Profile
Blog
Photos
Videos
Well .. Så gik første skoleuge, og jeg må indrømme, at det har været en hård uge. Alle kollegaer og elever har været fantastisk imødekommende og hjælpsomme, så jeg har på ingen måde følt mig anderledes eller udenfor.
Godt, først og fremmest skal jeg rette en fejl. Tidligere skrev jeg at de fem piger, som går i min klasse er 5-6 og 13 år gamle, men men men .. Jeg har fået deres rigtig alder af vide, og de er 7, 9 og 10 år gamle, de er dog så små og skrøblige, at man sagtens kunne antage dem for at være meget yngre.
I løbet af ugen har jeg fået et meget godt indblik i, hvilke læringsmål jeg kan opstille og hvordan jeg ville kunne udføre dem. Der udover har jeg observeret en del på nogle af de kernebegreber jeg vil udforske nærmere, og jeg ser en god mulighed for at kunne indsamle en masse data om disse, hvilket er meget passende ift. min specialiseringsrapport.
Tidligere har jeg skrevet, at jeg var meget observerende de første to dage, men i løbet af ugen, begyndte jeg at blive en del af læregruppen, og fik påtaget mig forskellige opgaver i løbet af dagligdagen. Jeg føler allerede at eleverne har vendet sig til mig, og ser mig som en tillidsfuld person.
Idag oplevede jeg noget meget utroligt. I klassen går en pige, som er en meget indadvendt person, uden interaktion med de andre elever, og som bliver meget udadreagerende, når der bliver stillet krav til hende. Idag lavede vi en ¨øvelse¨, der hedder intensive interaktion (I.I.), hvor man nærmest efteraber eleverne ned til mindste detalje, netop for at de bl.a. skal føle sig anerkendt i de handlinger de gør, og jeg påtog mig den opgave at følge denne indadvendte pige. ¨Øvelsen¨ stod på i 30min, og det endte faktisk med, at denne pige kiggede på mig, grinte, og gav mig et stort kram. Lidt vildt! En reaktion som ingen ville have forudset. Det var endda så vildt, at min lærer blev nødt til at filme det, for at kunne dokumentere hendes reaktion og handling. Det var virkelig en optur, både for mig, de andre lærere og pigen selv. Resten af dagen var hun smilende og virkede ikke til at blive påvirket af de krav vi stillede hende. Hun gjorde det bare! Så nu er vi meget spændte på, hvilken opførsel hun vil have i næste uge og hvorvidt hun ville kunne være en del af denne ¨øvelse¨ igen. Det skal også siges, at jeg har kunne se en positiv udvikling i hendes adfærd siden min første dag, og det viser bare, at det virkelig er professionelle mennesker jeg samarbejder med, eftersom de selv kun lige har lært hende bedre at kende. Jeg er generelt bare meget smigret over, at få lov til at arbejde med disse lærere, da jeg virkelig tror på, at de vil være med til at give mig en stor forståelse i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne.
Denne uge har været en oplevelse i sig selv, og jeg glæder mig til de næste par uger, hvor jeg har fået af vide, at der vil være kommet mere struktur over hverdagen.
Btw, fuglene på billedet er Australiens svar på duer!!!! :D Wild!
Cheers
- comments