Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen alle sammen!
Så er vi kommet til Los Angeles, eller rettere sagt Hollywood. For Los Angeles er KÆMPE, og det tager næsten 1½ time at køre fra den ene ende af byen til den anden ende via motorvejen. Men før vi fortæller mere om Los Angeles, skal I da lige høre om vores korte ophold ved Kim.
Sidst I hørte fra os fortalte vi, at vi skulle i Sea World, det var noget af en oplevelse. Vi startede med at stå tidligt op for at køre med Kim til San Diego. Vi ankom lidt inden parken åbnede, så vi gik og kiggede lidt og satte os på en bænk. Kl. 10.00 blev vi lettere chokeret, da folk begyndte at samle os om os. Den amerikanske nationalsang fløj ud af højtalerne, og folk begyndte at stå med hånden på hjertet og kigge op mod det amerikanske flag. En ret sjov oplevelse vi kun kunne grine lidt af. Vi gik i parken hele dagen, inden vi igen kørte med Kim hjem. Her så vi alt fra spækhuggershow, søløveshow, hajer, delfiner, pingviner, isbjørne osv. Vi var også i nogle rutsjebaner, hvor vi blev rigtig våde. Dette havde vi godt læst, men tog det ikke så bogstaveligt. Men vi skal da lige love for, at vi blev gennemblødteJ Om aftenen hyggede vi bare med en film foran deres kæmpe TV.
I dag havde vi en hyggelig morgen og formiddag hjemme ved Kim. Her tog Kim og Kathrina (hans yngste datter) os med ned i den gamle by i Temecula. Her lignede alle bygningerne boget fra westerntiden, så det var meget sjovt at se. Der var også marked og masser af cowboy-musik. Senere kørte Kim os til Hollywood sammen med hans to døtre. De fik sig noget af et kulturchok, da de så alle grafittegningerne m.v. for det er de slet ikke vandt til i Temecula, som er en meget flot og renlig by.
Vi blev installeret på vores hostel, som i øvrigt er rigtig flot og godt. Vi har jo ikke boet på hostel i over 3 uger, så vi frygtede det lidt, især da vi så facaden. Men indenfor ser alt helt fint ud, så det er rigtig dejligt.
I morgen skal vi i Universal Studios sammen med Anna Katrine og Cathrine (de to danske piger vi mødte i Australien). Det håber vi bliver hyggeligt. På mandag går turen til Disneyland og tirsdag står den på sightseeing og shopping, inden vi igen sætter fødderne på den danske jord (de sidste penge skal jo lige bruges).
Håber alt er vel i Danmark.
Vi ses snart.
- comments
Frederiksen's Jamen hvor tiden da er gået - sikke de oplevelser I har med i kufferten hjem.... Fede indlæg - "tak for en god tur"... Og rigtig god tur hjemad......