Profile
Blog
Photos
Videos
Her er opdateringen fra anden tur til Toronto, de ankommer måske til bloggen i lidt uordnet rækkefølge, men putter dato på og håber det giver mening :-)
Efter morgenmad kørte vi mod Toronto hvor alle vores lommepenge (eller flere) skulle bruges! Vi (søsteren og jeg) blev kørt lige til døren af indkøbscentret og så kørte forældrene videre for at finde et hotel. Meget fair arbejdsfordeling hvis jeg skal sige det selv! Vi aftalte at mødes på starbucks et par timer senere, så vi havde travlt hvis vi skulle nå det hele! Derfor måtte der prioriteres hvad hvilke butikker der var vigtigst. Der blev kørt hårdt på og havde det været en olympisk disciplin var vi kart kvalificeret, Fie er dog bedre end mig - eller hun brugte i hvert fald flere penge! Men vi fik købt eder-fine ting, så det var det hele værd!
Forældrene var dog lidt mere effektive til deres del af opgaven, og mødte os før tid inde i centret. Herefter gik de frivilligt med resten af turen!? Man kan godt mærke de skal til a undvære mig i de næste 4 måneder, hvis det betyder de skal bruge tid i et shoppingcenter for a se mig, så er det det værd! Jeg er jo bare glad for de gør det, men hvis man kender moren ret ved man at når hun måtte ofre kostbare minutter i solen er det en ofrelse der vil noget! Så føler man sig meget værdsat <3
Da vi var trætte, fattige og utidige blev det besluttet at vi måtte ud af centret.. vi var også sultne, for med så mange butikker var der altså ikke plads til mad-pauser! Vi forlod centret med sørgmodigt sind, men vi vidste at det var for alles bedste, specielt vores dankorts. Forældrene havde fundet et hotel lige i centrum i en højbygning, hvor vi skulle bo på 10. eller så noget! Det var i hvert fald højt!
Vi fik læsset af og så skulle vi ud og spise! Ingen kunne tage beslutning, så vi endte med at vælge en indisk restaurant - det skulle vise sig at være en interessant men billig beslutning! For godt inde i første portion (det var buffet, så der var god chance for flere, troede jeg…), fandt Fie et dyr i maden. Vi kaldte på tjeneren som hentede kokken - en kæmpe stor og tyk inder som var så glad og rund. Han blev ved med at forklare at det var et krydderi. Fie købte den ikke, så hun gik i køkkenet! I mellemtiden kom en anden tjener og spurgte hvad der var galt, vi forklarede problemet og hun insisterede på at vi ikke skulle betale for maden. Score! Men vi havde også mistet det meste af appetitten så vi drak ud og smuttede på bar. Det virkede som det mest fornuftige i øjeblikket! Krut prøvede at bestille en dessert til sig selv. Tsk.. som om han kan det? Tjeneren gjorde det dog heller ikke nemmere for ham da hun afleverede den sammen med 4 skeer (TAK!), så vi kastede os glædeligt over hans dessert :-) på billedet kan i se hvordan den hurtigt kom til at se ud. Det her er efter billedet - jeg nåede simpelthen ikke et efter billede! Hvis man kigger godt efter kan man faktisk se at øllen bagved desserten stadigvæk er fyldt, så det er ikke løgn når jeg siger det gik stærkt! Men den var god :-)
Oven på al desserten måtte vi hjem og sove, om morgenen fik vi kæmpe(!) morgenmadsbuffet på hotellet og var klar til en stor dag! Turen mod Niagra Falls. Det var en fin tur og vejret var fantastisk! Vi stoppede på vejen og fik frokost, på en græsplæne fyldt med gæs! Forhåbentligt får jeg lagt nogle billeder op hvor i kan se at Fie og Krut nærmest sidder i midten af dem. Ja okay det var måske min skyld. Jeg smed lidt brød til den ene og da de så alle sammen kom vraltende stak jeg af sammen med min mor. Så kunne de andre sidde der som konger af dyreriget :-) undskyld! Da de var færdigt med at lege med dyrerne gik vi ud langs en mole. Det var virkelig smukt. Vand så langt øjet rækker, det er svært at forstå at det "bare" er en sø! Herude tog mig og Fie en masse hoppe-billeder! Som jeg forhåbentlig også får lagt et par stykker op af på et tidspunkt. Jeg tror bare jeg laver et album med billeder fra den dag :-) efter hopperiet vendte vi tilbage til bilen hvor vi kørte videre mod Niagra.
- comments