Profile
Blog
Photos
Videos
Så har regnen ramt Tanzania! Det betyder at alt er pole pole (meget langsomt), så vi tager det hele lidt som det kommer! VI er kommet i gang med vores projekter i denne uge. Ved vores formiddags projekt på skolen har Charlotte en klasse med Mathilda, som vi rejser sammen med. De kan lidt engelsk i forvejen men det er ikke særligt meget.Line har en klasse med begyndere som ikke er særligt gamle. Men alle børnene er super søde og råber TEACHER, TEACHER hver gang de ser en af os! Men pga. regnen har børnene fået tidligt fri de sidste par dage og i dag kunne vi knap nok selv komme derhen fordi busserne simpelthen bare ikke lige går når det regner. Da vi så endeligt får fundet en lille Tuktuk til at køre os er skolen meget tæt på at blive oversvømmet og der er ikke ret mange børn. Så vi havde bare en stille og rolig dag med dem der nu var kommet!
Med hensyn til voksenundervisningen så er vi ikke rigtigt kommet i gang. Folk kommer ikke pga. regnen, men vi tog alligevel af sted i går for at se om der dog ikke lige kom nogle få stykker. Og det gjorde der! Men kun to.. Sårh det kunne være lidt det samme! Men vi håber stærkt på at der kommer en masse i aften eller i morgen aften. Dem der kommer, er i hvert fald super engagerede, så vi håber på at få noget godt ud af det. Line skal have en klasse for begyndere sammen med Timo og Charlotte skal have medium sammen med Lasse.
Ellers har vi det stadig godt hernede! I morgen har Mathilde fødselsdag, så vi skal rigtigt holde fest!
- comments