Deres to mindste born bor ogsaa hjemme. Lucia (Luchi - 24 aar) og Anna Clara (Anicla - 22 aar) og de studerer begge medicin.

Det var her vi boede de forste 2 neatter, og allerede den forste aften tog vi med Luci ind til byen, hvor vi fik aftensmad (laekre empañadas) hos Luchis veninde Sofia. Derefter tog vi alle videre til en Milonga (Sted, hvor man danser tango), hvor der var levende musik. Spaendende, men Per og Sofie faldt i sovn saa snart de satte sig ned i bussen paa vej hjem.

Torsdag tog vi norpaa til Tigre, hvor der er et helt samfund i floddeltaet. Der er det forste man laerer ikke at kore paa cykel og spiller fodbold, men derimod at svomme og sejle. Familerne bor simpelthen paa de smaa "oer" der er i floddeltaet. Dvs. De baade har en skole(bus)baad, en skreallebaad, en tankstation, skole, kirke, barer, reastauranet og alt andet hvad man kunne taenke sig. Vi var paa en tur i en lille speedbaad, og noget af det forste vi saa var en lille pige, der sejlede rundt i en tonde. Det var helt fantastisk at opleve det samfund, og opleve hvor laid back man kan lave. For var der noget de havde masser af derude, sa var det tid.

Fredag tog vi ind til byen med rygsaekkene, for vi skulle sove i Santiagos (Ethels nevo) lejlighed inde i downtown. Vi havde ikke nogen nogle, men habede at "kattepasseren" Nieves var hjemme. Desvaerre var hun taget paa arbejde, saa vi endte med at gaa rundt med rygsaekkene hele dagen.
Klokken kvart i 10 om aftenen, da vi havde sidder uden for lejligheden i en time og der stadig ikke var kommet nogen Nieves og vi ikke havde hendes nummer, saa det hele lidt sort ud. Saa jeg tror Nieves folte sig meget velkommen da hun kom hen ad ved 10 tiden. J Igen super gaestfri, men meget skort det her med, at vi egentlig ikke havde vaeret sikre paa, at vi havde et sted at sove.

Lordag spiste vi paa en retauranten "Siga la Vaca! (folg kvaeget). For 120 pesos (160 dk) fik vi laekker buffet indeholende laekker grill, masser af tilbehor, dessert, en flaske vin eller 1 liter ol/sodavand HVER og fri vand. Awesome!!! Da vi gik klokken 11 stod der stadig 40 mennesker i ko uden for restauranten. De spiser virkelig sent herovre.

Sondag = ASADO DAG :D
Hver sondag staar den paa asado hos Ethel og Alberto. Dvs. At der kommer baade familie og venner til grillfest der staar paa det leakreste kod, et hav af tilbehor og hygge hele dagen. Saa der var vi selvfolgelig at finde! Asado er det argentinske ord for den her grill med alt muligt forskelligt men utrolig leakkert kod. Anicla spurgte mig en dag, hvad jeg bedst kunne lide Argentina - og svaret kom promte: ASADO... lidt efter: Og saa selvfolgelig menneskerne ;)

Efter at vi havde vaeret rundt i det meste af "must see" Buenos Aires, spist alt for mange empañadas og gaaet amok i den fantastiske is, gik turen 1500 km nordpaa til vandfaldene i Iguazú. I Bussen paa vej derop kom jeg i snak med en aeldre mand fra Uruguay Da han fandt ud af at vi skulle til Iguazu, men "kun" havde kobt myggespray og ikke myggecreme sprang han op og fandt en lille botte med myggecreme i sin taske - rigtig sodt af ham. Da samtalen lidt senere faldt paa boger og forfatteren Isabel Allende, var han endnu engang i tasken for at vise mig en bog af hende. Troede jeg - for nej, den skulle jeg ogsaa bare beholde. Det var helt utrolig. Men ikke nok med det. Ved et busstop lidt senere med mulighed for at kobe forfriskninger, kom han tilbage med en 7up til os - og vi fik ogsaa halvdelen af hans sandwich, selvom jeg virkelig provede at protestere paa mit gebrokne spansk. Og bare lige for at runde det ordentlig af, saa fik vi da ogsaa lige to abler og to bolscher af ham. Det var virkelig en skor oplevelse.

