Profile
Blog
Photos
Videos
Så er nedtællingen for alvor begyndt. Faktisk er den ved at være slut. Om tre døgn er jeg godt på vej til at lande i Paris, der er den første mellemlanding på vej mod St. Louis. Anden mellemlanding er New York, inden jeg sætter kursen mod den stat, jeg skal opholde mig i de næste 9-10 måneder af mit liv. Med mine underudviklede lufthavns-skills er det super dejligt, at jeg skal flyve sammen med en anden dansk pige, Helle fra Horsens. Hun er rigtig flink at snakke i telefon med og ellers ved jeg ikke så meget mere om hende andet end at hun glæder sig helt vildt, hvilket heldigvis smitter lidt af på mig da jeg de sidste par måneder ikke har været så vild med at skulle af sted.
Sommeren har været helt fantastisk også selvom jeg hele tiden har vidst at jeg snart skulle forlade det hele og at jeg stort set kun har befundet mig i Svenne. Arbejdet på Dineren har virkelig været rigtig godt for mig at prøve og menneskerne dernede er bare kanon dejlige og det er virkelig et sted jeg kommer til at savne, selvom jeg kun nåede at være der 2 måneder. Jeg har mine sidste vagter fredag og lørdag aften hvor der nok skal blive gang i den :) Ellers har jeg gennemlevet en række fulde studenterfester, de fleste af dem på Thurø og en enkelt på Ærø. Tobias og jeg troppede op i regntøj og holdt ca. 6 timer ud på Grøn koncert hvor det bare regnede og regnede og regnede none stop HELE dagen (se billede). Men igen var det en super hyggelig dag - jeg er virkelig glad for vi holder fast i den tradition. Ellers har der bare været en masse hyggelige sommeraftener med familie og venner. Rie nåede også lige hjem i sidste uge. Rigtig dejligt at vi lige kunne nå at ses inden det nu er min tur til at rejse et år. Min anden Rie fløj mod Kina i fredags hvor hun skal være omkring et halvt år ved sin tante, onkel og kusiner - så hun var også den første der skulle siges "vi ses om et år" til hvilket er sindsygt surrealistisk. ;( Tak til alle dem der har sat tid af til at komme forbi og sige på gensyn til mig - det har været hårdt men også rigtig dejligt!!
Hvad angår mit visum så har jeg lige fået det ind af døren i dag og jeg tror næsten postbuddet blev bange fordi min mor og jeg blev så glade for det nåede frem. Det holdt nemlig hårdt med den ameriskanske ambassade - 4. gang var lykkens gang før jeg kom igennem hele security-tjek og indtil intervieweren der stillede mig 3 spørgsmål.......
Ditte, Thea og jeg var lige nede og sige farvel til dørmændene i nat, de er sikkert bare glade for at de nu kan få lov til at gå lidt tidligere hjem :)
Jeg tror stadig ikke jeg har opfattet at det er lige om lidt at flyveren letter og jeg for første gang virkelig kommer på glat-is - men hvis ikke jeg har fundet mig en ven blandt de 15.000 studenrende det første halve år så kommer jeg hjem igen. I øvringt hedder skolen Lindenwood University, ligger i Missouri, en stat som amerikanerne, altså på nær dem der selv er fra missouri, joker med at kalde misery. Men jeg er stadig glad for mit valg og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at opleve den almene amerikanske kultur og ikke LA, NY eller en anden storby (som jo er nice hvis man er på ferie men lidt for meget af det gode i et helt år for mit vedkommende).
Tak for en fantastisk sommer i DK - velkommen til et nyt kapitel i mit liv :)
- comments
Lone Knecht Pas på din selv Line, rigtig god tur og god fornøjelse :)
Trine Sørensen God tur.
Julie Grøn Jeg skal nok komme ned på dineren imorgen/iaften, og sige pænt farvel :D God tur søde Line, og hils i NY
Marianne Christensen Selv tak for dejlig sommer trods vejret. Men vi har været heldige - når det virkelig gjaldt, så viste vejrguderne sig fra deres gode side som til din studenteruge. Nu skal du videre i dit liv, og jeg er sikker på, at du vil gøre dit til at få en kanon oplevelse over there. Knus Mutti
Tommy Nylandsted Andersen Ja - så sidder man her og savner sin altid glade og dejlige datter og tænker på hvordan det første døgn er gået derovre på den anden side af dammen. Jeg sidder og høre P4 kl. 22.34 og høre meget af den dejlige musik der var på Skanderborg i år. Søndag regnede det jo hele dagen og det meste af natten, så vi har fået mellem 50og70mm. her på Sydfyn, mere end hel måneden normalt skulle give, med det resultat at der er oversvømmelse mange steder både i kældre og på vejene, din mor cyklede igennem 50-60cm. vand i eftermiddag ude på Heldagervej. Jeg har udskrevet et kort over Lindenwood og vil da gerne vide hvilken bygnings nr. du har fået stillet til rådighed. Kærligst far.
Rie Kristensen Jeg glæder mig til at se dig til næste sommer!!! Jeg er sikker på at dørmændende kommer til at savne os alle. Nyd dit ophold, jeg er sikker på det bliver helt kanon. Hvis ikke jeg har nogle venner efter 3 måneder tager jeg også hjem. haha. Men helt ærlig, selvfølgelig har vi begge det! Det satser jeg stærkt på :) Vi ses om et år, men snakkes ved lige om lidt igen. Kys