Profile
Blog
Photos
Videos
I dag er min sidste dag som 23-årig! Men inden vi snakker om det spoler vi lige tiden tilbage til i går (d.4/1). I går tog vi en lidt mere afslappet dag. Vi tog ud til Citadel Outlet, så jeg kan krydse "Amerikansk outlet" af min to do-liste ;) I forhold til vores outlet så var det her jo mega stort! Hold nu op der var mange butikker og mange fede tilbud.. Nogle tilbud var for gode til at man kunne sige nej. Så jeg endte med at købe 3 par sko og nogle bukser til Tara. Så har jeg vist også fået afløb for mit shoppe-gen ;)
Efter vores Outlet - besøg kørte vi hjem. Ingen bil resten af dagen - lidt motion har jo aldrig dræbt nogen. Så vi gik på opdagelse i nabolaget. Vi fandt vej til den nærmeste Starbucks, hvor vi nød kaffe og varm kakao mens vi kunne se solen spejle sig i vandet. "Der skal vi da ned!" sagde jeg mens jeg pegede på vandet. Som sagt så gjort. Hvor svært kunne det være tænkte vi. Så afsted med os. Det viste sig dog at være en større udfordring end først antaget. Vi skulle jo bare følge vejen. Vejen havde dog ikke noget fortov og var nok kun beregnet til biler. Så vi måtte finde en anden vej. Den fandt vi da også. 3 meter oppe. På skråningen der lå lige op af vejen. Der var der jo kun en ting at gøre, og det var at følge stien. Man kan vist rolig sige at vores nye motto er "Living on the edge" ;)
Efter en kort men lidt farlig gåtur (Et forkert trin og du triller ned på vejen) nåede vi endelig ned til vandet. Det var hele gåturen værd! Der var den mest fantastiske udsigt, og så nåede vi at få solnedgangen med. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi tager den tur! Med solnedgangen's orange farver som baggrund vente vi næsen hjemad. På vej hjem fandt vi et skilt som fortalte os at der kunne være slanger på den sti vi gik på... Måske vi finder en anden vej næste gang vi skal derned...
Resten af dagen blev brugt på afslapning og kusine-hygge. Inden vi når til min sidste dag som 23-årig bliver jeg lige nødt til at snakke lidt om Ray. Det er ham som Rikke og jeg bor hos. Han er noget af det sødeste! Rikke har virkelig skudt papegøjen. Han er så venlig og imødekommende. Om aftenen når vi står og laver mad kommer han altid og snakker og spørger indtil hvad vi har lavet i løbet af dagen. Jeg tror egentlig han synes det er lidt hyggeligt at have nogen boende ;)
Min sidste dag som 23-årig -(også kendt som d.5/1) startede ud med regnvejr. Juhuuu.. Lidt vand skal dog ikke slå os ud. Planerne blev vi så nødt til at ændre. Vi mente ikke det ville være sjovt at vandre til Hollywood-skiltet i regnvejr. Så det blev til Starbucks og spa i stedet.
Vi startede ud med at køre til Starbucks. Den første var fyldt, så vi tog videre til den næste. Heldigvis er der en på hvert et gadehjørne herovre, så den næste var kun 5 min væk. Der var der heldigvis plads til os. Her brugte vi de næste par timer på at slappe af og ringe hjem. Det er jo vigtigt at vide hvordan det står til i lille DK. Vi kunne konstatere at vi ikke havde noget at klage over. Lidt regnvejr er intet imod de -3 grader og kolde vinde I har i DK i øjeblikket.
Omkring kl.14 tog vi hjem og spiste noget frokost. Derefter satte vi kursen mod en Spa i Beverly Hills. Lidt fin og fancy har man vel lov at være ;) Her brugte vi et par timer på at slappe af og svømme rundt i de varme kilder. Det var dejligt bare at nyde stilheden og de smukke omgivelser. Hvis I skulle mangle ideer til fødselsdagsgaven, så ville et hjemme-spa være en fantastisk idé. Gerne med tilhørende vandfald ;)
Turen hjem var lidt af en tur. Jeg sad for første gang bag rettet i vores Mercedes. Selvom det havde været fedt med privat chauffør i 14 dage, så ville det da også være fedt at kunne sige man har kørt Mercedes i L.A. Så Rikke fik frataget pligten som privat chauffør og fik i stedet en ny titel - navigatør. Jeg lærte en vigtig ting undervejs. Mange ting kan de finde ud af herovre, men at lave veje er ikke en af dem. Aldrig har jeg kørt på så dårlig en motorvej. Vi var rystet godt igennem da vi endelig ud på en almindelig vej. Jeg sætter lige pludselig meget mere pris på de danske motorveje!
Det skal lige siges at vi begge overlevede turen, så I kan roligt læse videre ;) Bilen i sig selv er ikke så svær at køre. Tilgengæld er det skide svært at finde rundt i L.A. Deres motorveje har 7!!! spor, og det er bare i den ene retning.. De mange spor var da også skyld i at vi, om end noget ufrivilligt, kom et smut forbi downtown L.A. Så har jeg også prøvet det. Vi klarede resten af turen uden flere omveje.
Aftenen har vi brugt på at lave mad og snakke med Ray. Han er meget imponeret over vores evner i køkkenet og generelt imponeret over hvor gode vi er til at klare os selv. Åbenbart er L.A. kvinder ikke lige så gode til at klare madlavning og tøjvask som vi er. Så tak mor og far for den gode opdragelse ;) Nu ligger vi begge og slapper af. Jeg nyder mine sidste timer som 23-årig. Jeg glæder mig utrolig meget til at holde en anderledes fødselsdag uden så meget familie som jeg er vant til. Jeg synes dog det er fantastisk at jeg får lov til at holde den sammen med Rikke her i L.A. :D
Næste gang I hører fra mig er jeg blevet et år ældre!
- comments