Profile
Blog
Photos
Videos
På tur ”tilbage” til Løvernes Konge!
Så er der igen nyt fra Tanzania-fronten! Fra mandag til fredag i anden uge af vores rejse har vi været på safari i Ruaha, der er en nationalpark længere sydvest på, inde i landet. Vi startede mandag morgen og troppede op med vores safari-grej uden for Volounteer-house parate til afgang, men den blev udskudt med en halv times tid, fordi alt her i Tanzania jo går langsomt, og vores chauffører først dukkede op der. Lige angående bilerne vil vi nok skyde dem til at være to faldefærdige blikdåser af nogle Toyota-rugbrød fra midt firserne ca. Allerede tidligt på turen finder vi ud af, at vi er havnet i bussen med idiot-guiden og vanvidsbilists-chaufføren, og det er vist det, man roligt kan kalde for en værre lort-på-lort-kobination! Og på trods af mange skrig, vredesudbrud og skældsord fra bagsæderne af, var det ligesom om, at de to idioter på forsæderne ikke rigtigt fattede pointen! På vej til Iringa, hvor vi skulle overnatte på vej til parken, skulle vi passere et bjergpas, og her var der ellers også god gas på speederen – her fandt vi så ud af, at det så var okay, da der tit huserede landevejsrøvere der efter mørkets frembrud. Efter en nat i Iringa i et meget køligere og mere behageligt klima i Iringa fortsatte vi mod Ruaha, der lå 130km væk – 100km vel og mørket på grusvej! Og her blev der virkelig ikke lagt fingre imellem hvad vi syntes om kørslen – dog var der stadig kommunikationsbrist af højeste grad, så her var der heller ikke så meget at gøre. På vejen her kører vi igennem områder hvor vilde dyr bor, og vi eksploderede jo i vildere ekstase over de aber, giraffer og elefanter vi så løbe ud på vejen foran os – vi frygtede næsten også at vores chauffør kunne hamre lige ind i en monsterstor elefant – og så var det i hvert fald ikke den, der ville komme til at lide allermest! Vi ankommer så til parkens indgang og genierne på forsødet finder så ud af, at taget på vores bil, som kan løftes op, så vi kan stå under taget og spejde efter dyrene på savannen, selvfølgelig er gået i stykker – for gud forbyde, at man da tjekker sådan noget hjemmefra, ellers også burde det give lidt stof til eftertanke hos chaufføren omkring hans kørsel, der helt sikkert også kan ligge til grund for det. Men i Afrika er folk åbenbart så fikse på hænderne, at de da tager lidt af hvert fra hvad de lige har omkring sig. Vores guide, Mr. s***-head, finder en gren, som kan holde taget opløftet – vi var da lidt utrygge ved at stå og sætte vores lid til at en gren kunne holde taget oppe, mens vi stod syv mennesker under det.
Vi fik set en masse dyr og vi var helt vilde, da de første impalaer sprang rundt på savannen og det sammen med giraffer og zebraer, for dem var der masser af. Vi kørte så lidt rundt for at finde løverne, og dem fandt vi dælendusme også – det var så vildt at være så få meter fra et så vildt og farligt dyr, der på et øjeblik bare kunne dræbe os på stedet! Det var en flok på omkring en seks løver, der bare lå og fedede i skyggen under nogle træer, væk fra den bagende eftermiddagssol. Ellers kørte vi rundt hele eftermiddagen i den enorme park, hvor vi bare kunne se savanne så langt øjet kunne se. Vi spiste frokost i en landsby i parken, og derfra kunne vi se impalaer og gazeller hoppe rundt et par hundrede meter fra byen – det var så mærkeligt at tænke sig, at nogen bor der midt i alt det vilde. Imens vi fik frokost tog vores guide også lige chncen for at få repareret vores tag, så det var i tip-top stand, da han kom tilbage. I bør selvfølelig også lige vide, at vi skulle investere i vores eget frokost til den første dag, så den kom til at bestå af kold havregrød for Lines vedkommende og en chokolade-cookie, og knækbrød med syltetøj og en banan for Charlottes vedkommende – vi får rigtig prøvet nogle ting af :)
Vi fik også set lidt til vortesvin, bavianer og et par enkelte gribbe så vi også. Det var sgu næsten ligesom at stå i en real-life Disney film om Junglebogen eller Løvernes Konge. Sidst på eftermiddagen ankom vi til Safari Foxes Lodge, som er en del af en større kæde af eksklusive lodges (små hytter) i nationalparker i Afrika. Her var virkelig lækkert og sindssygt smukt! Her kom vi for første gang på turen til at sove sammen, hvilket var så skønt, så vi gik rigtig og hyggede os i vores lille hytte, der mindede om noget et nygift par, skulle bo i. Hytterne lå LIGE ud til Ruaha-floden, og dermed også lige ud til flodhestenes og krokodillernes hjem, og det fik vi også at vide lige med det samme, da vi med jævnemellemrum hørte brøl fra flodheste på den modsatte bred af floden! Vi fik også at vide, at der kun var strøm fra 18.30-22.00 om aftenen, og at vi efter mørkets frembrud skulle eskorteres af en masai fra restauranten hvor vi fik vores måltider og så ned i vores hytter. Efter et VARMT bad (!!!!), hvilket var luksus nok i sig selv, eftersom vi kunne går i bad i kold bad hjemme i Dar, blev vi fulgt op i restauranten af masaien og her mødte vi hotelbestyreren, som var en dansk kvinde ved navn Mette, der har boet i Tanzania i 28 år. Det var så mærkeligt at høre en fremmed stemme snakke dansk! Men også meget hyggeligt :) Vi fik noget rigtig lækkert mad og flere forspiste sig også lidt, for det var sgu lidt noget andet end det, vi får i huset i Dar.