Onsdag morgen ankom vi til Puerto Iguazu, fik fundet et hostel og saa ellers afsted mod nationalparken. Det var helt utrolig varmt og fugtigt - sveden perlede af en, selvom man bare stod stille. Men naturen var utrolig flot! Ogsaa dyrelivet var fantastisk, og vi fik set kampemyrer, firben, en million neasebjorne, skildpadder, catfish, sommerfulge og sidst men ikke mindst de sodeste aber.
Men det allevildeste var selvfolgelig vandfaldene. Og det storste af dem, Garganta del Diablo (Djaevlens svaelg), var fantastisk. Lyden fra det fald var oredovende, og man stod saa taet paa det, at man blev helt gennemblodt af vandsprojtene derfra. Saa fantastisk. Og Sofie var som et lille barn juleaften - det var helt koligt der ;)

I Iguazú var vi ogsaa helt ude paa det nordligste punkt, hvor vi kunne se Brasilien, Paraguay og Argentina paa samme tid. Igen 35-37 grader og ikke en sky paa himlen.
Derefter gik turen videre til San Ignacio, hvor vi saa Jesuit ruiner, slappede af ved poolen og nod varmen. I San Ignacio tager de siesta meget seriost og fra 12-17 var ALLE butikker, gronthandlere og supermarkeder lukkede. Kun kiosker og lignende var aabne. Saa middagsmaden stod paa kiks og et halvt kilo is.

Imod al logik afgik bussen en halv time for tid (normalt er alt forsinket herovre), meeeen vi naede det lige. I gualeguaychu gik de forste par timer med at komme ind til byen, fordi man bliver sat af uden for byen. Da vi saa kom ind til byen, gik den vilde jagt efter at finde et hostel. Men alt var optaget, baade hostels og hoteller. Saa det endte med at turistinformationen sendte os hen til en lokal mand, Juan, der havde et vaerelse, hvor vi kunne sove. Igen modte vi en helt utrolig geastfrihed. Men Juan kunne KUN snakke spansk, saa Per og Sofie kunne ikke rigtig blive en del af samtalen. Om aftenen (kl. 11) begyndte karnevallet, og det var virkelig imponerende, hvad de havde gjort ud af et. Billederne taler vist for sig selv. En stor oplevele, men jeg har svaert ved at forstaa, at man aar efter aar vil tage ind at se det. De lokale gaar amok over det og sprojter skum over det hele og klapper og raaber. Og dem, der danser, danser i 3 kvarter i traek og ryster ting jeg slet ikke vidste kunne rystes.

Sondag var vi igen tilbage i Buenos Aires, og da vi om aftenen var inde paa en restaurant, kom der en lille dreng hen og snakkede til os. Han spurgte om han matte faa noget mad - INDE paa restauranten, saa langt fra gaden, som man overhovedet kunne komme). Det var neasten ikke til at baere. Og generelt her i Argentina er der rigtig mange born, der arbejder paa gaden, i subwayen osv. Og det er fordi foraldrene godt ved at folk er mere tilbojelige til at kobe noget af eller give born noget end hvis det havde vaeret voksne.

Den sidste aften inden Per og Sofie tog afsted var Ethel og Alberto saa sode at lave Asado til os. MUMS. Og inden havde Anicla lavet Alfajores test for os. Intet mindre end 12 alfajores havde hun kobt, og saa maatte vi ellers bare gaa igang. Alfajores er tykke kiks eller kage med dulce de leche (flydende karamel) ellers chokoladecreme el. Lignende imellem og derefter daekket med chokolade. Meget sodt! Jeg tror det var helt sorgeligt for Per og Sofie at sige farvel til dem her, for de har bare vaeret saa utrolig sode ved os.

En ting, der er skort her i Argentina er, at man hele tiden skal have kontanter paa sig. Og mange. For mange steder kan man ikke bruge dankort eller man skal have sit pas med som identifikation. Og man kan kun haeve ekstra kontanter i haeveautomater i bankerne.
Noget andet er det samme som Lotte fortaeller om fra Australien. Kassedamen i supermarkedet putter alle varerne i poser (der er ikke noget langt baand efter kassen). Det gor det hele meget langsommere og er et kaempe spild af poser.

Beklager, at der kun er billeder fra ruinerne, Iguazu og karneval men Per var fotograf i de to uger, saa tag forbi Norregade 16, hvis I savner billeder af noget. Er neasten sikker paa, at I kan finde det mellem de 700, han har taget ;)

Alt i alt, har det vaeret to rigtig gode uger, der gik alt for staerkt, men jeg fik sendt Per og Sofie godt hjem til DK igen. Og i morgen gaar turen mod Mendoza saa det tror jeg ogsaa nok skal blive rigtig spaendende!