Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vil lige tilføje de sidste blogindlæg så I ligesåvel som jeg kan huske hvad der skete.
Søndag stod vi tidligt op for at tage metroen ud til "the forbitten city", den forbudte by. Det var nemt, man kunne tage metroen lige dertil, hvis man gik ud af den ene udgang kom man op ved den forbudte by, gik man op af den anden kom man op ved den himmelske fredsplads, de ligger lige overfor hinanden.
Vejret var tåget og tungt desværre, men varmen var der stadig, pyhaaa.
Man kan faktisk gå ret langt ind i byen før man skal købe billetter, men dem fik vi købt og afsted vi gik.
Det var ubeskriveligt flot og der var masser af smukke detaljer og små ting at ligge mærke til over det hele.
Vi gik igennem hele byen, endte i havnen og var også i nogle af de mindre "sidegader" vest for byen.
Efter byen tog ud for at få noget middagsmad og fandt en fin rest. og jeg fik noget ret stærkt mad, så det blev bare varmere og varmere..
Efter middagsmaden sad vi ved en metrostation og fik noget vand og diskuterede hvad vi skulle med resten af dagen. Mens vi sidder helt stille og roligt kommer en bedstemor med hendes nøgne barnebarn (1.5år) og dens forældre i mod os og vil have vi skal holde babyen så de kunne få et billede. Vi var begge enige om at vi var svedende og IKKE i humør til at holde en nøgen baby og afviste dem derfor. Lidt efter kommer de hen igen og smider babyen op i hovedet på os igen og denne gang blev jeg sur og afviste dem nu meget højtlydt på dansk! Fordi de fattede jo alligevel ikke engelsk. Til sidst forstod de budskabet og gik, thank god!
Derefter tog vi på den himmelske fredsplads der var proppet med kinesere ligesom byen også var. Her fik vi taget lidt billeder og en slapper før vi vendte snuden mod vores hostel igen.
Om aftenen havde vi egentlig tænkt os at vi skulle ud og kigge på de butikker der lå nær vores hostel, MEN så begyndte det at regne, og tordne. Og jeg troede at det nok bare ville stoppe efter en halv time, MAKS en time, så vi kunne da bare tage en lur i mellemtiden. Da vi vågner en time senere regner det stadig, og en time efter...
Men aftensmad skal vi jo have. Så vi bevæger os ud i uvejret og hen til en rest. hvor vi får meget og billigt mad - lige noget vi kan lide. :-)
- comments