Efter maden ville en seks stykker af os spille kort i hytten ved siden af, og masaien havde sagt, at når vi gik tilbage til hytterne skulle vi lytte efter løver, flodheste og leoparder, fordi de kunne komme ned eller op til hytter, når det blev mørkt. Her var Charlotte allerede ved at skide i bukserne. Men vi spillede, og da vi så ville i seng, skulle gruppens ældste og vise mand Morten på 27, et ordentligt brød, følge os hjem, hvilket var hytten lige ved siden af, hvor han og hans kæreste Lisa bor. Vi spænede over i den anden hytte og Morten spænede hjem og vi var alle sammen ved at skide i bukserne. Og morgenen efter fik vi at vide, at der oppe på vejen havde gået en løve og en hyæne, det kunne man se pga. deres fodspor i gruset – så det var sgu Wild Life! Dagen efter stod den igen på safari, og da vi kun så de samme dyr som dagen før, begyndte vi næsten at synes, at flokke af impalaer gik hen og blev ”kedelige”. Men det var vildt vildt smukt og vejret var skide lækkert, så den dag nød vi også! Om aftenen fik vi endnu lidt af et ”festmåltid”, og spillede spil, dog oppe i restauranten og vi blev fuldt hjem af masai-manden – vi havde sgu alligevel lært lidt!
Pga. af alle lydene omkring os, sov vi begge med ørepropper for at kunne falde i søvn, så vi fik sgu en god omgang nattesøvn deroppe. Torsdag morgen stod vi op til en lille flok flodheste der lå uden for vores hytte og sov, det var simpelthen så vildt at være så tæt på det farligste dyr i Afrika, og alligevel så det så fredeligt ud. Det fik Charlotte også lige dokumenteret med pictures og lidt film. Ved morgenmaden hørte vi nogle af de andre piger fortælle hvordan du havde kastet op om natten, og antallet kom op på tre med opkast og en med dårlig mave, så det var sgu lidt mærkeligt. Vi havde heldigvis ikke oplevet det vilde. Efter vi havde fået morgenmad oppe i restauranten morgenen efter, der også lå lige ud til floden, gik jeg, Charlotte en lille tur og Line gik ned i hytten, og fandt en grøn slange inde i hytten hvorefter hun skreg, hvilket kunne høres længere væk, og jeg kom så løbende, og Line fortalte, at der havde været en slange inde i hytten. Vi hentede så Mette og en mand oppe i restauranten, der skulle hjælpe os med at få den ud. På vej ned til hytten fortalte han så, at der findess eks forskellige typer grønne slanger, hvoraf en af dem var dødeligt farlige – så det var nok meget godt, vi hentede ham. Lige inden vi når hytten fortæller han så at vi har haft besøg af en elefant lige uden for vores hytte. Det kunne han se, fordi der lå en masse blade nede på stien mellem vores hytte og nogle træer og buske, så vi var totalt i chok. Ikke nok med den klamme slange inde i hytten, så havde vi også haft besøg af et ad de mægtigste dyr fra savannen – der er sgu nogen der kan! Vi fandt aldrig slangen men fik vores ting ud, og så var det ellers afgang mod Iringa, hvor vi skulle overnatte igen på vejen hjem. Safarien om formiddagen den dag, blev sløjfet fordi der var så mange der var syge, men de fik det heldigvis meget bedre i løbet af dagen, så det var dejligt!
Kl. 13 nåede vores bus Iringa (vores chauffør havde fået to fartbøder på vejen!) men den anden bus kom først halvanden time senere, fordi den igen var brudt sammen. De andre fortalte så, hvordan deres chauffør havde fået hjælp af nogen andre til at fælde et træ og så havde udskiftet dele i bilen med grene fra træet! Det er sgu da rimelig god håndværkerstil alligevel! Vi to gik ud i byen med kæresteparret Morten og Lisa, og fandt den hyggeligste cafe hvor vi fik noget frisk ananasjuice og CHOKOLADEKAGEEEE!!!!! Se det var sgu lige et øjeblik af lykke midt i heden i Afrika! Resten af torsdag gik så med Yatzy-spil og et besøg på den mindste restaurant vores chauffør s***-head, kunne vise os hen på, hvor vi skulle vente tre timer på maden – pole pole! Fredag havde folk fået det rigtig godt igen, og så var det ellers bare hjem med busserne. Vores chauffør kørte også dødskørsel denne dag, for hvorfor skulle det da have ændret sig? På et tidspunkt var han åbenbart så ivrig efter at komme hjem, at en ko næsten måtte lade livet for os. Men vi kom da hjem, og alt i alt, på trods af vanvidschauffør, mekaniske udfordringer og diverse andre småting, så var det virkelig en fed fed oplevelse!
For ligesom at sætte en prik over i’et fik vi da også set klassikeren, og the one and only, Løvernes Konge på film i går, hvor vi rigtig kunne sidde og fyre af, at alt det der, hvade vi da også set på safarien :)
I dag, tirsdag, skal vi for alvor i gang med arbejdet på vores skole, så det bliver rigtig spændende at se, hvordan det kommer til at løbe af stablen. Det kommer I til at høre meget mere om, de næste tre uger går med det, og så rammer vi ellers Zanzibar i en ti dages tid og derefter pakker vi sammen i Dar og rykker nord på til Arusha, hvor vi skal være i fire uger, og hvor Charlotte skal prøve kræfter med Kilimanjaro!
Håber alt er vel i det lille kolde Danmark! Nettet hernede er stadigvæk ikke optimalt, så vi må ikke lægge billeder ud endnu, så det må I lige vente tålmodigt på! :)
Hugs og love fra os to I Tanzania!
- comments