Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kan godt mærke, at vi er kommet til Queensland, hvor vejret generelt er meget varmere. Det betyder dog også, at der kommer mere vand ned, end vi har været vant til. Berta klarer stadig de lange køreturer, dog med lidt problemer undervejs. Naturen vi kører forbi skifter hele tiden fra at være bjerge og massere af træer til, at være marker som enten er fyldt med vand eller knas tørre.
Lørdag morgen kørte vi fra Noosa op til Hervey Bay, hvor det var planen, at vi skulle blive de efterfølgende tre dage. Vi fik sat teltet op, hvorefter vi fik handlet. Til aften lavede vi pizza, da vores campingplads havde den luksus at have pizzaovn. Efter maden skypede jeg med mine forældre, hvorefter vi gik længere ned i vejen, hvor der lå en ishus med 72 forskellige slags is.
Søndag stod vi tidligt op, da vi skulle mødes ved River Heads, og med en færge over til Fraser Island. Da vi kom til over på Fraser Island blev vi proppet ind i nogle busser med firhjulstræk, hvilket er nødvendigt, da Fraser Island er verdens største sandø og vejene er af sand. På vejene måtte man køre 30, og på motorvejen, sol var stranden, måtte man køre 80. Turen startede med at vi kørte til central station, hvor vi gik en lille tur i regnskoven. Herefter kørte vi ned til Eastern Beach, hvor vi kærte en lang tur langs vandet. Her fik vi også muligheden for at se en vild Dingo, som er vilde hunde, som lever i Australien. Ved stranden holdte vi et stop ved 'The Wreck of the Maheno, som er et skibsvrag. Det rustne skib, det lyse sand, den blå himmel og det krystal klare vand, var et virkelig smukt syn. Herefter fik vi muligheden for at komme på en lille flyvetur, en et meget lille fly. Det sagde vi selvfølgelig ja det, og vi fik derfor set Fraser Island fra oven. Vi havde dog ikke regnet med, at øen var så stor. Træerne lignede broccolihoveder, vandet var krystalklart, og derudover var der en masser søer og store sandbunker inde midt i skoven. Da flyveturen var ovre gik vi op til bussen, som holdte ved en flod på stranden. Her gik vi ud, og fyldte vores vandflasker op, fordi vi fandt ud af, at det smagte som hvis man tændte for vandhanen derhjemme. Varmen var ulidelig, og de ujævne veje lavet af sand gjorde, at man nærmest blev lullet i søvn, og vi havde derfor meget svært ved at holde os vågne.
Turen gik videre til Lake McKenzie, hvor vi havde mulighed for at bade, da vi ikke måtte bade i havet på grund af hajer. Vandet i Lake McKenzie var helt klart, og sandet i søen var den bedste bodyscrub, og vores hus var utrolig blød bagefter. På turen op til bussen så Anne og jeg også halen af en slange, som vi hurtigt gik forbi. Efter turen i det lækre vand kørte vi tilbage til færgen, hvorefter vi skulle tilbage til Hervey Bay. Dog var der i mellemtiden blevet lavvandet, og det tog derfor færgen mindst en time og flere forsøg at komme væk fra øen, og en overgang var vi ved at tro, at vi var nødt til at blive på Fraser Island natten over, men vi kom hjem, og fik lavet noget aftensmad.
Fraser Island var en virkelig smuk og fed oplevelse, og jeg synes de beskriver det meget godt i deres katalog: "Fraser Island is full of contrasts and contradictions - from the rainforests that grow in sand to the silent fresh water creeks that flew under enormous, desert-like sandblows" En regnskov midt på en sandø, var en fantastisk oplevelser, som gjorde det hele meget mere fascinerede.
