Hej igen!

Saa fortsaettter jeg hvor jeg slap...

Familien vi bor hos bestaar som sagt af mor, far og soen. Soennen er ikke 6 aar men 7 aar og moren er 29 aar men ser aeldre ud mens faren er meget bortrejst og er 37 aar.

Rodgers fra TAYODEA er vores kontaktperson, kollega, tolk, tourguide men ogsaa vores ven og i fredagbesoegte vi en af hans venner der er vinavler og delte en flaske vin og vi talte om DK og Tanzania og forskellene og i den forbindelse spurgte han om boernene i DK ogsaa taber deres maelketaender naar de smaa og det overraskede os meget at han og nok ogsaa andre taenker paa os hvide som en helt anden race...

Den sidste uge har vi ud over undervisningen ogsaa moedt andre hvide mennesker. Loerdag da vi var i Lushoto besoegte vi 2 andre MS-udsendte Kirsten og Tone. De boede mere rigt end vi goer(de havde fx hynder i sofaen) og deres mor taler engelsk men de kunne fortaelle os nogle tips om butikker i Lushoto og lidt om deres phold og at de ogsaa havde brug for at vaere lidt alene i starten men at man kommer over det.

Soendag efter kirke moedte vi 22 aarige amerikanske Leigh der underviser paa omraadets secondary school og skal vaere her i 2 aar og saa er 3 maaneder jo ingenting.

Tirsdag boed paa et par overraskelser. Den foerste da Rodgers kom og hentede os kl. 17 og sagde vi skulle starte i kirkens kor hvilket kom som lidt af en overraskelse selvom han havde talt om at vi skulle synge i kirkenog vi havde da ogsaa hilst paa koret men derfra og saa til at starte i koret var der i vores hoveder meget langt men vi kom ind og vi dansede med mens de andre sang paa swahili som vi havde ldt svaerere ved. Saa fra nu af gaar vi til kor tre gange om ugen og synger hver soendag hveraf hveranden soendag skal vi synge til gudstjenesten kl. 7 saa vi skal meget tidligt op.

Paa vej til kirken havde Rodgers den glaedelige overraskelse at fortaelle at skolen har lukket onsdag og torsdag pga. eksamner saa igaar gik vi til Soni og derfra til Maweni Farm hvor de har internet og jordens stoerste frokost men vi gik over 15 km i gaar og vi kunne daarligt maerke det men maaske var det fordi de 7 af dem var ned ad bakke.

En anden ting som jeg efter 1 1/2 maaned i Afrika har lagt maerke til er at selv i den mindste lille landsby kan man koebe Coca-Cola - selv i den allermindste lillebitte landsby og en anden ting er at de aldrig koerer med sikkerhedssele. jeg tror jeg kan taelle paa een haaend hvor mange gange jeg har haft sele paa, saa engang i mellem sidder hjertet oppe i min hals og isaer fordi de koerer pilraadent og der ikke er autovaern. Men det er kun en enkelt gang hvor jeg bedt en stille boen til Ham deroppe men den historie maa I faa en anden gang...

Jeg har vist ikke fortalt hvordan dt er at have boejle paa hernede. Det er meget anderledes end i DK for hernede aner de ikke hvad det er og tror at det er et smykke. Naar jeg hilser paa folk hernede foerste gang ser de ofte paa mine taender og nogen spoerger da ogsaa hvad det er.. hvis de spoerger paa swahili smiler jeg bare paent til dem da jeg daarligt kan forklare paa engelsk hvad det er og da slet ikke paa swahili. Dem der har kunnet engelsk har spurgt om jeg kan tage den ud, om det ondt, om jeg kan spise og kysse med den og hvor man kan faa dem henne og jeg har paent svaret saa godt jeg kunne. Men de fleste afrikanere ser min boejle som et smykke og siger paa deres gebrokne engelsk eller simpelt swahili at mine taender er paene. Saa det kan vaere danske teenagers skulle taenke paa den som et smykke.

For at blive ved kroppen har vi nu her 2 uger efter ankomst fundet ud af at hvis man ikke bliver vasket ordentligt med saebe og shampoo faar man tendenser til at ligne (og lugte) som ulvepigen Tinke men vi proever at vaske os saa godt vi kan i iskoldt vand og mht. vores haar lader vi som at mzungu-haar skal ligne noget nogen har haeldt 2 tuber gele ud over og da de lokale ikke ved hvordan det plejer at se ud tror de at ultra-fedtet haar er normalt saa nu mangler vi bare at overbevise os selv...

Vi har ogsaa fundet ud af at her i Kwekibaa har de helt andre manerer end i DK. At smaske, boevse, spise med haenderne og tale med mad i munden er vist hoefligt og det er ikke ligefrem noget der fremmer ens appetit at der sidder en og boevser hoejlydt ved siden af men vi proever at traekke paa skuldrene af alle vores kulturelle anderledes oplevelser og sige "This is Africa" og tage det med et smil.

En sidste ting er de meget store insekter der er her. Rodgers siger der ikke er myg her men folk faar stadig malaria saa vi spiser vores piller og bruger myggenet men jeg har droppet myggesprayen. Insekterne der er her er udover Kaempeedderkopper, Kaempebier ogsaa Kaempegraeshopper i alle former og farver. De er SAA ULAEKRE!!!!

Min adresse hernede er

Lisa E. Justesen

c/o TAYODEA - Lushoto

P.O. box 268

Lushoto

Tanzania

Afrika

Tlf. +255776596156

Carinas blog www.blogspot.com/carinaitanzania