Profile
Blog
Photos
Videos
Tanker om USA.
Jeg sidder i bussen på vej til Chicago, de gule marker, de rødlige træer og de store amerikanske trucks på den modsatte vejbane, flyver forbi mig. På sædet ved siden af mig ligger Stine og sover ligesom størstedelen af holdet gør i resten af bussen.Dem som ikke sover, sidder med en bog, træner fodled med elastikker eller sidder med deres computer hvorpå der køre en film eller opvisningen fra i går.
Vi har nu været på farten i 25 dage. Siden vi tog hjemmefra er mange af mine forestillinger om USA blevet bekræftet men der er også rigtig, rigtig mange der er blevet afkræftet. Vi har oplevet meget større gæstfrihed her end jeg havde forventet. Amerikanerne åbner deres hjem, ikke blot for os, men også for naboens "fremmede" kusines kusine der kommer forbi på besøg.De er meget snaksaglige, hvilket til tider næsten tager overhånd, da der aldrig er pause i en samtale og folk tit taler i munden af hinanden.
Som hold er vi kommet til det punkt, hvor det ikke altid er lige sjovt at møde nye værtsfamilie og for tiende gang fortælle om det danske skolesystem og at vi IKKE laver idrætsgymnastik eller deltager i de olympiske lege.Det kan være hårdt at føle at man bliver vist frem, at man skal underholde og behage en værtsfamilie gang på gang. Mens det nogle gange kan være hårdt at skulle hen til nye værtsfamilier og interesseret snakke med dem, er det også helt fantastisk at møde disse nye mennesker. Før jeg tog af sted havde jeg aldrig forestillet mig at man på blot en uge ved en værtsfamilie kan knytte sig så meget til mennesker man aldrig har kendt før.Dette har jeg dog oplevet 2 gange nu, første gang i Washington og 2. gang her i Omaha. Disse to gange har det overrasket, hvor hårdt det egentlig er, at sige farvel til familierne, fordi man på blot en uge faktisk er kommet til at holde rigtig meget af disse specielle mennesker. Som Anne og jeg snakkede om i går aftes håber vi ikke, at vi skal sige farvel med et lille stik i hjertet alt for mange gange. På den anden side betyder det jo bare, at man har boet ved nogle helt specielle mennesker, der virkelig har sat sit præg på en.J
Workshops er også ved at blive en del af vores hverdag nu. Dog er det ikke helt blevet til kedeligt arbejde endnu, da der ikke er 2 workshops der er ens, og man altid får en fed oplevelse ved at have et nyt hold. Der er stor forskel på hvor velopdragne deres børn er. På nogle skoler er der tegn de bruger for at få de mindste til at være stille. Her forundres man over hvor godt det kan virke, i forhold til DK's børnehave-2 klasses børn.
Som jeg havde hørt før jeg kom herover, er alt større her i USA. Husene er store og har alle min 2 etager, bilerne følger godt med i størrelse og nogle mennesker er også godt på vej deroppe af. Alle fordommene om High schools med nørder, cheeleadere, american football games og marching bands holder 100 % stik. Når man en eftermiddag træder ind på sådan en skole føler man et øjeblik at man er med i en "Bring it on" film. Cheeleaderer sminker sig fnisende, quarterbacken og hans crew går med deres fodboldudstyr og spiller med "musklerne", i hallen er en basketkamp i gang og på en scene er de ved at forberede til skolens kæmpe store musical. Det er på en gang både imponerende og fremmede at være her i USA, men på en anden måde er det hele også meget kendt fra de mange film.
Man har ikke samme kildrende fornemmelse i maven når man går ind til en opvisning, som man havde da man stadig var på dansk jord. Opvisningerne er ved at være rutine, men dog er der ingen opvisning der er ens og det er dette der gør det sjovt at lave. Hver eneste gang er det et nyt publikum der kigger på dig, det er nye tidspunkter hvorpå folk klapper og hujer. Det er noget helt andet at lave opvisning her i USA, men jeg kan godt lide at man kan være lidt mere afslappet før man går på gulvet og bare nyde det.
Det er dog ikke kun hårdt arbejde at gå på verdensholdet. Allerede på vores første 25 dage, har vi oplevet SÅ mange fede ting sammen. Ja vi hygger MAKS :)
På holdet har vi det stadig rigtig godt sammen, vi er kommet meget tættere på hinanden. Fx. ved man nu næsten hvilket tøj alle har med. Vi er vant til at se hinanden i det samme tøj så hver gang en person har købt noget nyt, kan det hurtigt spottes.
Det flade landskab udenfor ruden bliver ved med at flyve forbi mig. De store tunge hvide skyer gør at også jeg bliver døsig i vores lille bus og snart vil jeg ligge mig tilrette med min pude og mit tæppe på det lille sæde. Inde i mit hoved kører den sætning som ofte bliver sagt i et komisk tonefald og et skævt smil på holdet "hvad har vi dog gjort for at ha' det så Dæjlig!"J Ja! Vi klager ikke, lige nu har vi det kanon på DGI's 8. verdenshold. Livet er bare herligt.
- comments
Wissam De va ganska roglit, jag e4r ju en stor blockflf6jts e4lskare och det fick vi ockse5 hf6ra pe5, gott om det ockse5. Andre9a spelade gf6r bra som vanligt! Skulle egentligen ha lyssnat pe5 estet-tve5orna, men det var lite de5lig information se5 vi hamnade pe5 cafe9-konserten iste4llet. Men den slapp man ju betala ff6r se5 jag gre5ter inte! ;D