Mandag havde Anne fødselsdag, så da vi vågnede sang vi fødselsdagssang for hende og lavede pandekager, frugtsalat og yoghurt til morgenmad. Hjemmefra havde vi flag og balloner med, så der var lidt dansk over det. Vi havde købt en boomerang til hende i gave, som hun blev meget glad for. Her maden kørte vi ind til byen, fik shoppet lidt og handlet ind til aftensmaden. Efter vi havde fået frokost på pladsen hoppede vi i poolen og spabadet, og brugte stor set hele eftermiddagen der, da der endnu engang var for varmt til andet. Inden vi begyndte at lave mad, satte vi 'Find Nemo' på, og smed os i sofaerne i fællesstuen. Til aften lavede vi steaks, kartoffelbåde, stegte grønsager, hvidløgsbrød og majskolber og dertil hørte en flaske vin og is til dessert. Da vi havde hørt det skulle regne hele natten, fik vi lov til at sove i en backpacker lejlighed med fire senge.
Tirsdag morgen løb vi ind i flere problemer. Da vi havde fået pakket bilen, og var klar til at køre, kunne vi ikke starte, hvorefter vi måtte vente 1 time på en mekaniker, som kunne jump starte vores bil. Da vi havde fået den i gang, kørte vi til det næste sted, hvor de kunne udskifte bilens batteri. Her fik vi så at vide, at begge bilens batterier (vi har to, da bilen har køleskab), skulle skiftes, ellers ville vi løbe ind i problemer kort tid efter igen. Da vi var inde ved spaceship i Brisbane, fik vi bare at vide, at der intet var galt med batterierne. Det passede jo ikke helt. Jeg tror vi er heldige, at vi overhovedet er kommet så langt på det batteri. Berta blev rask, og vi kunne påbegynde vores lange køretur. Efter en lang dag med meget kørsel fandt vi en campingplads, hvor vi lejede en lille hytte, da det skylle regne natten over. Da vi havde fået vores tasker smidt, gjorde vi lidt ud af os selv, og tog ud for at spise pizza, som Annes mor betalte for, da Anne jo havde fødselsdag dagen før.
Onsdag kørte vi videre op mod Airlie Beach, en køretur på godt og vel 6 timer. Her kunne vi også begynde at se, at det var noget lidt andet vejr, vi var kommet til. Markerne var oversvømmet, og flere steder stod vandet helt op på vejene, eftersom det havde regnet meget det sidste stykke tid. Da vi kom til Airlie Beach, fandt vi en campingplads, men eftersom det stadig regnede, blev vi enige om, at vi nok skulle satse på backpackersteder eller hostels, da et vådt telt hurtig ville blive for træls. Vi fandt et sted, gik ned og shoppede lidt, og fik lavet lasagne til aften, eftersom vi endelig var et sted med en ovn.
Torsdag morgen blev vi vækket kl. 06.35 af brandalarmen. Vi fik hurtigt pakket de vigtigste ting i vores små rygsække og kom ud. Da vi kom ud, fortalte personen som tog imod os, at hun hverken havde set røg eller ild, men at brandbilerne alligevel var på vej, men at vi sagtens kunne gå op igen. Så vi gik op, og lagde os til at sove igen. Klokken 8 ringede vores alarmer, og vi stod op og gjorde også klar til at tage på Day Cruise til Witesundays. Vi havde bestilt en tur, hvor vores båd var en raftingbåd. Så vi raftede rundt mellem øerne i Witesundays. Det første stop var i vandet udenfor en ø, hvor vi kunne snorkle. Vi havde lejet stingersuits, inden vi sejlede ud, da det er stingersæson hernede på nuværende tidspunkt. Vi hoppede i vandet, og svømmede rundt og snorklede. Her så vi blandt andet en lille havskildpadde fra båden af. Herefter sejlede vi videre til whitehaven, hvor vi var to timer på stranden. Dog begyndte det at stå ned i stænger, så vi var drivvåde da vi kom tilbage til havnen efter at havde sejlet tilbage i 1,5 time. Efter at have fået nogle varme bade lavede vi butter chicken til aften, og derefter stod den på afslapning.
Det er fascinerede, men også lidt skræmmende, hvordan vejret lige pludselig skifter fra hedebølge og sol fuld, til at det står ned i stænger. Hernede snakker man ikke om en lille byge. Når der kommer regn, så kommer der meget regn, og vi har erfaret, efter meget kørsel i regnvejr, at det ikke altid er lige let at se noget på vejen, når der kommer et kæmpe skyl. Dog er det faktisk lige før, at varmen hernede er mere ulidelig, når der er overskyet, end hvis solen står og bager.
- comments