Profile
Blog
Photos
Videos
Badeferie i Wildwood!
Det er næsten det vi har lavet de sidste 2 dage. Vi tog afsted fra Washington uden at ane hvilken by vi ville komme til. Det eneste vi havde fået afvide var navnet Wildwood. Det viste sig at vi ankom til en by der ligger helt ned til stranden, er fyldt med små søde 60'er Moteller, huse og neonlysende skilte.
Vi blev læsset af ved et lille Motel, hvor der måske er 100 m til vandet. Derudover var der også pool og spa, som vi fra vores små terasser kunne se ud på. :) Mums, mums, mums.
Nu skulle man jo så tro at der var godt gang i denne by, hvor der er disse mange moteller, og en mole fuld af små butikker og restuaranter - Men NEj!
Vi ankom lige dagen efter at sæsonen stoppede, så det vil sige at hele byen er en stor forladt 60,er turistby. Alle hotellerne er lukket (undtagen vores). De små butikker og restuaranter på molen er lukket. Og endda to store forlystelsesparker som ligger langs stranden er lukket.
I de mange små trafikkryds, kommer der ganske få biler, der må stoppe for det røde lys, på trods af at de er alene. Byen minder mig en lille smule om den by, i tegnefilmen biler, som er helt forladt.
Vi har dog haft to kanon dage i denne lidt spøjse by. Da der har været over 25 grader, startede vi lige efter ankomst med at gå ned til vandet. Vi var nogle stykker ude at soppe, hvorefter Stine og jeg besluttede at vi skulle være de første der badede i Atlanterhavet. Derfor Smed vi hurtigt trøjen og hoppede i Atlanterhavet efterfulgt af et par drenge. Det var super lækkert. Resten af dagen og aftenen blev brugt i poolen og spaen, mens vi nød vores hjemmelavede sandwich, som madholdet havde købt ind til.
Dagen efter startede med en frisk morgensvømmetur i havet, hvor vi boltrede os i bølgerne. :) Derefter stod den på solbadning og fysisk træning med Mikkel, nede på stranden og molen. Efter endnu en tur i Atlanterhavet var jeg klar til endnu mere solbadning og hygge. Om aftenen skulle vi selv købe ind til aftensmad. Lysdal, Møller og jeg fik bikset en lækker middag sammen, med tunmousse, brød og youghurt med nødder og alt det frugt vores hjerter begærede. Desserten blev Ben and Jerrys is og hygge med pigerne. Lækkert, lækkert.
Her til morgen stod vi op kl. 8 og løb en tur på molen + lavede lidt styrke, med udsigt udover stranden. Nu sidder jeg blot og kigger ud over vores lille pool, alt i mens jeg prøver at få lidt farve før vi kl. 2 kører mod Oceanport og nye værtsfamilier, show og workshops. På torsdag står det på New York, storby, workshops og show igen. Nu er vi, med fornyet energi, igen klar til at komme til storbyen, efter en lille mini badeferie i vores alle sammens lille forladte Wildwood. :)
- comments
Titaa Uh det er en dejlig tur. Jeg er vkeost op i Gilleleje, og har ge5et den tur rigtigt mange gange. Synes den er specielt god en re5kold eftere5rs- eller vinterdag, hvis man er i de5rligt humf8r man bliver ble6st se5 dejlig meget igennem, at man slet ikke kan undge5 at blive i godt humf8r igen