Profile
Blog
Photos
Videos
Hola…:D
Så er dagene her i LA ved at være slut, og vi har oplevet en masse. I søndags tog vi til Universal Studios sammen med AK og Cathrine. Det var en rigtig hyggelig dag. Her fik vi prøvet en masse sjove rutsjebaner med bl.a. 3D effekter osv. Vi kom hurtig igennem dem, da vi havde købt et "in front of line pass". Så vi følte os helt kendte, da vi jo bare kunne gå forbi alle de andre, som havde stået i kø i 100 år. Det klammeste var helt sikkert "house of horror", som er et gyserhus. Her gik vi fire godt skræmte danske piger, hvor den ene skreg højere end den anden. Det skal sige at Lise var så bange, at hun næsten klemte alt luften ud af Mette. Vi skulle gå rundt i et kæmpe hus i halvmørke og ind imellem sprang der en figurmand fra en gyserfilm ud i hovedet på en, det det var klart, at vi var bange. Efter parken spiste vi alle aftensmad sammen, og tog derefter hjem i seng, da vi som sagt skulle i Disneyland dagen derpå.
Vores tur til Disneyland var rigtig god, men dagen startede dog mindre heldig, da vi kom ind i den forkerte park. Det opdagede Lise da hurtigt, da hun ikke kunne genkende noget af det som hun så i Disneyland Paris. Problemet var så bare, at vi kun havde en billet til en af parkerne, og vi jo allerede var i den forkerte. Men heldigvis hjalp en gammel indgangsmand os, og vi fik lov til at komme ind i den rigtige park. Vi så en masse af de klassiske Disneyfigurer og fik taget billeder af dem. Vi havde ikke så mange timer i parken da vi var med et tour firma, så vi fik ikke prøvet alle forlystelserne, men dem vi fik prøvet var både sjove og flotte. Vi kunne dog sagtens have bruge flere timer i parken, så nu bliver vi nød til at besøge Disneyland i Paris engangJ
I dag stod dagen på sightseeing sammen med AK og Cathrine, vi skulle nemlig med en bus rundt og se nogle af alle de kendte menneskers huse. Det var nu ikke noget at råbe hurra for, da man de fleste steder kun kunne se toppen af huset, da det var omringet af træer, buske og hegn. Nogle huse kunne vi dog godt se lidt mere af, og de var alle store og flotte. Dog vil vi ikke anbefale folk at tage turen. Vi så også hollywoodskiltet og Rodeo Drive. På Rodeo Drive var de ved at optage en film, og gæt engang hvem vi så… Vi så selveste JENNIFER ANISTONJ Desværre fik vi ikke taget et billede, da vi jo sad i bussen som var i høj fart. Efter turen stod den på shopping, og senere havde vi en aftale med AK og Cathrine om at spise aftensmad.
Vi ses i morgen…
Kram LisE (ikke a) og Mette J
- comments