Hej hej saa er vi tilbage med lidt om vores oplevelser i Barathpur fra de 14 dage vi boede der.

Foerste dag kom vi naesten en time forsent paa arbejde (god start) - da det tog os halvanden time at gaa.
Vi blev kort introduceret til de andre paa klinikken, hvorefter vi deltog i konsultation. En typisk konsultation foregaar ved, at der staar 8 patienter i koe inde i selve konsultationsrummet (privatliv er ikke noget man har i Nepal) og laegen paa afstand iagtager patienten, der er i fokus, og hoerer hvad der er galt. Efter ca 10 sek. klassificeres patienten efter symptom og kaste og der udskrives recept, gerne paracetamol (panodil) og/eller antibiotika (gerne meget bredspektret). Herefter kan patienten gratis hente medicinen - hvis det er et af de 35 udvalgte stoffer, som de har paa klinikken.
Oplevede desuden allerede foerste dag hvordan en "rigtig" nepalesisk operation foregaar. KLAMT - da der baade floej fluer i operationssaaret og haandvask var ikke noget man brugte. Lagnet patienten laa paa var absolut heller ikke rent og bar meget praeg af tidligere operationer. Desuden var der konstant gennemgang af folk med fx kopper med te.
Generelt var patienterne der kom paa hospitalet: folk med feber, smaaskader (alt stort blev viderehenvist til hospitalet) og fx diarre.

Mange af dagene brugte vi eftermiddagen paa at tage ind til Naraynagarh. Narayangarh er den storste by i naerheden og er en rigtig nepalesisk by, uden andre turister end os. Der var masser af bazarer med alt lige fra armbaand til stof. Saa her brugte vi mange timer paa at tulle rundt og kigge. Vi havde bla. en hel stofkigge-eftermiddag, hvor vi valgte stof til nogle kjoler, vi har faaet syet. Vi fik ogsaa oplevet lemonsoda med sort salt - en rigtig nepalesisk drik - som dog ikke smagte videre godt (laes forfaerdeligt). Ellers bar byen meget praeg af at der ikke var andre turister, dvs fx var madudvalget meget nepalesisk.
For at komme til Narayangarh kunne man enten tage en tuc-tuc eller en ricshaw. Tuc-tuc'sne var ofte meget fyldte (vi var engang inde i en, hvor vi var 21 inde i og haengende uden paa - dem paa taget var ikke talt med). Ricshawsne var tilgengael dyre og proevede altid at snyde os, saa dem endte vi med at blive ret traette (virkeligt sure) af.

Eftermiddagene, vi ikke brugte i Narayangarh, brugte vi bla. paa en badedag - tog til Narayangarh floden (Narayangia-floden) med Bettina (den anden frivillige der boede hos familien) og hendes nepalesiske venner. Det var noget af en oplevelse, baade for os og nepaleserne (nepalesiske piger bader absolut ikke i floderne). Denne tur (der var meget lang) foregik paa meget smaa cykler, i virkelig hoej varme og i nepalesisk tempo (langsommere end langsomt)
En anden dag inviterede vi sammen med Bettina familien ud at spise. Det var ogsaa noget af en oplevelse, da de lever efter kastesystemets-regler. Dvs de maatte ikke dele mad med hinanden (ret indviklet naar de skulle smage burger, pizza og pomfritter for foerste gang, og vi kun havde bestilt en af hver ret). I virkeligheden var pigerne ikke saa vilde med det amerikanske mad og fandt hurtigt ud af, at de foretrak momos (en tibetansk ret, hvor fx koed er pakket ind i dej). Drengen (Sabhal) synes dog burger og pomfritter var fantastisk.
Loerdag, der er fridag hernede, brugte vi paa at tage boernene (Sabhal - drengen paa 12 og Sagun - pigen paa 14) med til Sauraha i Chitwan, saa de kunne proeve at ridde paa elefanter. Vi havde en rigtig god dag med elefantbadning og hestekaerekoersel. Paa grund af strejke foregik hjemtransporten paa ladet af en transport ricshaw (se billederne)
En enkelt eftermiddag var vi ogsaa i pool paa et hotel. Her kunne vi rent faktisk vaere i bikini - fantastisk naar det er 40 grader og man normalt har lange bukser og t-shirt paa.
I loebet af de 14 dage moedtes vi to gange med alle de andre frivillige i omraadet og havde nogle hyggelige aftener med god mad (ikke daal bhaat) og drikke.

Lige nu er vi kommet tilbage til Pokhara, hvor vi ELSKER at vaere. Her er masser af turister, god mad, koeligere og luksus. Paa tirsdag tager vi tilbage til KTM for at naa at shoppe det sidste og torsdag gaar turen saa til Bangkok.

Nepal har vaeret FANTASTISK!!