Profile
Blog
Photos
Videos
Det var en lang dag, tirsdag.
Vi startede med at stå tidligt op, og det viste sig vi var stået op til det dejligeste solskin og blå himmel. Ahhh, skønt.
Så tog vi metroen til "temple of heaven", fik lidt morgenmad før vi gik ind og så ellers afsted i parken.
Der var utroligt flot. Grønt græs, flotte planter og smukkeblomster lige der, midt i byen. Gamle bygninger med en stor historie og udsigt over hele byen. Fantastisk.
Da vi lige er kommet ind i parken og er på vej i mod den første bygning kan vi hører noget techno musik og da vi kommer lidt længere frem og har et grønt område på højre hånd er der ældre kinesiske damer der danser "zumba", andre der laver ballet, nogle der flyver med drager og igen nogle der danser pardans. Lidt længere henne i parken er der en hel gruppe hvide mennesker der lærer tai chi - virkelig noget af et syn, og så i den varme!
Efter noget frokost tog vi metroen videre til OL byen. Sikke et syn der mødte os da vi kom op fra metroen, "the birds nest" og "the water cube" der nærmest strålede om kap med hinanden i solen. Vi besluttede os for ikke at tage indenfor i "the birds nest" fordi vi allerede havde besluttet at skulle i badeland, og det koster altså 200 RMB. Så vi fik købt billetter og kom ind i "the water cube" som var ligesom en kæmpe svømmehal. Vi var inde og se hvor de havde svømmet til OL og opvarmnings hallerne og så selvfølgelig badelandet, og sikke en oplevelse! Et kæmpe badeland med rutchebaner, pools, kæmpe storskærm, scene og meget mere.
Jeg prøvede nogle vilde rutchebaner og vi tilbragte da også 4 timer derinde. Så var vi også ved at gå fra hinanden.
Efter en lang og afslappende tur i badelandet havde vi aftalt at mødes med Lea, Jensine og Judith for at spise Peking and som Beijing er kendt for.
Så os på metroen igen og afsted til centrum, her var der masser af mennesker, men vi fandt rest. og mødtes med de andre på 5. sal hvor vi fik lækker men anderledes and.
Da vi skulle hjem regnede og tordnede det igen, selv om himlen havde været klar inden vi gik ind på rest.
I metroen fik vi sagt farvel og på gensyn til Lea og Jensine og da vi kom ud ventede der noget af et syn. Vi gik i vand til knæene fordi det bare regnede så meget på kort tid og kort før vi nåede vores hostel var en stor gren havnet i forruden på en bil - resultat efter tordenvejret.
Virkelig en skræmmende oplevelse at skulle gå ude i det uvejr med torden og lyn lige ved siden af en...
- comments