Profile
Blog
Photos
Videos
15.07.2011
I dag er det Alices fødselsdag. Hun bliver 22 år. J Tillykke!
I dag mødes vi kl. 09.00 for at tage bussen hen til det første virksomhedsbesøg. En time efter ankommer vi til en fabrik der hedder "Vanessa Leather Shanghai Co., Ltd." Vi ser produktionen, fra hvor de skærer læderet ud som de bruger til at producere tasker og punge. Så ser vi hvordan de siger, limer og trykker de forskellige produkter sammen, til et færdigt produkt - de fleste af ægte leder. På fabrikken er det ikke varmt, så de har air condition, men udlufting? Det har de vidst ikke hørt om her i Kina. Der var en giftig luft af lim og maling de steder der arbejdede med det, og jeg fik ondt i hovedet af at bare være der i 10 min., så tør slet ikke tænke på hvordan arbejderne må have det efter en hel dag i disse farlige gifte.
Efter fremvisningen af produktionen bliver vi vist over i deres showroom, TEKO studerende får 30 % rabat. De havde virkelig nogle flotte produkter, lidt til hver en smag og pris. I startet synes jeg ikke jeg fandt noget, men alligevel fandt jeg en taske i ægte læder, som jeg rigtig godt kunne lide. 160 DKK, og den er forholdsvis stor. Vi taler her om priser der slet ikke kan sammenlignes med priserne i Danmark.
Efter besøget, og en masse nye tasker hos os TEKO piger går turen videre til næste stop hvor vi først kan nå frokost og at kigge lidt rundt i området. Området var "artistic area" hvor vi havde været en gang før, stedet med de hyggelige gader og butikker. Så her fik vi kigget lidt rundt, og jeg fik købt vifte til Alice og jeg, som desværre lå syg derhjemme. L
Så skulle vi på virksomhedsbesøg i "Jooi Design". En butik der lå lidt gemt væk på 2. sal, men som var super flot. En af designerne var dansker, ellers var der en kinesisk designer, en amerikansk og en indisk (alle kvindlige). De var alle små mærker som havde besluttet at gå sammen i en butik. Generelt gik de meget op i miljøvenlighed, også fordi de primært designede tøj til børn og gravide. Det var rigtigt inspirerende at høre om hvordan de havde slæbt deres mænd med til Kina for ét år, som blev til 5 og 7. Virkelig nogle kvinder med gang i, som turde at vove og satse for at få en god forretning som var deres mål med at komme til Shanghai.
Om aftenen var Alice blevet bedre, så vi 6 piger tog ud og spiste noget mad på en amerikansk rest. og gik derefter videre på en fancy bar hvor vi fik et par gode drinks. Efter noget tid der besluttede vi os for at tage hen på den berømte natklub M2. Her var kæmpe stort og virkelig nice og moderne. Der var omkring 5000 mennesker til stede denne aften - en sindssyg oplevelse. Inden vi kom ind skulle vi igennem en metal detektor. Og der er altså bare nogle i Kina der har penge. Rundt omkring ved bordende sad grupper af unge, smarte kinesere med champagne, store flasker alkohol og en tjener der vartede dem op. Nanna talte med en kineser der lige betalte en regning på 11,000 yuan med kortet. Så ved man ligesom hvor landet ligger. Virkelig en fed oplevelse!
- comments